Mad med stamtavle er det nye sort

Oplysning om en fødevares oprindelsessted kan virke som et kvalitetsstempel, hvis fødevaren har et særpræg. Nu skal der sættes skub i udvikling af flere danske fødevarer med en kendt oprindelse eller historie.

16.12.2016 | Janne Hansen

Mikrobryg er et eksempel på lokaltproducerede varer med succes. Foto: Colourbox

Vil du gerne vide hvor dine fødevarer kommer fra? Vil du foretrække at købe et produkt, der har en kendt historie? Så kan det være, at nye produkter er på vej til dig. Fremover bliver det nemmere for landmænd, kommuner, detailhandlen og andre at udvikle og markedsføre nye fødevareprodukter med en kendt oprindelse eller historie. 

Forskere fra Aarhus Universitet leder et nyt projekt, der i samarbejde med kommuner og fødevareerhvervet vil skabe et helt nyt atlas over mulighederne for produktion af fødevarer med lokalt særkende. Projektet er støttet af Innovationsfonden med 13 mio. kroner. 

I Danmark er der allerede eksempler på fødevarer med en geografisk stamtavle eller bestemt herkomst. Tænk på vesterhavsost, mikrobryg og Stauning whisky for blot at nævne nogle få. Der ligger dog en guldgrube af nye muligheder for produktion og afsætning af danske fødevarer, der har en geografiske stamtavle, der venter på at blive udnyttet – og det er denne guldgrube af ideer, som det nye projekt vil kortlægge. 

Mulighedernes atlas

Målet er udføre en detaljeret kortlægning af fysiske og sociokulturelle faktorer, der kan danne basis for udvikling af typeprodukter, det vil sige fødevareprodukter med særlige kvaliteter, som knytter sig til produktionsstedet, som har en særlig, lokal historie, eller er lavet på specifikke husdyrracer eller plantesorter. Arbejdsindsatsen vil munde ud i et atlas over potentialet. 

Projektet vil også udvikle forretningsmodeller for typeprodukter og iværksætte samarbejde mellem kommuner, virksomheder og producenter med henblik på at udvikle specifikke produkter og handlingsplaner. 

Mad med stamtavle har flere fordele

Der kan være mange grunde til at interessere sig for fødevarers oprindelse eller historie. Oprindelsen eller historien kan have betydning for smagen, klimaaftrykket eller etiske betragtninger. Det kan være, at en fødevare produceret et bestemt sted eller på en bestemt måde har en særlig kvalitet. 

I nogle tilfælde kan fødevarens oprindelse være en garanti for bestemte etiske parametre, som gode arbejdsforhold. Sporbarheden af en fødevare kan også vigtig i tilfælde af sundhedsmæssige problemer med et produktet, f.eks. kontaminering. 

- Med dette projekt ønsker vi at imødekomme nogle af de problemer, som den danske fødevaresektor står over for. Landbruget og fødevaresektoren mister arbejdspladser og landbruget har store økonomiske problemer, siger lederen af projektet seniorforsker Chris Kjeldsen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Landbruget er også udfordret af EU’s krav til vandmiljøet og biodiversiteten, hvilket peget på behovet for en geografisk differentiering. 

- Udvikling af typeprodukter kan være en vej gennem disse udfordringer, idet landmanden kan tilpasse produktionen til specifikke geografiske vilkår, og skabe fødevareprodukter med unikke kvaliteter og bidrage med regionale arbejdspladser, siger Chris Kjeldsen. 

Det treårige projekt, der hedder ProvenanceDK, har et samlet budget på 20 mio. kr. hvoraf Innovationsfonden har bevilget 13 mio. kr. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Ringkøbing-Skjern Kommune, Slagelse Kommune/Slagelse Erhvervscenter, Randers Kommune, Randers Regnskov, Coop Danmark, Meyers Madhus, Hørkram samt Midt- og Vestjysk Udviklingsplatform for Fødevarer. 

 


Mad med samfundspotentiale 

 

  • Markedet for føde- og drikkevarer, der er produceret i bestemte egne eller regioner, er i vækst.
  • Det europæiske marked for oprindelsesmærkede produkter er steget fra en omsætning på cirka 96 mia. kr. i 2005 til cirka 119 mia. kr. i 2010.
  • Projektet ProvenanceDK sigter efter at udnytte denne tendens til fordel for fødevareproducenter, naturen og biodiversiteten.
  • Landets fødevareproducenter vil med et ’Mulighedernes Atlas’ kunne udpege, hvor mulighederne er og skabe merindkomst.
  • Projektet sigter også efter at udvikle fødevareprodukter af høj kvalitet.
  • En øget produktion af egnsspecifikke varer kan føre til nye regionale arbejdspladser.
  • Miljøet og biodiversiteten vil nyde godt af projektet, fordi der bliver taget hensyn til, hvor i landet der er særligt gunstige vilkår for at producere specifikke fødevarer, så naturen lider mindst mulig overlast.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Chris Kjeldsen, Institut for Agroøkologi, e-mail: chris.kjeldsen@agro.au.dk, telefon: 8715 7749, mobil: 6174 7357

Agro, DCA