Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kampen mod kartoffelskimmel oprustes

Det patogen, som er årsag til kartoffelskimmel, er meget foranderlig, hvilket gør den udfordrende at bekæmpe. Aarhus Universitet deltager i et nyt internationalt projekt, der tager fat om problemet ved at analysere patogenets variationer og evolution samt udvikle bedre beslutningsstøttesystemer.

22.06.2016 | Janne Hansen

Forskere fra Institut for Agroøkologi er med i et europæisk projekt, der bidrager til kampen mod kartoffelskimmel. Foto: Geert Kessel

Kampen mellem kartoffelavlere og kartoffelskimmel er et våbenkapløb, hvor begge sider løbende udvikler nye angrebs- og forsvarsmekanismer. Patogenet (den sygdomsfremkaldende faktor) for kartoffelskimmel er meget foranderligt og udvikler sig hurtigt, så kartoffelavlere skal konstant have styr på situationen.

 

Et nyt projekt med deltagelse af Aarhus Universitet som en af otte forskellige forskningsinstitutioner i Danmark, Frankrig, Norge, Estland og Storbritannien sigter mod at angribe problemet ved at analysere patogenets genotypiske og fænotypiske variationer og evolution. Det treårige projekt har et budget på € 1,229,210.

 

Kartoffelskimmel skyldes infektion med Phytophthora infestans. Sygdommen er den væsentligste trussel mod kartofler i Europa og hovedårsagen til et højt forbrug af pesticider i afgrøden. I år med særlige alvorlige problemer skal landmænd i nogle områder af Europa sprøjte deres kartoffelmarker op til 25 gange i løbet af en vækstsæson. I Europa koster bekæmpelsen af kartoffelskimmel anslået en milliard euros om året i gennemsnit.

 

Overvågning af patogenets foranderlighed

Integreret plantebeskyttelse (IPM), hvor brugen af pesticider blot er en ud af en bred vifte af værktøjer, er den ønskede vej at følge af flere grunde. Et af IPM-værktøjerne er anvendelse af resistente sorter. Integreret beskyttelse af kartoffelskimmel er dog alligevel meget afhængig af at bruge svampemidler på trods af, at der er resistente sorter og moderne beslutningsstøttesystemer, der håndteres fra webplatforme eller apps på mobiltelefonen, til rådighed.

 

Evnen til at skabe genetisk variation er en af grundene til, at kartoffelskimmel er så udfordrende at bekæmpe.  Den markante genetiske tilpasningsevne øger risikoen for at sorternes resistens nedbrydes og bekæmpelsesmidlerne lige pludselig ikke har den ønskede effekt. Hovedformålet med projektet er derfor at karakterisere og forstå de mekanismer, der driver forandringerne i bestanden af P. infestans på tværs af Europa.

 

Bæredygtige IPM-strategier kræver, at patogenbestandene overvåges for både genotyper og fænotyper, herunder deres virulens (evnen til at fremkalde sygdom), aggressivitet og følsomhed over for svampemidler. Projektets partnere vil analysere den genotypiske og fænotypiske variation af P. infestans indsamlet fra områder i Europa, hvor der er kønnet formering, og fra områder, hvor der sjældent forekommer kønnet formering (kloner).

 

Danmark bidrager med indsamling af isolater af kartoffelskimmel fra danske kartoffelmarker, som er karakteriseret ved en stor diversitet af genotyper.

 

Aarhus Universitet skal udvikle en fælles europæisk platform, som kan analysere de genetiske og fænotypiske data.

 

- Vi leder det arbejde, som skal indarbejde den opnåede viden om kartoffelskimmels biologi og evolution i eksisterende og nye beslutningsstøttesystemer vedrørende forebyggelse og bekæmpelse, forklarer Jens Grønbech Hansen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

 

Nye og bedre beslutningsstøttesystemer

Overvågning af skimmelens foranderlighed er kun nyttigt, hvis det kan bidrage til forudsigelse af fremtidige udbrud og målretning af egnede bekæmpelsesstrategier. Projektet vil derfor udvikle nye modeller til beslutningsstøttesystemer og justere på de nuværende for at tilbyde sygdomsrisikovurdering baseret på både epidemiologiske, vejrbetinget infektionsrisiko og patogen-fænotyper.

 

De nye beslutningsstøttesystemsmoduler kan derved besvare landmandens spørgsmål om hvilke resistente sorter han skal bruge, hvornår han skal sprøjte, hvordan han skal tilpasse sprøjteplanen, så den passer til de lokale typer af skimmel, osv. og derved forbedre hans bekæmpelse af kartoffelskimmel.

 

Projektet baserer sig på overvågningsaktiviteter udført i det europæiske netværk vedrørende kartoffelskimmel EuroBlight og komplementerer dem ved at levere kritiske men p.t. utilgængelige fænotypiske data.

 

- Aarhus Universitet er meget aktiv i EuroBlight, som i de seneste tre år har lavet DNA-analyser af cirka 2.800 P. infestans-isolater indsamlet fra hele Europa. Det har givet et billede af, hvilke genotyper, der er i Europa, samt deres frekvens og udbredelse, siger Jens Grønbech Hansen, som både deltager i EuroBlight og i det nye projekt.

 

- Vi kender kun karaktertrækkene - det vil sige de fænotypiske træk, hvordan de opfører sig og hvad de betyder for landmanden for nogle af genotyperne.. Den viden baserer sig på sporadiske undersøgelser, fordi det er kompliceret og meget dyrt at lave disse undersøgelser under kontrollerede betingelser i laboratoriet, forklarer han.

 

Du kan læse om det nye projekt under Euroblight her.

 

Yderligere oplysninger: Akademisk medarbejder Jens Grønbech Hansen, Institut for Agroøkologi, e-mail:  jensg.hansen@agro.au.dk, telefon: 87157718, mobil: 2485 8031

 

Sustainable Pest Management – eller bæredygtig plantebeskyttelse - er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

 

 

 

 

Agro, DCA, Plantedyrkning