Græs er godt på flere måder

Produktion af biomasse fra græs klarer sig godt, når man ser på udbytte, proteinniveauer og miljøaftryk.

07.05.2018 | Janne Hansen

Flerårige græsser har stor potentiale som produktiv og effektiv afgrøde. Foto: Janne Hansen

Kunne det ikke være skønt at finde en afgrøde, der udnytter solens energi effektivt til at producere pæne mængder biomasse, indeholder væsentlige niveauer af protein og reducerer udvaskningen af nitrat til vandmiljøet? Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke! Svaret ligger i græs.   

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har undersøgt nye systemer til produktion af biomasse i forskningsplatformen BioValue SPIR. Et af projekterne i denne platform vedrørte undersøgelse af innovative biomasse produktionssystemer, høst og konserveringsteknologier.  

Projektets resultater viser, at flerårige græsser har en række fordele sammenlignet med traditionelle enårige afgrøder. Blandt andet klarede gødsket vedvarende græs sig bedre end alle andre systemer i undersøgelsen, idet biomassens optagelse af kvælstof var dobbelt så høj samtidig med at udvaskning af nitrat blev reduceret med 70-80 procent sammenlignet med de traditionelle systemer.  

Afprøvning af innovative dyrkningssystemer

Forskerne sammenlignede dyrkningssystemer, der var optimerede til maksimal biomasseproduktion, med traditionelle systemer. Forsøgene blev udført to steder i Danmark, der havde forskellige jordtyper og klimatiske forhold, og omfattede tre dyrkningssystemer: 

  • Optimerede sædskifte med enårige afgrøder (majs, roer, hamp/havre, triticale, og med vinterrug og vinterraps som følgeafgrøder)
  • Flerårige græsser, der enten var højt-gødskede (rajsvingel, rørgræs, almindelig hundegræs og strandsvingel), lavt-gødskede (elefantgræs) eller ikke-gødskede (græs-bælgplante-blandinger)
  • Traditionelle systemer (monokultur med majs og triticale, og et sædskifte med vårbyg-vinterbyg-vinterraps)

Gode biomasse- og proteinudbytter

Som beskrevet i en tidligere artikel om undersøgelsen, “Græsser er gode til at udnytte solen”, gav intensivt gødskede flerårige græsser de højeste udbytter af biomasse. Selvom græsserne ikke altid gav større biomasse-udbytter end de andre dyrkningssystemer, havde de ekstra fordele. En af disse er, at græsserne indeholdte pæne mængder af ekstraherbart protein.

De gødskede græsser producerede således den højeste mængde råprotein pr. ha, fra 2,6 til 3,7 tons pr. ha uafhængigt af år, hvoraf 0,9-1,6 tons pr. ha var let-ekstraherbart protein. De ugødskede græs-bælgfrugt-blandinger gav råproteinmængder på niveau med de enårige afgrøder i de optimerede og traditionelle systemer. 

Niveauerne af let-ekstraherbart rent protein spændte fra 34 til 46 procent af råproteinet i rene græsser og udgjorde 48 procent af råproteinet i græs-bælgfrugt-blandingerne. Forskerne fandt, at råproteinets potentielle ekstraherbarhed kan øges med yderligere 14-35 procent, hvis den protein, der er bundet til cellevæggen, også kan ekstraheres. 

Tilfredsstillende miljøaftryk

Man kunne måske få den tanke, at intensivt gødskede afgrøder påvirker miljøet mere, især med hensyn til nitratudvaskning. Det var ikke tilfældet med de intensivt gødskede græsser.  

Ved begge forsøgslokaliteter klarede de gødskede vedvarende græsser sig bedre end alle de andre undersøgte systemer med hensyn til udvaskning af nitrat. Sammenlignet med de traditionelle systemer, var nitratudvaskning ved det gødskede græs 70-80 procent mindre samtidig med, at der var en større produktion af biomasse med et højt proteinindhold.

 

- Produktion af et bredt spektrum af produkter fra biomasse har afgørende betydning for en økonomisk og bæredygtig bioraffineringssektor. For eksempel indeholder græssers protein ofte høje niveauer af lysin og methionin, hvilket gør græsserne særlig interessante til erstatning for import af sojabønneprotein. På den anden side kan dyrkning af flerårige afgrøder med høje biomasseudbytter og høje kvælstofindhold føre til væsentlige ændringer i landbrugslandskabet. Forståelse af kvælstoffets skæbne i disse nye typer for arealanvendelse er afgørende for produktoptimering og miljøbeskyttelse. Vi er derfor ved at undersøge udvikling af både jordens kvælstofindhold såvel som tab af gasformigt kvælstof, siger seniorforsker Uffe Jørgensen og postdoc Kiril Manevski fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  


Du kan læse artiklen ”Græsser er gode til at udnytte solen”.


Du kan også læse følgende videnskabelige artikler:

Biomass productivity and radiation utilisation of innovative cropping systems for biorefinery

Crude protein yield and theoretical extractable true protein of potential biorefinery feedstocks

Nitrogen balances of innovative cropping systems for feedstock production to future biorefineries


Yderligere oplysninger:

Centerleder for Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, email: uffe.jorgensen@agro.au.dk, telefon: 8715 7729, mobil: 2133 7831 

Postdoc Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi, email: kiril.manevski@agro.au.dk, telefon: 8715 7795 

Agro, Plantedyrkning, Biomasse, DCA