Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Rapport giver viden til at reducere klimabelastning fra okse- og kalvekød

Samarbejde mellem forskere, fødevareerhverv og myndigheder er nødvendigt for at reducere klimabelastningen, og forskningsbaseret viden er nødvendig for at beslutte, hvor det bedst kan svare sig sætte ind - både som forbruger, virksomhed og myndighed. En DCA-rapport om okse- og kalvekøds klimabelastning bidrager netop til begge dele, og kritik af rapporten kan derfor undre.

14.08.2019 | Claus Bo Andreasen

Kort før sommerferien udgav DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug en rapport om ”Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre”. Hen over sommeren er rapporten løbende blevet diskuteret både på de sociale og mere etablerede medier.

Repræsentanter for erhvervsorganisationer, NGO’er, tænketanke og andre forskningsinstitutioner har udtalt sig om rapporten. Flere kommentarer problematiserer, at rapporten er medfinansieret af kødbranchen, og i den forbindelse er rapporten blevet beskyldt for at underdrive klimabelastning fra okse- og kalvekød.

- Formålet med rapporten er at formidle en mere nuanceret viden om, i hvilket omfang oksekød belaster klimaet på de forskellige trin i værdikæden – helt fra landmand til forbruger, forklarer Lisbeth Mogensen, som er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi og specialist i livscyklusanalyser.

Den viden er nødvendig for at afgøre, hvordan klimabelastningen fra oksekødet reduceres mest effektivt. Rapportens analyser viser eksempelvis, at der er betydelige forskelle i miljø- og klimapåvirkningen for oksekød fra forskellige danske produktionssystemer. Det mindst klimavenlige oksekød belaster således klimaet med helt op til ca. 46 kg CO2 ækv. per kg kød. Hvis man vælger det mest klimavenlige kød, så er belastningen kun på ca. 10 kg CO2 ækv. per kg kød.

Kritikken kommer derfor bag på Lisbeth Mogensen, John Hermansen og Ellen Trolle, som er rapportens forfattere.

Samarbejde med fødevarevirksomhederne

Hvorfor har det været nødvendigt at samarbejde med erhvervsvirksomheder?

Fødevarevirksomhederne har en stærkt stigende interesse i at reducere udledningerne af klimagasser, og derfor har de været interesseret i at bidrage til undersøgelserne, siger Lisbeth Mogensen.

Virksomhederne er interesserede i at få forskernes analyser af mulighederne for at reducere udledningerne, og omvendt er forskerne interesserede i at få virksomhedernes data om fødevareproduktionen for at kunne beregne udledningerne for de enkelte fødevarer.

Lisbeth Mogensen peger på, at samarbejdet giver virksomhederne en dybere indsigt i mulighederne for at reducere udledningerne. Eksempelvis har det været overraskende for slagterierne, hvor meget en bedre udnyttelse af produktionens biprodukter kan betyde for at reducere den samlede klimabelastning.

Lisbeth Mogensen understreger samtidig, at virksomhederne ikke haft mulighed påvirke rapportens beregningsmetoder og resultater.

- Eksempelvis så skriver vi i rapporten, at resultaterne tyder på, at oksekød ernæringsmæssigt vil kunne erstattes med en kombination af andre fødevarer. Det er næppe en konklusion, som kødbranchen er  specielt interesseret i, siger Lisbeth Mogensen.

Oksekød versus nydelsesmidler

Nogle medier har nedtonet klimabelastningen fra kød i forhold til bl.a. nydelsesmidler som slik og alkohol. Hvad belaster klimaet mest?

