Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Pesticiders skæbne kortlægges

Forskere fra Aarhus Universitet har kortlagt de metoder, der kan bruges til at undersøge, hvad sker der med pesticider på landbrugsjorden. Fokus er på optagelse, nedbrydning og transport af pesticiderne til vandmiljøet.

25.06.2015 | Janne Hansen

Forskere fra Aarhus Universitet har kortlagt de modeller, der bruges til at følge pesticiders skæbne på landbrugsjorden, med fokus på danske forhold. Foto: Janne Hansen

Hvad sker der med pesticider på landbrugsjorden? Er der rester af de forskellige pesticider tilbage, når de har haft deres tilsigtede virkning på marken? Kan man finde nedbrydningsprodukter af pesticider i grundvandet, eller forsvinder de andre steder hen?

For at finde svar på disse spørgsmål er det vigtigt at have effektive analysemetoder og simuleringsmodeller for pesticidernes skæbne. Forskere fra Aarhus Universitet har kortlagt de modeller, der bruges til at følge pesticiders skæbne på landbrugsjorden, med fokus på danske forhold. Resultaterne er publiceret i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Forskerne har også udviklet en metode, der kan anslå det aktuelle gennemsnitlige forbrug af pesticider på regionalt niveau baseret på viden om arealernes anvendelse. På grundlag af metoden har forskerne udarbejdet kort, der viser forbruget af 43 forskellige pesticider i perioden 2007-2009 i Danmark. Disse kort kan anvendes som kilde til at vurdere, hvor i landet sandsynligheden for udvaskning af pesticiderne er størst.

Sprøjtemidlernes forløb i jorden

Hvis pesticider eller deres nedbrydningsprodukter finder vej fra marken til vandmiljøet, sker der først det, at de kommer i forbindelse med jordens partikler eller vandmolekyler. Herefter kan de blive nedbrudt til nye stoffer, hvorefter der sker en transport til vandmiljøet. En række faktorer har betydning for pesticiders forløb fra mark til vandmiljø.

Både jordtypen og pesticidets egenskaber har betydning for, i hvor høj grad pesticidet eller dets nedbrydningsprodukter sætter sig fast på jordpartiklerne eller følger med jordens vandmolekyler ud til vandmiljøet.

Jordens millioner af mikroorganismer er essentielle for sprøjtemidlernes nedbrydning. I nogle tilfælde kan der også foregå en kemisk nedbrydning eller en kombination af kemiske og mikrobiologiske processer. En lang række faktorer påvirker nedbrydningshastigheden af pesticider i jorden, herunder pesticidets egenskaber, jorden og dens egenskaber, klimaet samt sprøjtemidlets anvendelsesmetode og -mængde.

Opskalering af modellerne til regionalt niveau

For at udregne risikoen for udvaskning af et givent pesticid til grundvandet er der, som det fremgår, mange processer og faktorer, der skal tages højde for i beregningsmodellerne. Modellerne skal både kunne repræsentere markskalaen, som pesticiderne rent faktisk sprøjtes ud på, og danne grundlag for vurderinger for hele regioner. Det kræver, at man inddrager viden om landskaberne foruden de ovennævnte faktorer om jorden, klimaet og pesticiderne.

En anden faktor, der har stor betydning for at danne et realistisk billede af risikoen for tab af pesticider på et større område, er det aktuelle forbrug af pesticider i markerne.

- Når der i et område kun anvendes begrænsede mængder af et bestemt pesticid, er risikoen for udvaskning af den mindre, end hvis der bruges store mængder. Mange pesticider er afgrøde-specifikke og anvendes kun i bestemte sædskifter. Specielle afgrøder som kartofler, grønsager og roer dyrkes intensivt i bestemte egne af Danmark, hvilket betyder, at risikoen for udvaskning er større her, forklarer seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Forskerne har udviklet en metode, der kan estimere det gennemsnitlige forbrug af pesticider på regionalt niveau. Det har gjort det muligt for dem at udarbejde kort, der viser forbruget af 43 individuelle pesticider på landsplan i perioden 2007-2009. Disse kort kan bidrage til en bedre vurdering af risikoen for udvaskning af de bestemte pesticider i forskellige områder i Danmark. 

Den omtalte rapport indeholder foruden kortlægningen af forskellige metoder til vurdering af, hvad der sker med pesticider i landbrugsjorden, også et katalog over ideer til ny forskning på området.

- Der er behov for mere forskning og udvikling for bedre at kunne forstå: 1. Nedbrydning af pesticiderne i jorden; 2. adsorption- og desadsorptionsprocesser til jordens partikler og 3. transportprocesserne i jorden på forskellige skala og jordtyper. Disse studier kan danne grundlag for at forbedre nuværende modeller samt udvikling af ny viden til gavn for landbruget og miljøet, siger Christen Duus Børgesen.

Rapporten ”Fate of pesticides in agricultural soils”, DCA rapport nr. 62, juni 2015 kan hentes her.


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Christen Duus Børgesen
Institut for Agroøkologi
E-mail: christen.borgesen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7745
Mobil: 2169 4138

Lektor Inge S. Fomsgaard
Institut for Agroøkologi
E-mail: inge.fomsgaard@agro.au.dk 
Telefon: 8715 8212
Mobil: 2228 3399

 

DCA, Agro