Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Demonstration af grøn bioraffinering

Det 3-årige projekt GreenValleys inviterer til demonstration af grøn bioraffinering på AU Foulum.

16.09.2019 | Camilla Brodam

Dato ons 09 okt
Tid 14:00 17:30
Sted Blichers Allé 20, Bygn. L38, 8830 Tjele

Det 3-årige projekt Green Valleys er et interregionalt europæisk udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle en platform for grøn bioraffinering. Projektet skal demonstrere, hvordan raffinering af biomasse fra græsmarker kan levere bæredygtigt producerede energiprodukter, proteiner og biomaterialer.

Formålet er at vise, at vi med cirkulær grøn (bio)økonomi kan udvikle og udnytte landbrugets potentiale for at bidrage til produktion af vedvarende energi samtidig med, at vi løser miljøudfordringer som nitratudvaskning fra dyrkningsarealer og mindsker pesticidforbruget.

Ved projektets afslutning i 2021 skal der efter planen være etableret testanlæg og foretaget systemanalyser, der vil evaluere den miljømæssige og økonomiske bæredygtighed i en cirkulær model for græsproduktion og nye produkter.

Program d. 9. oktober 2019

14.00 - Registrering m. kaffe/te
14.15 - Demonstration af anlæg
15:15 - Foredrag om:

  • Sukkerholdigt græs og membranfiltrering
  • design af systemanalyse
  • design af gårdbaseret bioraffinaderi

16:15 - Besøg i markforsøg - Høststrategier i græs og kløver
17:30 - Afslutning

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig via dette link https://events.au.dk/Demogronbioraf

Demonstrationer og foredrag afholdes af Green Valleys partnere.
Læs mere om dem og selve projektet her.

Forelæsning / foredrag, Agro, DCA