Nyheder

Miljømæssige forhold bør indgå i valg af afgrøder til forskellige typer marker. Foto: Janne Hansen

22.12.2008 |

Hvor er det bedst at producere fødevarer, foder, fiber og energi?

Hvilke marker, der bedst anvendes til produktion af foder, fødevarer, fiber og energi, afhænger af markernes miljømæssige og dyrkningsmæssige egenskaber.

Jordens elektriske ledeevne måles med en elektromagnetisk-sensor, der er monteret på en slæde. Foto: Søren Torp

21.12.2008 |

På bølgelængde med jorden

Jordens egenskaber kortlægges i detaljer ved at supplere med en teknik, der baserer sig på elektromagnetiske målinger.

En øget satsning på biogas kan være med til at reducere udledningen af drivhusgasser, fremgår det af en ny rapport fra Fødevareministeriet, som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har bidraget væsentligt til. Foto: DJF

10.12.2008 |

Udpegning af metoder til reduktion af drivhusgasser

Øget brug af biogas og dyrkning af pileflis er to af fire indsatsområder inden for landbruget, hvor det er mest relevant drifts- og samfundsøkonomisk at sætte ind for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det viser en rapport fra Fødevareministeriet, som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har bidraget væsentligt til.

Mere ukrudt i marken om forsommeren giver alt andet lige en større biodiversitet. Det kan lade sig gøre ved hjælp af GMO. Foto: Janne Hansen

08.12.2008 | imported:agrsci.au.dk:15:Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr

Biodiversiteten kan blomstre ? også med GM-marker

Dyrkning af afgrøder, der er genmodificerede til at være modstandsdygtige over for ukrudtsmidlet glyphosat, kan påvirke flora og fauna i mark og hegn i såvel positiv som negativ retning. Det er landmandens sprøjtestrategi, der afgør udfaldet.

AGWAPLAN-projektet har de seneste tre år undersøgt mulighederne for at udvikle en landbrugspraksis, som sikrer opfyldelsen af Vandrammedirektivet. Foto: DJF

07.12.2008 |

Bedre vandmiljø gennem samarbejde

Samarbejde mellem miljømyndigheder og landbrug giver bedre muligheder for at nå målene i Vandrammedirektivet.

Vandmiljøplan III blev aftalt i 2004 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne og løber fra 2004 til 2015. Mens målene for nedbringelse af fosfor formentlig kan nås, har Vandmiljøplan III ingen sikker effekt haft i form af en mindre kvælstofudvaskning til miljøet. Foto: DJF

01.12.2008 |

Vanskeligt at nå alle målsætninger i Vandmiljøplan III

Virkemidlerne i Vandmiljøplan III er utilstrækkelige til at nå den ønskede reduktion i kvælstofudvaskningen fra landbruget i 2015.