Europas hvedeproduktion går svære tider i møde

Stigende forekomster af ekstreme vejrforhold som følge af klimaforandringer vil påvirke hvedeproduktionen i Europa negativt. Det er et alvorligt problem for fødevareforsyningen, da Europa er verdens største producent af hvede.

27.05.2014 | Janne Hansen

Europas hvedeproduktion bliver sandsnyligvis negativt påvirket af klimaforandringers effekt på vejret. Foto: Janne Hansen

For lidt vand og for meget varme, når planten er tørstig; for meget kulde, når planterne har startet væksten i foråret; eller endeløst regnvejr, når afgrøden skal høstes: det er blot nogle af de problemer, som Europas hvedeproducenter stilles i udsigt som følge af de klimaændringer, der allerede nu manifesterer sig.

 

Hvad sker der, når ikke bare en men flere forskellige ugunstige vejrbegivenheder som følge af klimaforandringer opstår i løbet af en dyrkningssæson? Og hvor stor er sandsynligheden for, at det sker? Det har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet fundet frem til ved hjælp af en kombination af de seneste klimamodeller og den senest opdaterede viden om udledning af drivhusgasser. Resultaterne af deres undersøgelser er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

 

Det er ikke gode nyheder for Europas hvedeproduktion. Forskerne fandt, at forekomsten i en enkelt sæson af vejrforhold, der er ugunstige for hvedeproduktion, med al sandsynlighed vil stige markant de fleste af de steder i Europa, hvor der dyrkes hvede i væsentlig omfang. Hvede er verdens næstmest udbredt kornsort – kun overgået af ris - og da Europa producerer 29 procent af verdens hvede, har produktionenstor betydning for verdens fødevareforsyning.

 

- Vores resultater viser at, selvom der er stor usikkerhed i klimaforudsigelser, når man tager klimamodellerne enkeltvis, viser den samlede forudsigelse af alle klimamodellerne, at der er meget større sandsynlighed for, at forekomsten af ugunstigt vejr stiger end at den falder. Det er tilfældet for alle de steder, vi undersøgte, siger en af forfatterne bag artiklen, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Jørgen E. Olesen har tidligere været med til at påvise, at anvendelse af en kombination af klimamodellerne giver langt mere sikre og brugbare forudsigelser end at anvende resultaterne enkeltvis. 

 

Dystre udsigter

Forskerne brugte en række indikatorer for effekter af klimaekstremer for hvede til at kigge ud i fremtiden til perioden 2051-2070 på 14 lokaliteter, der dækker 13 EU-lande og repræsenterer de vigtigste områder i Europa med hensyn til dyrkning af hvede samt områder i Europa, hvor der kunne tænkes at dyrke hvede i fremtiden. Der blev set på 11 forskellige ugunstige vejrbegivenheders effekt på hvede under de forskellige dyrkningsforhold, som de 14 lokaliteter repræsenterer. Det nye er, at der blev set på en kombination af ugunstige vejrforhold samtidigt.

 

Hvede kan påvirkes i negativ retning af en række ugunstige vejrforhold, der kan opsummeres som værende ”for meget eller for lidt på de forkerte tidspunkter” og omfatter faktorer som meget høj temperatur, sen frost, frost om vinteren uden snedække, tørke, styrtregn og vedvarende regn. For vådt og/eller for køligt vejr øger sygdomsfrekvensen. For meget regn bidrager til, at kornet lægger sig og vanskeliggør høsten og ødelægger kvaliteten. I nogle dele af Europa vil perioder med en kombination af høj varme og tørke give større udsving i høstudbyttet.  

 

Resultaterne viste, at sandsynligheden for at der opstår mindst en negativ vejrbegivenhed i en sæson øges med 30 procent – nogle steder i Europa endnu mere. Sandsynlighed for, at der sker en stigning i forekomsten af to ugunstige vejrforhold i en sæson blev fundet i 11 af de 14 undersøgte lokaliteter i perioden 2051-2070. Selv når dårlige forhold under såning og høst blev fjernet fra klimamodellerne, fandt forskerne en stigende sandsynlighed for forekomsten af negative vejrforhold.

 

Den rigtige tilpasning nødvendig

Det er bekymrende, at vi sandsynligvis vil se en stigning i forekomsten af enkelte uheldige vejrfænomener. Men det er endnu mere bekymrende, at der er stigende sandsynlighed for, at et eller flere negative vejrforhold opstår i løbet af en sæson, f.eks. at hveden både kan udsættes for sen frost under blomstring og for at stå under vand i løbet af vækstsæsonen.

 

- Der er stor sandsynlighed for, at vi vil opleve misvækst og nedgang i høstudbytte i hvede. Det er derfor afgørende at udvikle tilpasningsstrategier, herunder fremavl af hvedesorter, der tager højde for, at vi med stor sandsynlighed vil komme til at opleve flere ugunstige vejrforhold i løbet af en enkelt sæson. Det er ikke tilstrækkeligt at udarbejde strategier, der kun tager højde for en faktor, f.eks. øget temperatur. Vore resultater fremhæver, hvor vigtigt det er at bruge løsningsmodeller, der er baseret på en kombination af scenarier, og som er tilpasset regionale forhold. 

 

- Vores resultater viser også at det er afgørende at tage højde for flere ugunstige vejrforhold samtidigt i analyser af effekten på afgrøderne. Det kan føre til mere holdbare løsninger. Et eksempel er, at hvis der er sandsynlighed for stigning i forekomsten af varmestress ved blomstring samtidig med sandsynlighed for en stigning i forekomsten af tørkestress, så vil forbedret styring af vanding muligvis afhjælpe begge stressproblemer samtidig, siger Jørgen E. Olesen, der tilføjer at hvede ikke er ene om at blive påvirket af ugunstige vejrforhold, som sandsynligvis også vil påvirke andre afgrøder, der dyrkes de samme steder.  

 

Undersøgelsen blev foretaget i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og forskningsinstitutioner i Tjekkiet, Finland, Spanien, Tyskland og Storbritannien.

 

Læs artiklen ”Adverse weather conditions for European wheat production will become more frequent with climate change” i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

 

Yderligere oplysninger: Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, e-mail: jorgene.olesen@agrsci.dk, telefon: 8715 7778, mobil: 4082 1659

 

DCA