Der findes mindst tretten næringsstoffer, som er essentielle for plantevækst. Deres kredsløb påvirker ikke bare jordens frugtbarhed, og dermed størrelsen og kvaliteten af afgrødeproduktionen, men også robustheden af de omliggende akvatiske økosystemer og luftkvaliteten. Deres tilstedeværelse i tilstrækkelig mængde på de rigtige tidspunkter er afgørende for planteproduktionen. Forkert management af næringsstofkredsløbene kan på den ene side føre til udpining af jorden med konsekvenser for eksistensgrundlaget og på den anden side til alvorlig forurening af luft- og vandmiljøet.
Faciliteter
Instituttet råder over enestående faciliteter til forskning i næringsstofkredsløbs effekter på planteproduktion og miljø:
Institut for Agroøkologi har igennem de seneste årtier gjort en betydelig, og i de senere år intensiveret, indsats vedrørende omsætning af næringsstoffer for optimering af produktion og minimering af tab.
Centralt er virkemidler til en bedre udnyttelse af næringsstoffer tilført med gødning (handelsgødning, husdyrgødning og restprodukter) og via planterester, en mindre emission af gasser, en mindre belastning af vandmiljøet og en sikring af jordens frugtbarhed. Indsatsen spænder fra grundforskning til anvendt forskning med henblik på at sikre, at den dyrkede jord forbliver et velegnet grundlag for optimering af næringsstofforsyningen i en bæredygtig produktion af plantebiomasse.
Kompetencer
Indsatsen indenfor Sustainable Nutrient Management sker på tværs af instituttets seks forskningssektioner. Der trækkes på væsentlige spidskompetencer inden for mikrobiologi, planteernæring- og fysiologi, jordbundskemi, systemanalyse og livscyklusvurdering. Indsatsen udmærker sig ved at der findes solid, international anerkendt ekspertise fra proces- til mark-, landskabs-, system- og sektorniveau, og at der arbejdes i skala, som er autentiske i forhold til de aktuelle problemstillinger.
Forskningen bidrager i meget væsentligt omfang til instituttets forskningsbaserede myndighedsbetjening bl.a. vedrørende gødningsstoffer og normer for gødningstildeling samt målrettet arealregulering og virkemidler.
Der er endvidere stort fokus på erhvervssamarbejde med relevante parter inden for sektoren samt formidling af resultater og viden til landmænd, konsulenter, følgeindustri og offentligheden generelt. Forskerne bidrager med forskningsbaseret undervisning på bachelor- og kandidatuddannelserne Agro-Environmental Management og Agrobiologi og deltager desuden i uddannelse af studerende i et stærkt ph.d.-program.