Resistens mod triazoler stiger atter

Blandt de væsentligste svampe, der inficerer afgrøder, er der fortsat stigende resistens mod gruppen af azol-svampemidler.

05.03.2018 | Janne Hansen

Hos alle de afprøvede triazolmidler har været en tendens til faldende effekt mod svampen septoria i perioden 2011 til 2017. Foto: Lise Nistrup

Svampesygdomme, der inficerer afgrøder, er et væsentligt problem i både Danmark og på verdensplan. I Danmark er svampen septoria den mest tabsvoldende sygdom i hvede og bekæmpes blandt andet med triazoler. Problemet er, at svampene udvikler resistens mod svampemidlerne.

For at følge denne udvikling har forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet løbende undersøgt septorias resistens mod triazoler. Resultaterne viser, at resistensen mod triazoler fortsætter med at stige.  

Dette forhold gælder for blandt andet Rubric (epoxiconazol) og Proline (prothioconazol). De lavere markeffekter af de rene azoler har også resulteret i et lavere merudbytte.   


Læs også Svampesygdoms resistens overfor triazoler går den gale vej


Blandinger mere effektive end enkeltmidler

Det giver bedre resultater i marken at kombinere midlerne. Triazolblandingerne Armure (difenoconazol + propiconazol) og Prosaro (prothioconazol + tebuconazol) har haft bedre effekter end midler med kun et triazol.

 Figur 1: Hos alle de afprøvede triazolmidler har været en tendens til faldende effekt mod svampeygdomme - septoria i perioden 2011 til 2017. Den bedste effekt opnås i dag ved at blande azoler som det sker i bl.a. midlerne Armure og Prosaro. 

Noget af den øgede effekt af azol-blandingerne hænger sammen med, at aktivstofferne har forskellig styrke på de enkelte svampemutationer. Difenoconazol og tebuconazol har typisk god effekt på nogle mutationer, mens prothioconazol og epoxiconazol har effekt på andre. Den bedste effekt opnås derfor ved at anvende Armure eller Prosaro/Proline Xpert eller ved at blande midler fra hver af de to grupper. 

Markforsøg viser også tydeligt, at bekæmpelsen af septoria forbedres, når gruppen af svampemidler, der kaldes SDHI, er en del af løsningen. 

Folicur (tebuconazol) har i modsætning til tidligere år vist en lidt bedre effekt. Denne forbedring kan forklares med, at tebuconazol – ligesom Armure – har en forholdsvis god effekt på nogle af de nye svampemutationer (D134G, V136A), som i stigende grad dominerer den danske bestand af septoria.

Forskelle fra sted til sted

Der har ligesom i tidligere år været forskel på bekæmpelseseffekterne på forskellige lokaliteter. På AU Flakkebjerg ved Slagelse gav Proline lidt dårligere effekt end Rubric, mens det modsatte var tilfældet i forsøgene ved Horsens.

Tilsvarende forskelle imellem triazolernes effekter ses på europæisk plan.  I nogle lande er metconazol bedst, i andre lande er tebuconazol bedst, mens i lande med mindre intensiv bekæmpelse af septoria er Proline og Rubric stadigvæk de bedste midler.

Nye mutationer opstår

En række bladprøver fra problemmarker i 2017 er specifikt undersøgt for deres sammensætning af mutationer. Prøverne kom fra marker, hvor landmanden – trods en betydelig indsats – har oplevet utilstrækkelig effekt. 

Prøver fra disse marker har en kompleks sammensætning af nye mutationer. Der har været en markant stigning i antallet af CYP51-mutationer, ligesom der løbende dukker nye mutationer op. Disse iagttagelser bakkes op af undersøgelser i laboratoriet. De seneste følsomhedstest har således vist et markant skift i retning af, at svampens følsomhed gradvist bliver mindre, som vist i figur 2.

Figur 2: Ændring i septoria isolaternes følsomhed fra 2013 til 2017. Jo mere kurverne bevæger sig mod højre  jo mindre følsomme er de testede isolater fra Danmark. 

Der er kun udsigt til få nye midler til bekæmpelse af septoria i de kommende år. Imod forventning komme Elatus Era ikke på markedet i 2018, og GF-3307 (Inatreq + prothioconazol) og Revysol (triazol), hvor kun GF-3307 indeholder en ny virkemekanisme, forventes på markedet tidligst i 2020.


Læs også “Four azoles’ profile in the control of Septoria, yellow rust and brown rust in

wheat across Europe”.


Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Institut for Agroøkologi, lisen.jorgensen@agro.au.dk, telefon: 8715 8234, mobil: 2228 3352


Sustainable Pest Management – eller bæredygtig plantebeskyttelse - er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger. 

 

 

Agro, DCA