Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kvælstofprognosen for 2016 er nu offentliggjort

Normudvalget har indstillet kvælstofprognosen for 2016. Alt efter jordtype og geografisk beliggenhed viser prognosen et ekstra behov for kvælstof.

17.03.2016 | Claus Bo Andreasen

Formålet med kvælstofprognoserne er at sikre, at gødningstilførslen på markerne bliver tilpasset efter jordens indhold af kvælstof. Foto: Janne Hansen

Normudvalget har netop indstillet kvælstofprognosen for 2016. Prognosen er udarbejdet efter de fastlagte retningslinjer og viser god sammenhæng til vinterens mernedbør. Alt efter jordtype og geografisk beliggenhed viser prognosen et ekstra behov for kvælstof på 5, 10 eller 15 kg N/ha. På landsplan vil behovet for mertilførsel svare til ca. 11.000 ton N, hvilket er på linje med andre år med tilsvarende klimatiske forhold.

Hvad er formålet med kvælstofprognosen?

Formålet med kvælstofprognoserne er at sikre, at gødningstilførslen på markerne bliver tilpasset efter jordens indhold af kvælstof. Jordens indhold af kvælstof er f.eks. ofte mindre i de år, hvor det har regnet meget. I sådanne år vil der kunne tilføres mere kvælstof. Modsat vil prognosen i år, hvor nedbørsmængderne er små, betyde en reduktion af den mængde kvælstof, der må tilføres, da jorden indeholder mere plantetilgængeligt kvælstof end normalt.

Typisk er der i varme, nedbørsrige år et større behov for kvælstoftilførsel i forhold til normen, mens der i tørre, kolde år er behov for mindre tilførsel i forhold til normen.

Kvælstofprognosen er således en forudsigelse af forskellen mellem kvælstofbehovet i det aktuelle år og kvælstofbehovet i et normalt år. Ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække skal en bedrifts samlede kvælstofforbrug korrigeres efter kvælstofprognosen. 

Hvordan beregnes kvælstofprognosen?

Kvælstofprognosen beregnes på grundlag af en måling af det mineralske indhold af kvælstof (N-min) i rodzonen i februar, hvor der tages jordprøver til analyse. Kvælstofprognosen beregnes som forskellen mellem N-min indholdet i det aktuelle år og det gennemsnitlige N-min indhold i de forudgående 11 år.

N-min indholdet i rodzonen bestemmes på baggrund af ca. 150 målinger i ”kvadratnettet”, som omfatter en lang række landbrugsarealer med forskellige jordtyper. I beregningerne indgår en række klimatiske data; herunder middeltemperatur, globalstråling og nedbør.

Hvem laver kvælstofprognosen?

Kvælstofprognosen udarbejdes af SEGES i samarbejde med DCA/AGRO ved Aarhus Universitet. Prognosen forelægges for Normudvalget, der består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, SEGES, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Efter behandling i Normudvalget indstiller DCA prognosen til ministeriet.

Kvælstofprognosen offentliggøres af NaturErhvervstyrelsen på www.naturerhverv.dk


Yderligere oplysninger

Institutleder Erik Steen Kristensen
Institut for Agroøkologi
Mail: erik@agro.au.dk
Fastnet: 87157775
Mobil: 20910371

 

Agro, DCA