Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvilke nye pligtige efterafgrøder er mest velegnede?

I et nyt projekt vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge og dokumentere effekten og effektiviteten af en lang række mulige efterafgrøder i forhold til efterafgrødernes evne til at reducere udvaskning af kvælstof.

08.12.2017 | Janne Hansen

Katost er en af de plantearter, som forskere fra Aarhus Universitet undersøger som mulig ny efterafgrøde. Foto: Hardy Plants, Wikipedia Commons

Forskerne undersøger potentielle nye efterafgrøder for deres evne til at nedsætte udvaskning af kvælstof. Foto: Elly Møller Hansen

Skal det være solsikke, cikorie, boghvede eller hjulkrone, der pryder de danske marker efter sommerens høst og frem til markerne begynder at grønnes med den efterfølgende vårsæd? Eller skal efterafgrøden bestå af olieræddike, gul sennep eller græs? 

Efterafgrøder er et af de virkemidler, som landmanden skal bruge til at nedsætte udvaskning af kvælstof fra marken til vandmiljøet. Spørgsmålet er, om der kan findes nye efterafgrøder, som er effektive til at optage kvælstof fra jorden. Det kommer der svar på i løbet af et nyt projekt, men allerede på Plantekongres 2018, som holdes i Herning den 15.-16 januar 2018, fortæller seniorforsker Elly Møller Hansen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet om de igangværende forsøg med nye efterafgrøder. 

Forskerne fra Institut for Agroøkologi arbejder på at finde mulige nye efterafgrøder, der er effektive til at optage kvælstof. Forskerne noterer også, om efterafgrøder, der er sået som udlæg, kan klare sig i konkurrencen med hovedafgrøden – eller om de klarer sig for godt og risikerer at overtage magten.  

Potentielle nye efterafgrøder      

Forskerne tog hul på arbejdet med at afprøve mulige nye efterafgrøder i foråret 2017 i screeningsforsøg på to forskellige lokaliteter med forskellige jordtyper. Valget af efterafgrøder til afprøvning er sket efter forslag fra en lang række interessenter i landbruget, herunder rådgivning og frøvirksomheder. 

I screeningsforsøgene sammenligner forskerne solsikke, katost, almindelig klinte, oliehør, boghvede, hjulkrone, sandhavre og almindelig havre med tre af de nuværende pligtige efterafgrøder, nemlig olieræddike, vårbyg og stauderug. Disse arter blev sået efter høst af vårbyg. 

Dilemmaer med efterafgrøder

I forsøget indgår også bælgplanterne serradel, esparsette, linse og hvidkløver i to græsblandinger samt rødkløver i en græsblanding. Disse blandinger er alle sået som udlæg i vårbyg om foråret. 

- Der er stor efterspørgsel efter nye pligtige efterafgrøder. Blandt de nuværende er korsblomstrede efterafgrøder som gul sennep og olieræddike. Problemet med dem er, at der er risiko for, at de vil kunne vedligeholde eller måske opformere den alvorlige svampesygdom kålbrok, forklarer Elly Møller Hansen.

Kålbrok kan ligge som en lurende fare i jorden i mange år og betyde, at man først kan dyrke raps mange år senere. En anden udfordring blandt de nuværende pligtige efterafgrøder ser man hos bælgplanter. 

- Der er efterspørgsel på bælgplanter, fordi de kan binde kvælstof fra luften og dermed berige jorden med kvælstof. Men de pligtige efterafgrøder skal først og fremmest reducere kvælstofudvaskningen - ikke virke som grøngødning. Hvis man opnår en kraftig efterafgrøde af en bælgplante (f.eks. vikke) risikerer man efterfølgende større udvaskning, end hvis efterafgrøden havde været en ikke-bælgplante. Det skyldes, at der med bælgplanten vil være en ekstra tilførsel af organisk bundet kvælstof, som kan frigives uden for den efterfølgende afgrødes vækstsæson, siger Elly Møller Hansen. 

En væsentlig del af forsøgene bliver at undersøge, hvor meget kvælstof de enkelte nye efterafgrøder optager og sammenligne det med, hvad der optages i de nuværende lovpligtige efterafgrøder. Derefter sker der en udskilningsproces. De bedste af efterafgrøderne skal kunne klare sig sammen med hovedafgrøden uden at udkonkurrere den, og de skal optage passende mængder kvælstof. De mest lovende af efterafgrøderne kommer til at indgå i et udvaskningsforsøg i 2018. 

Landbrugsstyrelsen vil formentlig nedsætte et udvalg, der skal tage sig af at udvælge de mest lovende nye arter til afprøvning i udvaskningsforsøg. 


Du kan læse mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside om efterafgrøder. 


Læs mere om Plantekongres 2018. Elly Møller Hansens indlæg er i session 4 "Sædskifte og efterafgrøder".


Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi, email: elly.m.hansen@agro.au.dk, telefon: 8715 7732 


Sustainable Nutrient Management er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Plantekongres, Agro, DCA, Plantedyrkning