Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kartofler skal ikke bage i kartoffelmarken

Hvis man er en kartoffelplante, kan en varm sommer også blive for meget af det gode. Nye undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem stigende temperatur og faldende udbytte.

18.07.2016 | Janne Hansen

Kartoffelplanter yder bedst under kølige forhold. Foto: Janne Hansen

Det kan godt være, at klimaforandringer kan gøre den danske sommer varmere og forvandle Danmark til fremtidens turistparadis. Men hvis man foretrækker at få en lind strøm af danskproducerede kartofler på bordet, skal man ønske sig en kølig sommer.

Opvarmningen af det danske sommervejr er nemlig ikke nogen god nyhed for kartoffelavlere. Nye undersøgelser tyder på, at den optimale temperatur i kartoflens vækstsæson er omkring 15° C, og at for hver 1° C stigning i temperaturen falder udbyttet af tørstof med 10 procent. Temperaturen er endnu vigtigere end niveauet af kvælstofgødskning.

Resultaterne blev fundet af postdoc Zhenjiang Zhou fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i løbet af sine ph.d.-studier, der inddrog data fra tre års markforsøg. En af de ting, han undersøgte, var effekten af temperatur og kvælstofmængde på kartoflernes tørstofproduktion og de underliggende mekanismer, der gør sig gældende.

Kartofler ønsker kølig klima og kvælstof

Han fandt frem til, at temperaturen er den vigtigste parameter for kartoflernes vækst, men at mængden af tilført kvælstof også har en væsentlig effekt på udbyttet. Øget kvælstofgødskning øger kartoflernes tørstofproduktion.

- Mine egne undersøgelser baseret på de tre års markforsøg på JB1-jord viste, at den økonomiske optimale tildeling af kvælstof var 183 kg N pr. ha. Hvis der gødskes med mere end 120 kg N pr. ha vil kvælstof dog ikke være den væsentligste begrænsende faktor for tørstofproduktion; det vil derimod være temperaturen, siger Zhenjiang Zhou.

Han var i stand til at måle kartoflernes behov for kvælstof med en nøjagtighed helt ned på 10 kg kvælstof pr. ha ved hjælp af telemåling og simulationsmodeller udviklet på Aarhus Universitet. Telemåling vil sige, at kartoflerne kunne måles på afstand, uden at der var fysisk kontakt med dem. Data herfra kunne anvendes i simulationsmodeller, der derved kunne bidrage til forståelsen af, hvordan kartofler reagerer på forskellige niveauer af vanding med vand, der indeholder kvælstof (N-fertigation).

- Undersøgelserne viste, at telemåling og simulationsmodeller kan bruges som et redskab til at estimere kartoflers kvælstofstatus og dermed opstille retningslinjer for tilførslen af kvælstof. Det betyder, at kartoffelavleren kan tildele kvælstof gennem sæsonen til sine kartofler på en mere fleksibel og intelligent måde og derved spare penge, øge udbyttet og skåne miljøet, siger Zhenjiang Zhou.

Store besparelser på vandkontoen

Zhenjiang Zhou sammenlignede også to forskellige typer af vandingssystemer – kanonvanding og drypvanding – samt effekten af vandingsstrategier og N-fertigation på kartoflernes vækst, udbytte og kvælstofudnyttelse.

Resultaterne viste, at selvom kartoflerne fik lov til at tørste ind i mellem reducerede det ikke udbyttet. Derimod øgede denne strategi vandingseffektiviteten markant.

- Med de regnmængder, vi får i Danmark, betyder det, at vi kan spare betydeligt på vandingskontoen, siger Zhenjiang Zhou.


Yderligere oplysninger

Professor Mathias N. Andersen
Institut for Agroøkologi
E-mail: mathiasn.andersen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7739
Mobil: 2240 0742

Postdoc Zhenjiang Zhou
Institut for Agroøkologi
E-mail: zhou.zhenjiang@agro.au.dk

 

 

 

Agro, DCA, Plantedyrkning