Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hjælp til honningbier fra naturens apotek

De blomster, som honningbier besøger, kan mere end blot levere føde til bierne. Der er også tegn på, at blomsterne kan forsyne de travle insekter med stoffer, der gør bierne bedre i stand til at modstå sygdomme.

17.03.2016 | Janne Hansen

Der er tegn på, at blomster kan forsyne bier med stoffer, der gør bierne bedre i stand til at modstå sygdomme. Arkivfoto

Når honningbier besøger blomster som eksempelvis purløg, salvie og almindelig brandbæger, er det ikke blot mad, de shopper efter. De skaffer også medicin fra naturens apotek. Det mener postdoc Nanna Hjort Vidkjær fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Hun har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge, om bier rent faktisk optager immunfremmende stoffer fra blomster og om disse stoffer beskytter biernes larver inde i bistadet.

 

- Bier lever af pollen og nektar, som samles fra planter. Via denne føde indtager de mange forskellige kemiske stoffer fra planterne. Vi ved, at plantestoffer kan have en hæmmende effekt på human virus, men ingen har nogensinde undersøgt, om det også gælder for virus hos bier. Det er så det, jeg vil gøre, forklarer Nanna Hjort Vidkjær.

 

Formålet er at finde bæredygtige måder til at bekæmpe sygdomme hos bier. Det betyder ikke blot noget for bierne, men i høj grad også noget for os mennesker, da det vil være svært at brødføde verdens befolkning uden hjælp fra bier. Sammen med andre insekter bestøver bier omkring 70 procent af verdens afgrøder. Denne tjenesteydelse fra de små dyr har en værdi på cirka 153 mia. euros på verdensplan, svarende til 9,5 procent af den totale fødevareproduktion.

 

- Det er derfor stærkt bekymrende, at antallet af bier i nyere tid er faldet og at ingen ved præcis hvorfor, siger postdoc Nanna Hjort Vidkjær.

 

En række faktorer, herunder ændret adgang til fødekilder, sygdomme og pesticider, kan påvirke biers sundhed og levedygtighed. Nanna Hjort Vidkjær vil undersøge, om nektar og pollen fra nogle af de planter, som honningbier ynder at besøge i Danmark, og som indeholder kendte kemiske stoffer med anti-virus effekt, har en hæmmende effekt på sygdommen sækyngel.

 

Sækyngel er en globalt udbredt virus hos bier. Specielt i Danmark er sygdommen i stigning med hyppige udbrud, der ikke ses i resten af EU. Sygdommen medfører, at biernes larver dør. De voksne bier lider tilsyneladende ingen skade, men kan virke som passive smittebærere. 

 

Farverig buket på menuen

I undersøgelserne vil Nanna Hjort Vidkjær bruge forskellige blomstrende planter, som er blandt honningbiers livretter, og som man ved indeholder antivirus-stoffer. De udvalgte planter udgør en farverig buket og består eksempelvis af purløg, opiumvalmue, læge-salvie, almindelig brandbæger, knoldet brunrod og almindelig tornblad.

 

Planterne dyrkes i væksthus, hvorefter hver planteart placeres sammen med en inficeret bifamilie. Bierne og deres larver samt biernes honning, pollen og nektar vil blive målt for indhold af virus og planteaktive stoffer for at se, om der er sammenhæng mellem biernes sundhedsstatus og indholdet af antivirus-stoffer fra planterne. Desuden vil der blive udført studier i felten, hvor bistader på forskellige lokaliteter i Danmark følges gennem en hel sæson. I disse undersøgelser vil biernes indtag af kemiske stoffer fra planternes pollen og nektar blive kortlagt ved hjælp af avancerede kemiske teknikker. Ved samtidig at måle indholdet af virus i bierne og deres larver vil det blive muligt at få ny indsigt i plantestoffernes effekt på biernes sundhedstilstand under naturlige forhold.

 

Nanna Hjort Vidkjær vil også kortlægge optagelsen og overførslen af de aktive plantestoffer fra bierne til deres larver for at skabe en bedre forståelse af stoffernes skæbne i bistadet.

 

- En større forståelse vil danne grundlag for udviklingen af nye og meget efterspurgte miljøvenlige metoder til at øge biernes naturlige modstandskraft overfor sækyngel. En metode kunne eksempelvis være at placere særlige udvalgte planter nær bistader, siger Nanna Hjort Vidkjær. 

 

Det treårige postdoc-projekt er bevilget 3,2 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion

 

Yderligere oplysninger: Postdoc Nanna Hjort Vidkjær, Institut for Agroøkologi, e-mail: nanna.vidkjaer@agro.au.dk, telefon: 8715 8213

 

 

 

DCA, Agro