Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Græs væbnes med grønt våben mod insekter

Udvikling af de første kommercielle græsplanter med naturlige beskyttelse af rødderne mod insektangreb vil føre til reduceret brug af pesticider og styrkelse af den danske græsfrøproduktion.

24.08.2015 | Janne Hansen

Græs kan bekæmpe skadedyr, der æder dets rødder, ved hjælp af særlige svampe. Foto: Colourbox

Golfbaner, fodboldbaner, græsplæner og græsmarker verden rundt står grønne med græs spiret fra danske græsfrø, men få centimeter under jorden lurer faren: Stankelsbenslarver og gåsebillelarver. Disse og lignende skadedyr ynder at æde græssets rødder, hvilket får græsplanterne til at dø. Resultat: Den grønne plæne eller græsmark bliver gul og vissen.

Det vil forskere fra Aarhus Universitet gør noget ved. I et nyt projekt samarbejder de med frøvirksomheden DLF-TRIFOLIUM om at udvikle de første sorter af plæne- og fodergræsplanter, der er naturligt beskyttet mod angreb af rodgnavende skadedyr som stankelbenslarver og gåsebillelarver.   

Det våben, som de tager i brug, er naturligt forekommende endofytiske svampe. Disse svampe lever i symbiose med græs og bor inde i planterne, hvor de producerer en række stoffer uden at skade værtsplanten.

Tværtimod, kan man sige, for nogle af de stoffer, som endofytiske svampe producerer, er direkte gavnlige for planten og beskytter den mod insektangreb, tørke og græsædere som får, kvæg og heste.

Biologisk våben mod insekter

Projektets partnere er især interesserede i stoffet lolin, som er et af de stoffer, som endofytiske svampe i græsarten engsvingel producerer. Lolin gør græsplanten mere robust og modstandsdygtig over for insekter. Lolin virker afskrækkende over for skadedyr, men er ufarlig for pattedyr og kan også gøre græsplanten mere tørkeresistent.

Det første skridt i projektet bliver at indsamle et udvalg af engsvingelplanter med endofytter og screene endofytterne for deres produktion af lolin. Dernæst vil de endofytter, som har den højeste produktion af lolin, blive udvalgt og podet i moderne kvalitetssorter af rajsvingel og almindelig rajgræs.

I de næste faser af projektet vil disse rodbeskyttede græsplanter blive testet. I første omgang bliver de undersøgt i væksthus og klimakammer for, hvor meget lolin, de producerer, hvilke vækstforhold for planterne, der øger produktionen af lolin, samt hvordan endofytterne udvikler sig i planterne. Forskerne vil også undersøge, hvorvidt de lolinproducerence endofytter øger græsplanternes tørketolerance. 

Afprøvet på danske golfbaner

Til sidst skal græsset stå sin prøve mod de rodgnavende insekter. Disse insekter bliver indsamlet og sat sammen med rajgræs og rajsvingel i laboratoriet. Effekten på insekterne af græsplanter med og uden lolinproducerende endofytter bliver sammenlignet. Rodbeskyttede græsplanter vil også blive plantet ud på udvalgte golfbaner, der har aktuelle problemer med gåsebillelarver. Det sker i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU), som også deltager i projektet. Det følgende forår vil planternes robusthed mod angreb af larverne blive registreret.

Projektet bygger videre på materiale og kompetencer udviklet i tidligere samarbejdsprojekter mellem DLF-TRIFOLIUM og Aarhus Universitet.

- Hvis det lykkes os at udvikle disse rodbeskyttede græssorter, vil det være en markant styrkelse af markedspositionen for danske græssorter og øge indtjeningen for danske frøavlere og DLF-TRIFOLIUM. Samtidig vil forbruget af pesticider reduceres, siger projektets leder seniorforsker Birte Boelt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Det treårige projekt er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og frøproducenten DLF-TRIFOLIUM og er bevilget 3,7 mio. kr. fra Grøn Udviklings- og Demonstrationsprojekt under NaturErhvervstyrelsen.


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Birte Boelt
Institut of Agroøkologi
E-mail: birte.boelt@agro.au.dk
Telefon: 8715 8276
Mobil: 2228 3328

 

Agro, DCA