Kvælstof til kløvergræs og frøgræs skal finde den rigtige balance

Ny teknologi vil gøre det nemmere for landbruget at holde balancen mellem for meget og for lidt kvælstof i kløvergræs- og frøgræsmarker til gavn for både produktion og miljø.

30.01.2017 | Janne Hansen

Den rigtige mængde kvælstof er med til at sikre den optimale græsmark. Foto: Colourbox

Et nyt projekt koordineret af Aarhus Universitet vil udvikle metoder, som kan være med til at sikre, at den præcise mængde kvælstof tildeles græsmarker til produktion af kløvergræs og frøgræs til fordel for både afgrøder, miljø og landmandens bundlinje. 

Nitratudvaskning fra landbrugets marker bidrager til forurening af vandmiljøet. Det er der ingen, der ønsker. 

- Nitratudvaskning fra markerne er en af synderne, når det kommer til forurening af grundvandet og havet. Forureningen opstår, når gødningen ikke udnyttes fuldt ud af afgrøderne på markerne og i stedet havner i vandmiljøet, siger professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og leder af det nye projekt. 

Der bliver derfor gjort store anstrengelser på forskellige fronter for at minimere udvaskningen. En mere målrettet og præcis tildeling af kvælstof er en af måderne. 

Præcis kvælstofgødskning af frøgræsmarker kan optimere frøproduktionen, mens en præcis dosering af kvælstof til kløvergræsmarker kan sikre en optimal kombination af kløver og græs, hvilket både forbedrer græssets næringsværdi hos husdyr og nedsætter risikoen for udledning af kvælstof til miljøet. 

Teknologi vurderer behovet for gødskning

Det nye fireårige projekt, som Innovationsfonden støtter med 15 mio. kr., tager avanceret teknologi i brug. Projektet vil således udvikle kamerateknologi til bestemmelse af kløverandel i kløvergræsmarker og kortlægning af udbyttepotentiale og kvælstofstatus i frøgræs med det formål at indhente viden om markernes nøjagtige gødningsbehov. Dette omsættes til et kvælstoftilførselskort. Ved hjælp af en meget præcis gødningsspreder sikres udbringning af en korrekt mængde kvælstof i marken. 

- Resultaterne vil føre til en bedre forståelse af, hvordan tilførslen af kvælstof kan optimere udbyttet i både frøgræs- og kløvergræsproduktion samt nedsætte miljøpåvirkningen, siger Jørgen Eriksen. 

Projektets resultater skal også ud at virke i praksis. Projektets partnere vil udvikle en gødningsspreder, der kan dosere kvælstofgødningen helt præcist, og de vil udvikle grundlaget for et kløvergræsmodul til beslutningsstøttesystemet MarkOnline, der hjælper landmænd med planlægning af, hvordan og hvornår de skal gødske markerne med handels- og husdyrgødning. 

Resultaterne skal også bruges til at dokumentere effekten af de anvendte gødningsstrategier i kløvergræsset på udledningen af nitrat med henblik på, at græsmarker kan anvendes som et virkemiddel i målrettet regulering.     

Fakta om projektet SmartGrass

  • Det fulde navn er SmartGrass – Targeted fertilisation of grass-clover and grass seed production through implementation of new sensor technology
  • Projektet varer fire år og igangsættes i 2017.
  • Innovationsfonden støtter projektet med 15 mio. kr.
  • Projektets totale budget er 27 mio. kr.
  • Projektet ledes af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
  • Projektets øvrige partnere er AgroIntelli, Seges, DLF, DSV Frø Danmark og I-GIS   

Vidste du at ..? 

  • Græs udgør 20 procent af landbrugsarealet i Danmark.
  • Kløvergræs er en vigtig foderafgrøde.
  • Danmark er verdens største eksportør af græsfrø.
  • Nitrat er er vigtigt næringsstof for afgrøder, men også for planter i vandet. For meget plantevækst i vandmiljøet kan sætte gang i iltsvind og død af vandets bunddyr. 

Læs også: Kvælstof, kløvergræs, kamera og billedbehandling går op i en højere enhed


Yderligere oplysninger

Professor Jørgen Eriksen
Institut for Agroøkologi
Email: jorgen.eriksen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7672
Mobil: 5168 0554

 

 

DCA, Agro, Plantedyrkning