Den dyrkede jord er under pres

Langt det meste af den mad, vi spiser, har direkte eller indirekte sin oprindelse i jorden. Men jordens frugtbarhed trues af den måde, vi behandler den på. Forskere fra Aarhus Universitet har stort fokus på problemerne i samarbejde med landbrugserhvervet og myndighederne.

01.07.2015 | Janne Hansen

Hvis vi ikke passer på jorden, risikerer vi at ødelægge den, så den mister sin frugtbarhed. Foto: Per Marcussen

Mange af os har måske en tendens til at tage jorden lidt for givet. Den har altid været der og ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig. Vi skal dog være bedre til at værne om den sorte muld, for som man siger: ”Vi arver ikke jorden fra vores forfædre, men låner den af vores børn.” 

Jorden har mange vigtige funktioner. Stort set al den mad, vi spiser, kommer oprindeligt fra herfra enten direkte i form af afgrøder, som vi spiser, eller indirekte i form af foder til vores husdyr. Jorden er vækstmedium for afgrøder til både fødevarer, foder, fiber og energi. 

Jorden udfylder også mange andre vigtige funktioner. Den filtrerer vand og bidrager til at danne rent grundvand. Den omsætter planterester og husdyrgødning, så vigtige næringsstoffer leveres til afgrøderne og ikke tabes til det omgivende miljø. 

Jorden ikke et tag-selv bord

Der er med andre ord behov for at beskytte jorden og sikre, at dens mange vitale funktioner vil bestå i fremtiden. Jorden er imidlertid under stærkt pres fra en lang række faktorer, og det påvirker dens frugtbarhed. Dårligere frugtbarhed betyder fald i udbytte – og det i en tid, hvor verdens befolkningstal vokser og stiller stigende krav til bæredygtig forsyning af fødevarer. 

Forskere fra Aarhus Universitet er med til at sætte fokus på problemerne og skabe viden, der kan danne grundlag for fornuftig praksis og lovgivning. 

- Truslerne mod dyrkningsjorden skal tages alvorligt. Vi må ikke sætte kommende generationers eksistensgrundlag på spil, siger seniorforsker Per Schjønning fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Jorden trykkes

På globalt plan har menneskets brug af jorden medført processer som erosion, pakning, ørken- og saltdannelse, inddragelse til bymæssig bebyggelse, forurening samt tab af organisk stof og biodiversitet. I Danmark har vi især tre problemer med den dyrkede jord: 

  • Pakning af jorden under pløjelaget
  • Erosion som følge af vind, vand og jordbearbejdning
  • Et faldende indhold af organisk stof

For alle trusler gælder, at det efter en ændring tager lang tid at komme tilbage til udgangspunktet. 

De tunge landbrugsmaskiners trafik på jorden medfører pakning af jorden under pløjelaget. Forskere fra Institut for Agroøkologi har vist, at disse skader er stort set permanente. 

- Nutidens meget tunge maskiner indebærer en stor risiko for, at pakningen når dybere og dybere, siger Per Schjønning. Han er dansk projektsansvarlig i det femårige EU-projekt RECARE (www.recare-project.eu), som skal forberede grundlaget for bæredygtige løsninger med direkte indflydelse fra landmænd og andre interessenter. 

Projektet har samlet et tværvidenskabeligt team til at afdække alvoren og omfanget af de omtalte trusler mod jorden samt finde innovative løsninger til at forhindre yderligere forringelse af jorden i Europa. Forskere fra 27 forskellige organisationer og virksomheder, herunder Aarhus Universitet og Kongskilde Industries A/S, deler viden omkring jordens aktuelle tilstand og foranstaltninger til at løse hovedproblemerne. 

Vind, vand og jordbearbejdning eroderer jorden

Et andet væsentligt problem, som forskere ved Institut for Agroøkologi arbejder med, er erosion. Vind, vand og jordbearbejdning eroderer vores landbrugsjord. Erosion er udbredt i Danmark og kan nedsætte jordens kvalitet og dyrkningspotentiale samt true miljøet. 

Tidligere var cirka 500.000 ha landbrugsjord udsat for vinderosion, og jordtab på mere end 10 tons jord pr. ha blev ikke anset for usædvanlige. Det er blevet meget bedre, da udbredt brug af vinterafgrøder og læhegn har mindsket risikoen for vinderosion betydeligt. 

Erosion som følge af vand kan stadigvæk være et problem. Det afhænger af et komplekst samspil mellem topografiske, klimatiske, jordtypebestemte og dyrkningsrelaterede faktorer. 

Erosion som følge af jordbearbejdning opstår, når et kuperet areal pløjes eller på anden måde bearbejdes intensivt. Jordbearbejdningserosion fungerer som et effektivt transportbånd, der flytter jord fra bakketoppe til lavninger inden for marken, uden at ændre meget på den midterste del af skråningerne. Jordtabet er typisk 20 tons pr. ha pr. år. Undersøgelser viser, at den især forekommer på marker med vintersæd og på pløjede marker. 

- På kraftigt eroderede områder medfører vand- og vinderosion tab af finkornet materiale, organisk stof og næringsstoffer. Det er til ugunst for jordstruktur, vandholdningskapacitet og miljø. På lang sigt påvirker disse forhold dyrkningspotentialet. Da jordbearbejdningserosion forekommer overalt på kuperet, dyrket jord og betyder markant omfordeling af jord, kan især denne erosionsform på lang sigt resultere i alvorlig jordforringelse, påpeger seniorforsker Goswin Heckrath fra Institut for Agroøkologi. 


Yderligere oplysninger: Seniorforsker Per Schjønning, Institut for Agroøkologi, e-mail: per.schjonning@agro.au.dk, telefon: 8715 7725


Denne artikel har været bragt i DCA's årsberetning, som kan læses her.

 

 

DCA, Teknik, Agro