Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny rapport: Uændret overskud af næringsstoffer i landbruget

Ny DCA-rapport viser, at overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium fra landbruget har været støt faldende de seneste 20 år. De største reduktioner er sket frem til midten af 00’erne, hvorefter udviklingen er begyndt at flade ud.

16.10.2014 | Nina Hermansen

Den største reduktion i overskuddet af næringsstoffer er sket frem til midten af 00’erne. Foto: Janne Hansen

Tab af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium kan have en uheldig påvirkning på miljøet, og derfor er overskuddet og udnyttelse af særligt de to førstnævnte stoffer en god indikator for landbrugets miljøpåvirkning.

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udgiver hvert år en opdatering af de seneste 20 års næringsstofbalancer for landbrugets anvendelse af de tre førnævnte stoffer.

Den nyeste udgave – der dækker årene fra 1992/92 til 2012/13 - er netop offentliggjort, og konklusionen ligger i slipstrømmen på de senere års opgørelser: Overskuddet af næringsstoffer fra landbruget har været støt faldende de seneste 20 år, med størst fald indtil midten af 00’erne, hvorefter udviklingen synes at flade ud. I hele perioden er overskuddet af kvælstof reduceret 43-46 procent, mens det for fosfor og kalium er faldet 67 procent. I forhold til de seneste fem år er kvælstofoverskuddet i 2012/13 reduceret med 0-3 kg N pr. hektar, mens overskuddet af kalium er faldet 1 kg pr. hektar. Overskuddet af fosfor er steget 0,8 kg pr. hektar.

Største reduktion frem til midten af 00’erne

Næringsstofbalancen beregnes på nationalt plan, hvor overskuddet er beregnet ved at trække henholdsvis tilførte og fraførte mængder af næringsstoffer fra hinanden.

Helt konkret beregner man først – via statistiske data – mængden af det pågældende næringsstof, der tilføres via handelsgødning, organisk affald, luftforurening, kvælstoffiksering og import af fodermidler. Derefter beregner man mængden af næringsstof, der fraføres via vegetabilske og animalske produkter, samt via eksport af levende dyr og dyr til destruktion.

Forskellen på de to tal udgør overskuddet af det pågældende næringsstof. Jo lavere overskud, jo mindre er risikoen for tab og dermed potentiel miljøpåvirkning.

På den kortere bane – dvs. de seneste fem år – er udviklingen i næringsstofoverskuddet præget af, at årene 2008/09 og 2009/10 var gode høstår. Det påvirkede mængden af vegetabilske produkter, og dermed fraførslen af næringsstoffer. Samtidig var forbruget af især fosfor og kalium i handelsgødning usædvanligt lavt i 2008/09. Dette resulterede i lave overskud i disse år. Høstudbytte og forbrug af handelsgødning har dog været på et mere ”normalt” niveau de seneste år.

Rapporten, der er udarbejdet som led i aftalen om myndighedsbetjening mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet, kan man følge udviklingen i overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium år for år siden 1992/93. Rapporten hedder ”Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1992/93-2012/13, DCA rapport nr. 46, september 2014” og kan downloades her.


Yderligere oplysninger:

Akademisk medarbejder
Preben Olsen
Institut for Agroøkologi
E-mail: preben.olsen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7784

 

 

DCA, Agro