Pesticider måles for deres effekt på sundhed og miljø

Vurdering af pesticiders risiko på grundlag af viden om deres sundhedsrisiko, skæbne i miljøet og hvordan de påvirker miljøet har en række fordele.

16.04.2018 | Janne Hansen

Data fra "pesticidbelastningsindikatoren" kan bruges til flere formål. Foto: Colourbox

I årevis har begrebet behandlingshyppighed været anvendt som den officielle risikoindikator for pesticider. Det er et udtryk for, hvor mange gange markerne sprøjtes. Begrebet tog dog ikke hensyn til effekterne på miljøet eller human sundhed. En svaghed i systemet var også, at tallene var baserede på salgstal og ikke aktuelle behandlinger i marken. 

Indikator måler pesticiders effekt på flere fronter

I de seneste år har begrebet ”pesticidbelastningsindikator” været anvendt. Den baserer sig på beregninger af pesticidernes effekt på human sundhed, deres skæbne i miljøet og deres effekt på miljøet. Pesticidbelastningsindikatoren bygger på den faktiske anvendelse af midlerne, idet landmænd er forpligtede til en gang om året at indberette, hvor og hvornår de har anvendt pesticider.  


Læs også om Pesticidbelastningsindikator på Miljøstyrelsen hjemmeside


- Landmændenes forpligtelse til en gang om året at uploade data om deres anvendelse af pesticider har givet de danske myndigheder meget detaljerede information om pesticidforbruget og har elimineret nogle af de fejl, som det tidligere system havde f.eks. effekterne af hamstring ved varsler om prisstigninger eller tilbagetrækning af midlerne fra markedet, siger professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

En anden fordel ved det nuværende system er, at landmændenes data indberettes for perioden 1. august til 31. juli og afspejler derved anvendelsen i vækstsæsonen i modsætning til salgstallene, som blev opgjort pr. kalenderår. 

Data kan gøre gavn på flere måder

Data fra pesticidbelastningsindikator kan bruges til flere formål. 

- Kombination af data vedrørende pesticidforbrug med den nye pesticidindikator giver meget detaljeret viden om risici ved anvendelse af pesticiderne og giver myndighederne viden, der ville kunne anvendes til f.eks. at udpege ‘hot spots’ og målrette overvågningsaktiviteter, siger Per Kudsk. 

Fra et agronomisk synspunkt er der også værdifuld viden at hente. Eksempelvis kan data bruges til at kortlægge forbruget af forskellige virkemåder og dermed risikoen for resistens.

- Opsamlingen af data vedrørende pesticidforbrug er således ikke nødvendigvis bare et værktøj for myndighederne til brug for overvågning af pesticidforbruget, men kan også være et nyttigt redskab for landbruget til at støtte implementeringen af integreret plantebeskyttelse (IPM). Det er vigtigt i en tid med et støt faldende antal af nye typer af pesticider på markedet, påpeger Per Kudsk. 


Læs også den videnskabelige artikel ”Pesticide Load – A new Danish pesticide risk indicator with multiple applications”. 


Yderligere oplysninger: Sektionsleder, professor Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, email: per.kudsk@agro.au.dk, telefon: 8715 8096, mobil: 2228 3382 


Sustainable Pest Management – eller bæredygtig plantebeskyttelse - er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger. 

Agro, DCA, Plantedyrkning