Klimaforandringer kræver bedre tilpasning til tørke

Fremtidens klima i Europa bliver præget af flere hedebølger og mere udbredt tørke. Begge dele vil udfordre afgrøderne, men især tørke er et problem, og problemet er størst for forårssåede afgrøder som f.eks. majs.

12.10.2018 | Janne Hansen

Majs er en afgrøde, der får det mere og mere svært, når klimaforandringer byder på mere tørke om sommeren. Her er en majsmark fra juli 2018. Foto: Janne Hansen

Majs er en afgrøde, der får det mere og mere svært, når klimaforandringer byder på mere tørke om sommeren. Her er en majsmark fra juli 2018. Foto: Janne Hansen

Efter sommeren 2018 kan vi allerede fornemme, hvordan fremtidens sommerklima bliver: masser af varme og alvorlig tørke – med afgrøder, der visner hen. Risikoen for at opleve en sommer som denne stiger fremover som følge af klimaforandringer, så landbruget skal finde afgrøder, der bedre kan tåle de nye forhold. 

Det kræver indblik i, hvad der især driver udbytterne under klimaforandringer. Det har et europæisk hold af forskere med deltagelse fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, taget hånd om. Resultaterne af deres undersøgelser er netop publiceret i Nature Communications. 

Forskerholdet, der blev ledet af Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research, undersøgte, om det er varme eller tørke, der fremover udgør den største risiko for majs og vinterhvede i Europa. Forskerne inddrog viden om plantefysiologi for at vise – for første gang nogensinde i stor skala – hvad det er ved høje temperaturer, der forårsager udbyttetab. 

Varme- og tørkestress bekæmpes forskelligt

Det kan måske forekomme mærkeligt at adskille varme fra tørke, da der i Europa normalt er meget tørt i marken, når det har været meget varmt i en periode. Det er dog meget vigtigt at skelne. Planternes beskyttelsesmekanismer mod tørkestress er nemlig nogle andre end dem planterne bruger mod varmestress. Forskerne fandt således, at det i høj grad er den tørkestress, der opstår som følge af varmen, der er problemet for afgrøderne. 

- Ved at forstå, om det er varme eller tørke, der udgør den største risiko for de enkelte afgrødetyper, kan landmænd og planteforædlere bedre udvikle og vælge de bedste egnede sorter og den rette dyrkningspraksis, siger en af artiklens forfattere, sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

Forskerne anvendte et ensemble af 10 forskellige modeller til at beregne, hvor meget henholdsvis varme og tørke bidrager til udbyttetab i vinterhvede og majs. For at verificere, at modellerne gav et korrekt billede, sammenlignede de modelresultater med udbyttedata fra 1984 til 2009. Hermed kunne forskerne sætte tal på, hvor meget de forskellige klimatiske faktorer havde bidraget til variationen i udbyttet i denne 25-årige periode. Derefter brugte forskerne modellerne til at forudsige udbytter frem til 2050 for både hvede og majs. 

Især majs kommer under pres

Fortsætter landbruget med at anvende de nuværende sorter under samme dyrkningsforhold som nu, vil klimaforandringer som helhed føre til udbyttetab i majs og stigende udbytte i hvede. Varmestress vil i gennemsnit for hele Europa ikke være et problem for afgrøderne, hvis der falder tilstrækkeligt regn, mens tørkestress udgør især et problem for majs. I år med lave udbytter vil tørke være et problem for både majs og hvede, og der vil ikke være hjælp at hente fra øgede niveauer af CO2 – som ellers kan gavne udbyttet, når der ikke er tørke.    

- Vores resultater viser, at i Europa bliver tørke et større problem end varme, og tørke er et større problem for majs end for hvede. Det betyder, at det bliver mindre attraktivt end forventet for danske landmænd at skifte fra hvede til majs i takt med at klimaet bliver varmere, opsummerer Jørgen E. Olesen. 

Med viden om, at det især er tørke, der bliver et problem, kan landmænd og planteforædlere bedre tage de rigtige forholdsregler med hensyn til valg af afgrøder og udvikling af nye sorter, dyrkningssystemer samt vandingssystemer.    


Du kan læse artiklen “Diverging importance of drought stress for maize and winter wheat in Europe” i Nature Communications her


Yderligere oplysninger: Sektionsleder, professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, email: jeo@agro.au.dk, telefon: 8715 7778, mobil: 4082 1659

Agro, Natur, miljø og klima, DCA