Effektive metoder til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser

Der er en række virkemidler, som landbruget kan benytte sig af for at reducere udledningen af drivhusgasser. En ny rapport giver et overblik over virkemidlernes potentiale, effekter og barrierer.

21.09.2018 | Janne Hansen

Et af virkemidlerne, som kan bruges til at nedsætte udledningen af klimagasser fra landbruget, er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. Foto: Janne Hansen

Landbruget bidrager med cirka 20 procent af de samlede danske udledninger af drivhusgasser målt på klimapåvirkning. Der er dog mulighed for at reducere udledningerne, hvilket fremgår af en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. 

Rapporten giver en oversigt over potentiale, effekter og barrierer for en række tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusser frem til 2030. Tiltagene omtalt i rapporten varierer betydeligt i deres effekter, sideeffekter og omkostningseffektivitet, men der er især fem virkemidler, som rapportens forfattere peger på som værende lovende. De er:  

  1. Ændret fodring af kvæg og opdræt med kraftfoder, fedt og let fordøjeligt grovfoder
  2. Biogas, med og uden hyppig udslusning af gylle til lager eller køling af gylle i stalden
  3. Forsuring af gylle i stalden
  4. Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning og husdyrgødning (gylle)
  5. Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde (organogene jorde) med eller uden ophør af dræning 

- De nævnte virkemidler og deres effekt på drivhusgasemissionen afspejler et realistisk muligt, men konservativt bud på udbredelsen af de valgte virkemidler, ligesom vurderingerne er baseret på de nuværende rammevilkår omkring landbrugsproduktionen, siger en af forfatterne til rapporten, sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

I forbindelse med projektet har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet i en selvstændig rapport vurderet omkostningerne ved de udvalgte virkemidler.  

Virkemidler skal være effektive og økonomiske

Udpegning af de lovende virkemidler sker med udgangspunkt i adskillige kriterier, blandt andet effekt og økonomi. For at et virkemiddel er relevant skal det således opfylde følgende kriterier:  

  • have en betydende effekt på de samlede udledninger
  • være veldokumenteret, så det kan indgå i det nationale opgørelse
  • være økonomisk konkurrencedygtigt
  • kunne implementeres i praksis uden væsentlige negative sideeffekter
  • kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse

Effekterne af tiltagene er beregnet for hvert enkelt tiltag alene, uden hensyntagen til eventuelle samspil med andre effekter. Rapportens angivne værdier for drivhusgasreduktion kan derfor ikke umiddelbart summeres. For opgørelse af tiltag til behandling af husdyrgødning (gylle) er der dog taget hensyn til, at tiltagene ikke må skygge for hinanden.

Nogle af tiltagene vil kunne summeres, mens andre vil skygge for hinanden. For de øvrige tiltag er effekterne opgjort med og uden kulstoflagring i jord og vegetation. For en række af tiltagene er energiforbrug og substitution af fossil energi (fra biogas) inden for transportsektoren også indregnet. 

- Nogle af virkemidlerne vil umiddelbart kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse. Det drejer sig om ændret fodring, biogas og udtagning af organogene jorde. Hvad angår virkemidlerne forsuring og tilsætning af nitrifikationshæmmere, er der behov for yderligere dokumentation af effekten under praksisnære forhold, før de kan indgå i emissionsopgørelsen. For nitrifikationshæmmere er der også hensyn til sideeffekter på f.eks. udvaskning til grundvand, der bør afklares inden anvendelse på større skala, bemærker Jørgen E. Olesen.   

Udtagning af organogene jorde med ophør af dræning vil have den suverænt største effekt med en potentiel reduktion på 1,35 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030. Hvis alle fem virkemidler blev taget i brug vil deres samlede potentielle effekt være en reduktion på 1,70-2,75 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030. 

Andre muligheder for reduktion af drivhusgasser

I mange situationer er der et samspil mellem forskellige virkemidler til emissionsreduktioner. Analyserne til rapporten har ikke taget højde for disse samspil, som kræver en bedriftsorienteret analyse, snarere end en analyse af enkelte virkemidler. Effekterne vil således være afhængige af bedriftens sædskifte samt af gødningshåndteringssystem og tilknyttede teknologier til emissionsreduktioner. 

Der er også muligheder for påvirkning af landbrugets drivhusgasudledninger gennem ændring af produktionsformer. Her har især præcisionsjordbrug, conservation agriculture og økologisk landbrug været nævnt som muligheder for emissionsreduktioner. For alle disse ændrede produktionsformer gælder, at det er vanskeligt præcist at opgøre emissionsreduktionerne, da den ændrede produktion involverer ændringer i stofstrømme af især kvælstof og kulstof i dyrkningssystemet, som påvirker drivhusgasudledninger, men som er vanskelige at kvantificere.  

Stort behov for mere viden

At der er udpeget fem særligt virkningsfulde virkemidler til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser betyder ikke, at vi er i mål. Der er brug for betydeligt mere viden på området. 

- Der er et stort behov for yderligere forskning i reduktion af landbrugets klimagasser. Dette gælder både med hensyn til nye teknologier og driftsformer med lavere udslip, men i lige så høj grad med hensyn til bedre kvantificering af de aktuelle udslip og dokumentation af effekter af allerede tilgængelige virkemidler, pointerer Jørgen E. Olesen. 

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet.  


Yderligere oplysninger

  • Rapporten ”Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget”, DCA rapport nr. 130, september 2018 kan downloades her
  • Rapporten ”Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner. Opgjort i relation til EU’s 2030-målsætning for det ikke-kvotebelagte område”, IFRO-rapport nr. 271 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet kan downloades her. 
  • Læs også Landbrugets klimagasser er en kompliceret affære 
  • Besøg DCA’s temaside om klima

Kontakt
Sektionsleder, professor Jørgen E. Olesen
Institut for Agroøkologi, AU
Email: jeo@agro.au.dk
Telefon: 8715 7778
Mobil: 4082 1659

Agro, DCA