Behov for mere viden om produktionen af protein fra grøn biomasse

Grøn biomasse rummer et stort potentiale som alternativ til traditionelle proteinkilder. Men en ny rapport fastslår, at der fortsat mangler viden om økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvis en regulær kommerciel produktion skal realiseres.

06.03.2017 | Nina Hermansen

I 2015 udgav forskere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet en rapport, der sammenfattede de væsentligste potentialer og udfordringer ved en øget anvendelse af grøn biomasse i Danmark.  Notatet indgik som fagligt grundlag for Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger på området.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet og SEGES udgivet en ny rapport, der opsummerer den nuværende viden om biotekniske og økonomiske problemstillinger i forhold til at producere protein af grøn biomasse i Danmark.

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har forskerne involveret en række aktører, der arbejder inden for området – og den dækker derfor alle led i produktionen – fra spørgsmål om udbytte, kvalitet, omkostninger og miljøpåvirkning til logistik, raffinering og inkorporering i foderblandinger. 

Hvordan sikres en rentabel og energieffektiv produktion?

Forskerne slår fast, at grøn biomasse i form af græs og kløvergræs rummer stort potentiale, idet det dels højner udbyttet på marken og vil kunne anvendes til at reducere landbrugets samlede miljøbelastning. Men de grønne afgrøder er særligt interessante grundet det høje proteinindhold. Det anslås, at man ved hjælp af eksisterende teknologi kan udvinde et proteinkoncentrat fra grønne biomasser med samme næringsmæssige indhold som sojaprotein, der i dag importeres fra Sydamerika. Det forventes, at denne form for protein kan erstatte traditionelle proteinkilder i foder til grise og høns. Udover protein indeholder de grønne afgrøder også en fiberfraktion, der kan anvendes direkte som kvægfoder eller indgå som råvare i ethanolproduktion.

Men der mangler fortsat viden, der kan bruges til at vurdere de samlede økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvis en kommerciel produktion skal realiseres.

Et af de helt store spørgsmål er, hvordan man sikrer en rentabel og energieffektiv produktion i et fuldskala bioraffinaderi, hvor der udvindes protein og andre højværdiprodukter af grøn biomasse. Det forklares i rapporten, at det er vanskeligt at estimere omkostninger til etablering og drift af et anlæg, da der pt. ikke eksisterer fuldskalaanlæg, som man kan indhente data fra. 

Transporten er omkostningstung 

Dog er det klart, at enkelte områder er særligt omkostningstunge. Der er eksempelvis behov for at finde ud af, hvordan man sikrer energiforbruget i et bioraffinaderi. Forskerne fastslår, at det er vigtigt, at forbruget delvist dækkes af restprodukter fra den grønne biomasse. Den væskefraktion, der er tilbage, når proteinkoncentratet og fiberfraktionen er udvundet, indeholder fem til ti procent organisk stof, som vil kunne forgæres til ethanol eller biogas. 

Transport er et også af de områder, der skal undersøges nærmere, da omkostningerne hertil udgør en væsentlig del af de samlede udgifter ved produktion fra grøn biomasse. Det vil være oplagt at fortørre biomassen på marken, men det er også nødvendigt at undersøge, hvad det vil betyde for mulighederne for at udvinde proteinet.    

Endelig er der behov for at udforske mulighederne for at udvinde andre værdifulde komponenter fra den grønne biomasse og udnytte det i eksempelvis human konsum, da det vil forbedre den samlede rentabilitet i produktionen.

Samlet set vurderer forskerne, at der er åbenlyse muligheder for, at dansk produceret protein kan dække en stor procentdel af danske husdyrs behov for proteinfoder. Det er særligt interessant for den økologiske sektor, da det forventes, at behovet for økologisk protein stiger, når EU-krav fra 2018 indebærer, at alt foder til økologiske husdyr skal være 100 procent økologisk.

Men for at realisere det fulde potentiale af en øget biomasseproduktion, kræves der endnu mere forskning og udvikling.


Yderligere oplysninger

Download rapporten: Green biomass - protein production through bio-refining
Download rapporten fra 2015: Green biomass

 Den nyeste rapport er udarbejdet af: 

  • Institut for Agroøkologi, AU (John E. Hermansen, Uffe Jørgensen, Poul Erik Lærke, Kiril Manevski og Birte Boelt) 
  • Institut for Husdyrvidenskab, AU (Søren Krogh Jensen, Martin R. Weisbjerg) 
  • Institut for Fødevarer, AU (Trine K. Dalsgaard, Marianne Danielsen)
  • Institut for Molekylærbiologi og Genetik (Torben Asp)
  • Institut for Ingeniørvidenskab, AU (Morten Amby-Jensen, Claus Aage Grøn Sørensen)
  • Sektion for Produktion, Markeder og Politik, KU (Mikkel Vestby Jensen, Morten Gylling)
  • Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU (Jane Lindedam)
  • Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU (Mette Lübeck) 
  • SEGES - Økologi Innovation (Erik Fog)

Kontakt
Sektionsleder John Hermansen
Institut for Agroøkologi, AU
Mail: john.hermansen@agro.au.dk
Telefon: 8715 8017
Mobil2962 9538


Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

 

 

DCA, bioraf, Agro