Nabotjek gav ikke nye virkemidler

En ny undersøgelse afdækker anvendelsen af kvælstof- og fosforvirkemidler i syv europæiske landområder. Forskerne bag undersøgelsen havde håbet at få forslag til nye virkemidler og godkendelsesprocedurer, men forhåbningerne blev ikke indfriede.

25.09.2017 | Claus Bo Andreasen

Danmark er blandt de bedste til at afprøve og indarbejde nye virkemidler, som skal realisere vandområdeplaner. Foto: Colourbox

Ved indførelsen af Fødevare- og Landbrugspakken i 2016 skete der en ændring i miljøreguleringen af landbruget. Den tidligere regulering byggede blandt andet på en begrænsning i anvendelsen af kvælstof, men frem til 2021 skal den generelle regulering suppleres med mere målrettede virkemidler.

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet arbejder derfor på at udvikle og undersøge virkemidler, som reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra dyrkningsarealer til vandmiljøet. Det er bl.a. mulighederne for at anvende minivådområder med matricer og andre drænvirkemidler, som undersøges.

Se tema om landskabsfiltre

I debatten om virkemidler har det været fremme, at Danmark med fordel kunne blive inspireret af andre lande med sammenlignelige klimatiske og dyrkningsmæssige forhold. Her skulle der angiveligt være flere og mere fleksible virkemidler til rådighed, ligesom der skulle være hurtigere procedurer for godkendelse af nye virkemidler.

Ønske om sammenligning

På den baggrund bad Miljø- og Fødevareministeriet DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at gennemføre et nabotjek, der indeholder:

1)      En sammenlignende analyse af anvendelsen af forskellige kvælstof- og fosforvirkemidler i Danmark og i Sverige, Holland, Polen, Schleswig-Holstein, Niedersachsen og Bretagne.

2)      En sammenlignende analyse af godkendelsesprocedurer for anvendelsen af kvælstof- og fosforvirkemidler i Danmark og de undersøgte nabolande – herunder dokumentationskrav til virkemidlernes effekt og økonomi samt risikovurdering af utilsigtede virkninger på miljø og klima.  

3)      Sammenfatning med vurdering af anvendelse og godkendelse af kvælstof- og fosforvirkemidler i Danmark sammenlignet med disse nabolande. Anbefalinger til udviklingen af en metode til hurtigere godkendelse og indfasning af lovende nye virkemidler på baggrund af erfaringer fra nabolandene.

Offentliggjort i DCA-rapport

Undersøgelsen er nu færdiggjort og offentliggjort i en DCA-rapport. Her beskrives tilgængelige virkemidler i de enkelte landområder og godkendelsesprocedurer for nye virkemidler. Endelig giver rapporten nogle anbefalinger til godkendelsesprocedurerne for nye virkemidler.

Martin Thorsøe, som er en af forskerne bag undersøgelsen, er ærgerlig men ikke overrasket over resultaterne:

- Undersøgelsen har vist, at der ikke anvendes flere eller bedre virkemidler i de undersøgte landområder i forhold til Danmark, faktisk er Danmark blandt de bedste til at afprøve og indarbejde nye virkemidler. Vi fandt heller ikke forslag til nemme og hurtige godkendelsesprocesser for udvikling og implementering af nye virkemidler. Flere steder virker det snarere som om, at godkendelsesprocessen ikke giver landmændene nær de samme muligheder, som vi har i Danmark.

Martin Thorsøe peger på at der i flere lande er en proces i gang med henblik på at sikre at lovgivningen lever op til EU's regelsæt: - Der er stor bevægelse på området i øjeblikket. Danmark er blevet beskyldt for at overimplementere; måske er det snarere de andre lande, som hidtil har underimplementeret, siger Martin Thorsøe.

Forskel i rådgivning

Den største forskel mellem de undersøgte lande ligger særligt i udformningen af den rådgivning, som myndigheder og politikere modtager. Flere steder er der nedsat ”ekspert-råd” bestående af repræsentanter fra de institutioner, der arbejder på næringsstofområdet. Det kan imidlertid være vanskeligt i alle tilfælde at have den bedste ekspertise i rådene.

Styrken ved det danske system ligger derimod særligt i, at centrale forskere altid inddrages tidligt i processen, og at der er lagt vægt på at dokumentere virkemidler og målinger i felten, før de bringes i anvendelse.

Undersøgelsens anbefalinger

Forskergruppen bag undersøgelsen peger dog også på nogle områder, hvor Danmark kan lære af de andre lande:

For det første er det i godkendelsesprocedurerne vigtigt at vurdere virkemidlerne ud fra en helhedsbetragtning. Det vil være en stor fordel at inddrage flere aspekter omkring f.eks. biodiversitet, jagt og klimaeffekter i vurderingen og implementeringen af nye næringsstof-virkemidler.

Danmark kan også blive bedre til at have en inddragende dialog med de berørte landmænd og andre berørte aktører. Det er blandt andet i forhold til at tage hensyn til den virkelighed, som landmanden er i.

Forskergruppen peger også på, at det vil være en fordel at udvikle en fælles erfaringsopsamling på tværs af lande omkring nye virkemidler og implementering af vandrammedirektivet i det hele taget.

Endelig anbefaler forskergruppen, at der ikke laves standardprocedurer for godkendelse af nye virkemidler, men at godkendelsen beror på en individuel vurdering af de enkelte virkemidler. 

Martin Hvarregaard Thorsøe; Tommy Dalgaard og Morten Graversgaard: DCA Rapport nr. 104 Nabotjek af kvælstof- og fosforvirkemidler. Hele rapporten kan læses her. 


Yderligere oplysninger

Postdoc Martin Hvarregaard Thorsøe, Institut for Agroøkologi, email: martinh.thorsoe@agro.au.dk, telefon:  8715 1167

Agro, DCA