Er vi parate, hvis sygdommen sortrust i hvede breder sig nordpå?

Nye racer af svampesygdommen sortrust risikerer at tage Europa med bukserne nede, hvis der ikke i højere grad satses på forskning og overvågning. Her spiller Aarhus Universitet en central rolle.

09.02.2017 | Janne Hansen

Hvede i Europa er i risiko for angreb fra nye varianter af visse svampesygdomme, som hvedeplanterne ikke er modstandsdygtige over for. Foto: Janne Hansen

I 2016 oplevede Europa den værste epidemi af sygdommen sortrust i hvede i mere end 50 år. Det skete på Sicilien, hvor hvede blev hårdt angrebet på tusindvis af hektarer. I begyndelsen af februar 2017 summede pressen verden over med den bekymrende nyhed om, at angrebene på Sicilien skyldtes, udover ideelle forhold for udvikling af rust, en ny og særlig virulent race af sortrust, som kan angribe en bred vifte af hvedesorter, bl.a. durumhvede, der normalt er modstandsdygtig over for sortrust. 

En central spiller i dette forløb var det globale rust referencecenter (GRRC) ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Centret kan under karantæneforhold modtage prøver fra angrebne planter fra andre dele af verden for at diagnosticere svampen hurtigt og præcist. Det var herfra, at alarmen om den nye race af sortrust lød 2. februar 2017.   

Både brød- og pasta-hvede blev påvirket

Den nye form for sortrust angreb både brød- og durumhvede i Sicilien. Det voldsomme angreb har medført en risiko for, at svampesporerne er spredt til andre dele af Europa, som er verdens største hvedeproducerende område. Et angreb af sortrust kan påvirke høstudbytterne, så det er vigtigt at være forberedt. Spørgsmålet er, om vi er det. 

- Vores redskaber for diagnosticering af nye racer, herunder en kombination af test på planter med DNA-metoder, er langt bedre end tidligere, foruden at moderne teknologi gør kommunikationen langt hurtigere, siger professor Mogens Støvring Hovmøller fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

En ting er at diagnosticere, hvilken race af sortrust, der er tale om. En anden og mindst ligeså væsentlig side af sagen er at være parat til at forebygge og bekæmpe den. I Danmark har landbruget et godt rådgivningssystem, hvor hvedesorterne bliver overvåget for sygdomsangreb gennem vækstsæsonen. 

I konventionel dyrkning er der gode muligheder for at bekæmpe hvederust med svampemidler. Økologiske planteavlere er helt afhængige af en effektiv forebyggelse af sygdommen. Her spiller adgang til resistente sorter en afgørende rolle. 

- Vi ved endnu ikke, hvor modtagelige danske og europæiske sorter er overfor sortrust. Foreløbige erfaringer fra Tyskland, hvor der var moderate angreb af sortrust i 2013, lover ikke godt, da mange af de tyske sorter var modtagelige. Vi er i øjeblikket i gang med at undersøge danske og svenske sorter som småplanter i karantænevæksthus, men vi har p.t. ikke kapacitet til at undersøge sorterne som fuldtudviklede planter, fortæller Mogens Hovmøller. 

Nye racer af gulrust banker på døren

Som om det ikke var nok med truslen om sortrust, er hvede i Europa også i stigende grad udsat for angreb af nye racer af gulrust af ikke-europæiske oprindelse. En ny race af gulrust blev observeret i Sicilien, Marokko og i de fire nordiske lande, hvorfra vi modtog prøver i 2016.

Den nye race har endnu ikke fået navn og kaldes indtil videre Pst(new). Den er beslægtet med en virulent race, som ramte store dele af verden i 2000’erne, men det vides endnu ikke, hvorvidt den ny race er aggressiv. Danske og svenske sorter vil i de kommende uger bliveundersøgt med den nye gulrustrace i karantænevæksthuset ved AU Flakkebjerg, Aarhus Universitet.   

- Vi har gode muligheder for både forebyggelse mod og bekæmpelse af gulrust i Europa, men det forudsætter fortsat dansk overvågning af nye racer, test af hvedesorternes modtagelighed overfor disse racer, samt forskning i diagnostik, epidemiologi og spredning. Derudover er der naturligvis brug for en fortsat forædlingsindsats for højtydende og rustresistente sorter, siger Mogens Hovmøller. 

Et effektivt varslingssystem betyder meget

Udvikling af hvedesorter, der er modstandsdygtige overfor rust, er en effektiv og miljøvenlig måde at forebygge sygdommen på. Hvis afgrøderne alligevel bliver smittede, sker bekæmpelse hovedsageligt med fungicider. For at sikre, at forebyggelse og bekæmpelse er effektiv i et længere perspektiv, skal forædling af resistente kornsorter og udvikling af nye fungicider hele tiden være ajour med svampenes udvikling og fremmarch. Det kræver forskning på både nationalt og på europæiske niveau. 

- Internationalt samarbejde omkring forskning i og overvågning af rust er en absolut nødvendighed. Rustsvampe bliver spredt med vinden, og sygdommen respekterer ikke landegrænser. Derfor er det nødvendigt at udvide samarbejdet mellem planteforædlere, agrokemiske firmaer, planteavlskonsulenter og forskere, siger Mogens Hovmøller og fortsætter:  

- Et sådant netværk kunne muligvis havde mildnet udbruddet i Sicilien, og dermed reduceret den videre spredning af svampesporer til andre dele af Europa. Man kunne have haft detaljeret kendskab til smitterisikoen for de mest dyrkede hvedesorter, der blev sået på de danske marker i efteråret 2016. Der er ingen tvivl om, at et effektivt varslingssystem er nødvendigt, både nationalt og internationalt.      


Yderligere oplysninger   

 

Kontakt

Professor Mogens Støvring Hovmøller
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: mogens.hovmoller@agro.au.dk
Telefon: 8715 8129
Mobil: 2228 3361

DCA, Plantedyrkning