Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forlænget laktation kræver fokus på huldstyring

Bevidst forlængede laktationer kan være en god måde at udnytte et højt ydelsesniveau på og få færre uproduktive dyr på gården. Derigennem opnås et lavere foderforbrug per kg EKM, men én bekymring er, om det giver fede goldkøer.

27.06.2016 | Jesper O. Lehmann, Lisbeth Mogensen og Linda S. Sørensen

For nogle køer, med forlængede laktationer, vil der være risiko for en for høj huldværdi ved den kommende kælvning.

Et igangværende forskningsprojekt ved Aarhus Universitet har vist, at bevidst forlængede laktationer sagtens kan indgå som en del af en management-strategi og bidrage positivt til bundlinjen. Undersøgelsen involverer fire private besætninger, som har praktiseret forlænget laktation gennem adskillige år. I forsøgsperioden (2013-2015) har de fire landmænd besluttet i starten af laktationen, om den enkelte kos laktation skulle forlænges eller ej. De fire besætninger spænder bredt i forhold til ydelsesniveau (7.800 – 12.300 kg EKM), race, malkesystem og graden af forlænget laktation.

Stigende huld

Figur 1 viser huldværdien ved den efterfølgende kælvning i forhold til kælvningsintervallets længde. Hver af de fire besætninger oplever, at huldværdien stiger med stigende kælvningsinterval. Hovedparten (43 %) af kælvningsintervallerne er på 13 – 15 måneder, mens 20 % er på 17 – 19 måneder. Huldværdien skal ses i forhold til den danske anbefaling på 3,0 ved kælvning. Amerikanerne anbefaler 3,5, mens en nylig gennemgang af den videnskabelige litteratur anbefaler 3,0 til 3,25. Alle fire besætninger fodrer én TMR-blanding, og et stigende huld er muligvis en udfordring i højtydende besætninger, hvor der samtidig fodres en meget energikoncentreret ration.

Lav ydelse og høj huldværdi

Tabel 1 viser den procentvise fordeling af huldværdierne ved den efterfølgende kælvning for køer med gennemførte forlængede laktationer. Køerne er endvidere opdelt i tre lige store grupper. Hver gruppe (lav, mellem og høj) viser koens mælkeydelse i forhold til besætningens gennemsnitlige ydelse. Tabellen viser, at det især er de lavtydende køer, som opnår høje huldværdier, mens andelen af magre køer er stort set ens på tværs af alle grupper.

Fokus på huldstyring

Undersøgelsen viser derfor, at der, i hvert fald for nogle køer med forlængede laktationer, vil være en risiko for, at de opnår en for høj huldværdi ved den kommende kælvning. Det fordrer umiddelbart to løsningsmuligheder. Den første er, at landmanden kan sætte ekstra fokus på huldstyring i besætningen, hvilket eventuelt kan gøres gennem gruppering og udfodring af rationer med forskellige energikoncentrationer. Den anden løsningsmulighed er, at de køer, der har den højeste risiko for at opnå en for høj huldværdi, insemineres tidligere. Her kunne pejlemærker være koens historiske ydelse og ydelsen i tidlig laktation, da de har vist sig at være gode indikatorer på den samlede laktationsydelse.

 

Figur 1. Huldscore ved efterfølgende kælvning afhængig af kælvningsintervallets (KI) længde for fire besætninger, der praktiserer en bevidst strategi med individuelt forlængede laktationer. Data fra 2013-2015.

 

Tabel 1. Fordelingen af huldscore ved efterfølgende kælvning for køer på forlænget laktation. Køerne er opdelt efter 1.-kalvskøer og ældre køer samt deres relative mælkeydelse indenfor besætningen.


 

1.-kalvskøer


 

Ældre køer


Huld / Relativ mælkeydelse


Lav


Mellem


Høj


 

Lav


Mellem


Høj


≤2.75, % af køer (SE)

7,4 (1,2)

7,8 (1,4)

8,2 (1,5)

6,9 (1,1)

7,2 (1,2)

7,6 (1,3)

3.00, % (SE)

21,3 (3,1)

25,8 (3,7)

31,8 (4,0)

16,3 (2,4)

19,5 (2,9)

24,0 (3,4)

3.25, % (SE)

27,1 (2,7)

28,7 (2,4)

28,3 (2,5)

22,2 (2,9)

25,8 (2,8)

28,4 (2,5)

3.50, % (SE)

26,5 (3,7)

21,8 (3,3)

17,3 (2,7)

33,4 (3,7)

28,7 (3,8)

23,4 (3,4)

≥3.75, % (SE)

17,8 (2,2)

16,0 (1,9)

14,3 (1,5)

21,2 (3,0)

18,7 (2,5)

16,6 (2,0)


SE: Spredning.

 

Flere oplysninger

 

Jesper Overgård Lehmann

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

JesperO.Lehmann@agro.au.dk

 

Lisbeth Mogensen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Lisbeth.Mogensen@agro.au.dk

 

 

 

Agro, Anis, Kvæg