Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

72 specialemuligheder indenfor agroøkologi

Specialekataloget fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet byder på intet mindre end 72 forskellige opgaveemner til studerende på agro-uddannelserne, men er også relevante for studerende inden for andre grene af naturvidenskab.

16.04.2013 | Søren Tobberup Hansen

Institut for Agroøkologi udbyder 72 specialeemner. Foto: AU

Listen er lang med specialer fra det seneste katalog fra Institut for Agroøkologi.

Instituttet udbyder hele 72 forslag til specialer, der omfatter emner som ”Towards filter systems for removing sediment from agricultural drainage water”, ”Effect of biochar on greenhouse gas emission in agricultural soil” og ”Decision support systems for control of Potato Early Blight (Alternaria solani)”.

Se hele listen med specialeemner

- Specialeemnerne er primært tænkt til studerende på kandidatuddannelserne i AgroEnvironmental Management og Agrobiologi, men har også interesse for studerende på Biologi, Geografi og Geologi og andre naturvidenskabelig uddannelser, forklarer Tommy Dalgaard, der er ansvarlig for specialekataloget.

Foruden specialestuderende er det også muligt for bachelorstuderende at finde et projekt, hvis vedkommende har de rette kvalifikationer til at gennemføre projektet.

Studerende kan også rette henvendelse til instituttet, hvis de ikke kan finde et relevant speciale, men har en ide til et emne.

Der tilbydes tre typer af specialer på henholdsvis 30, 45 og 60 ECTS.  

Yderligere oplysninger:

Tommy Dalgaard, leder af kandidatuddannelsen i AgroEnvironmental Management, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 7746, e-mail: tommy.dalgaard@agrsci.dk

Uddannelse, Agro