Et nyt værktøj til at vurdere bæredygtighed er på vej

Et nyt projekt ved Aarhus Universitet vil udvikle et nyt værktøj til at vurdere bæredygtighed og vil bruge bioraffinaderier som case studier.

08.06.2018 | Janne Hansen

Forskere fra Aarhus Universitet udvikler et nyt værktøj til vurdering af bæredygtighed, hvor de bruger bioraffinaderier som case-studier. Foto: Jesper Rais

EU er en nettoimportør af energi. Samtidig går der mindst 1,5 milliard tons materiale fra landbruget til spilde. Noget af dette spild kunne anvendes til at generere energi. Denne situation kan forbedres, hvis vi bliver bedre til at genbruge spild fra landbruget i bioraffineringssystemer.  

Et nyt projekt, der har modtaget finansiering fra Marie Sklodowska-Curie-programmet under EU Horizon 2020, vil bidrage til at løse dette problem. 

Hvis du vil forbedre et system, skal du også kunne måle, hvor godt systemet klarer sig. De overordnede miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af at implementere sådanne bioraffineringssystemer er der dog ikke så meget viden om. Det er her, at SABIR, det nye forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, kommer ind i billedet. Projektets formål er at udvikle et nyt værktøj til vurdering af bæredygtighed, og den vil gøre brug af bioraffinaderier som case studier. 

En helhedsvurdering af bæredygtighed

I dag er livscyklusanalyse (LCA) den mest almindelige metode til vurdering af bæredygtighed. Metoden analyserer produkter fra vugge til grav for at redegøre for deres påvirkning af økosystemet. Bæredygtighed skal imidlertid tage højde for mere end miljøet, så der er udviklet yderligere to metoder. Livscyklusomkostninger (LCC) gør rede for de økonomiske påvirkninger, mens samfunds-livscyklusanalyser (SLCA) gør rede for de samfundsmæssige påvirkninger.    

Disse tre metoder kombineres i en livscyklus-bæredygtighedsanalyse (LCSA), som er den nyeste metode i moderne bæredygtighedsundersøgelser. Men tingene kan gøres endnu bedre. 

- Selvom den nuværende LCSA ser på påvirkningerne af det analyserede produkt eller tjeneste på en mere helhedsorienterede måde end LCA alene, mangler den stadigvæk en vigtig faktor: feedback-sløjfer, siger lederen af det nye projekt postdoc Lelde Timma fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.   

Et dynamisk værktøj kræver feedback

For at integrere feedback-sløjfer i metodologien, vil hun udvikle et nyt dynamisk bæredygtighedsanalyseværktøj, der på samme tid bruger både livscyklus-bæredygtighedsanalyse (LCSA) og system-dynamiske analyseværktøjer. Det nye værktøj bliver afprøvet og valideret i to case studier på bioraffinaderier der bruger landsbrugsaffald i deres forsyningskæder.   

- Vi har valgt bioraffinaderier som cases, fordi i dag stammer de fleste af deres energikilder og råmaterialer fra ikke-vedvarende kilder. Derudover betyder det ikke nødvendigvis, at man har et bæredygtigt system, blot fordi man anvender vedvarende ressourcer, siger Lelde Timma.  

Som det første vil Lelde Timma og hendes kollegaer fra Aarhus Universitet definere et referencesystem ved at bruge den nyeste LCSA til at analysere bioraffinaderiernes forsyningskæde for landbrugsaffald. Derefter vil de udvikle og validere det nye dynamiske værktøj til analyse af bæredygtighed i case studierne ved at kombinere systemdynamik-metodologi med LCSA. De vil udføre følsomhedsanalyser af værktøjet og vurdere politiske scenarier. Endeligt vil de udvikle anbefalinger og overføre viden til interessenter såsom bioraffinaderier. 

- Vi har brug for systemer, der kan forvandle lokale ressourcer på en effektiv måde, skabe jobs og være økonomiske bæredygtige. Bioraffinaderier har potentialet til storskala produktion af højværdi, biobaserede produkter og brændstof med merværdi på en bæredygtig måde, siger Lelde Timma.  


Dette projekt har fået tilskud fra EU’s Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under Marie Sklodowska-Curie tilskudsaftale nr. 798365. 


Yderligere oplysninger:  Postdoc Lelde Timma, Institut for Agroøkologi, email: lelde.timma@agro.au.dk 

Agro