Kunsten at ramme afgrødernes behov præcist

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en metode til en hidtil uset præcis bestemmelse af afgrøders kvælstofbehov. Metoden kan bruges til at mindske udvaskningen af kvælstof fra landbruget samtidig med at udbyttet optimeres.

21.06.2017 | Janne Hansen

Der kan sikres et godt udbytte i kartofler ved løbende at dosere kvælstof på grundlag af planternes behov. Foto: Janne Hansen

Hverken for meget eller for lidt er ofte den bedste løsning. Det gælder også gødskning af afgrøder med kvælstof - men hvordan finder man ud af helt præcist, hvor meget kvælstof en afgrøde har brug for på et bestemt stadie i dens vækst for at nå det maksimale udbytte? Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en metode, der kan svare på dette spørgsmål. Metoden kan bestemme afgrøders behov for kvælstof med en præcision på 10-20 kg N/ha. 

Metoden går ude på, at der udarbejdes en referencekurve til at bestemme, hvornår en afgrøde mangler kvælstof. Referencekurven udarbejdes ved at sammenholde data om bladareal og bladenes refleksion af lys med forskellig bølgelængde.    

Kartofler brugt som model

Til at udvikle metoden brugte forskerne kartofler som forsøgskanin. At tildele hele dosen af kvælstof på en gang, når kartoflerne lægges, er det nemmeste, men ikke nødvendigvis den bedste metode. 

- Det er nemt at give kartoflerne den totale mængde kvælstof, når man lægger dem. Der er dog en række ulemper ved denne metode, forklarer professor Mathias Neumann Andersen fra Institut for Agroøkologi. 

Den mest markante ulempe er risikoen for, at kvælstoffet bliver udvasket til vandmiljøet. Det kan ske, hvis der kommer en del regn, inden kartoffelplanterne når at optage kvælstoffet. Resultatet kan blive, at kartoflerne kommer til at savne den manglende kvælstof med deraf følgende dårlig vækst og udbytte og at vandmiljøet lider under overskuddet af næringsstoffer.    

På den anden side kan kartoffelplanter også få for meget kvælstof, da man ikke ved og ikke kan måle, hvor meget der bliver mineraliseret i forsommeren. Hvis det sker, risikerer man, at de koncentrerer sig for meget om at danne blade og for lidt om at danne knolde. 

Kvælstof fordeles i flere doser

Det er en svær balancegang. En løsning på problemet er at opdele kvælstoftilførslen, så afgrøden får en lille madpakke til at starte med og den resterende del af sin ration i løbet af vækstsæsonen. Udfordringen ligger i at bestemme mængde og tidspunkt for de supplerende tildelinger af kvælstof – og det er her, at den nye metode kommer til hjælp. 

Ved at kombinere målinger af bladareal og refleksion har det været muligt at komme meget tættere på en bestemmelse af, hvornår planterne har behov for mere kvælstof – helt nede på niveauet 10-20 kg N/ha. 

- Vores resultater tyder på, at nøjagtigheden nok nærmere er 10 end 20 kg N/ha, hvis man laver meget hyppige målinger, siger Mathias Neumann Andersen. 

Afgrøden kompenserer

Sporadisk mangel på kvælstof i kartoflerne viste sig ikke at være et problem. 

- Selvom planterne lejlighedsvis oplevede stress i form af kvælstofmangel, så rettede de sig hurtigt igen, når de blev tildelt kvælstof. Vores målinger tyder på, at ugentlige målinger og tildelinger af eventuelt manglende kvælstof er tilstrækkelige til, at planterne kan kompensere fuldt ud for det sporadiske manglende kvælstof, siger Mathias Neumann Andersen.   

En stor fordel ved den nye metode er, at den synes at være uafhængig af år og kartoffelsort.      

Det næste skridt er at dosere gødskningen med stor præcision. Det arbejder forskerne fra Aarhus Universitet også på. De er netop blevet tildelt midler til et opfølgende projekt, hvor de vil udnytte metoden til præcisionsgødskning dvs. gradueret i henhold til behovet i forskellige områder af marken – med bruge af nye drone-, satellit- og sensorteknologier. 

De omtalte resultater er baseret på forsøg udført i det netop afsluttede EU-projekt FIGARO


Læs artiklen A RVI/LAI-reference curve to detect N stress and guide N fertigation using combined information from spectral reflectance and leaf area measurements in potato i European Journal of Agronomy. 


Yderligere oplysninger: Professor Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi, email: mathiasn.andersen@agro.au.dk, telefon: 8715 7739, mobil: 2240 0742


Sustainable Nutrient Management er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Agro, DCA, Plantedyrkning