- Målt per kilo, så er klimabelastningen fra oksekød langt højere end klimabelastningen fra sukkerprodukter og lignende, men da vi i Danmark har et højt forbrug af søde sager, søde drikke, alkoholiske drikke, te og kaffe, så udgør nydelsesmidlernes klimabelastning omkring 25 procent af den samlede klimabelastning fra mad og drikkevarer. Og det er nok overraskende for mange, og dermed også relevant at beskrive, siger Ellen Trolle, som er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

Rapporten har som tidligere nævnt fokus på oksekødets klimabelastning, og ikke på nydelsesmidlerne. Klimabelastningen fra nydelsesmidlerne er kun omtalt i det afsluttende afsnit, hvor forbrugerens muligheder for at reduceres sit klimaaftryk - ud over at spise mindre oksekød – er perspektiveret. Og en af disse muligheder er at reducere forbruget af nydelsesmidler, som tilsammen også bidrager med et stort klimaaftryk.

Det er ikke korrekt, når det er blevet fremført, at rapporten plæderer for, at man kan forsætte sit kødforbrug, når man i stedet reducerer forbruget af nydelsesmidler, siger Ellen Trolle.

Indirekte arealanvendelse

Et andet kritikpunkt er, at rapporten ikke opererer med den såkaldte indirekte arealanvendelse (indirect Land Use Change eller iLUC). iLUC er et begreb, som relateres til bl.a. regnskovsrydning. Forenklet sagt, så bygger iLUC på en antagelse om, at øget fødevareproduktion fører til rydning af (regn)skov et eller andet sted i verden. Historisk set har dette også været tilfældet, derfor indregner man en slags skyggeomkostning i form af tabt CO2 fra skovfældning.

Emeritus, seniorforsker John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi medgiver, at der ikke er tvivl om, at fødevareproduktionen medvirker til øget udledning af drivhusgasser, hvis den fører til skovrydning.

Forfatterne har imidlertid valgt ikke at medtage iLUC i beregningerne, da der er meget stor international uenighed omkring fastsættelse af iLUC.  Dette er i tråd med, at det i forbindelse med udviklingen af de nye europæiske PEF guidelines (til brug for sammenlignelige LCA opgørelser på tværs af Europa) er vurderet, at iLUC pt ikke inkluderes i klimaberegningerne, da metode og datagrundlag for disse beregninger vurderes som for usikre.

John E. Hermansen peger dog også på, at rapporten faktisk beskriver, hvordan iLUC forholdsvist nemt kan udregnes på basis af rapportens mange opgørelser, herunder arealforbrug per kg fødevare.

Videnskabelig granskning

Endelig er rapporten blevet kritiseret for at ikke at være blevet revideret af fagfæller. Hvorfor er den ikke blevet det?

- Rapporten sammenfatter viden fra flere forskellige analyser og forskningsprojekter. Resultaterne herfra er allerede publiceret i videnskabelige tidsskrifter med review producere, forklarer Lisbeth Mogensen.

Med andre ord, så har væsentlige dele af rapportens analyser og resultater allerede gennemgået en international fagfællebedømmelse.

Nederst er der en oversigt over videnskabelige publikationer, som er udarbejdet i forbindelse med projektet.

John E. Hermansen peger samtidig på, at rapporten har en høj grad af transparens i form af detaljeret beskrivelse af grunddata og forudsætninger. Det giver mulighed for, at man selv går ind og efterregner rapportens konklusioner.

Detaljerede oplysninger

I det hele taget indeholder rapporten  et væld af nyttige informationer.  Eksempelvis belyser rapporten kødforbruget i forskellige kostmønstre. Man får en forståelse for, hvordan forskellige typer af fødevarer belaster klimaet – og hvor i værdikæden belastningen sker – hos landmanden, i forarbejdningen eller hos forbrugeren. Og som forbruger får man et billede af, hvor man mest effektivt kan sætte inde for at reducere sin klimabelastning.

Prøv selv at læse den: Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre


Publikationer fra de bagvedliggende projekter

Læs også DR Detektors gennemgang af sagen her.

Yderligere oplysninger

Lektor Lisbeth Mogensen,
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: lisbeth.mogensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 8025

Seniorforsker Ellen Trolle
DTU Fødevareinstituttet
Email: eltr@food.dtu.dk
Telefon 3588 7421

DCA, Agro