Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sådan kan landbruget reducere udledningen af lattergas

Med viden om processerne kan godt landmandskab måske bidrage til at reducere udledninger af lattergas fra landbruget.

11.12.2017 | Janne Hansen

Timingen af de forskellige markoperationer i forhold til hinanden kan påvirke udledningen af lattergas. Foto: Colourbox

Landbruget skal bidrage til at opfylde en EU-beslutning, som forpligter Danmark til at reducere sin udledning af drivhusgasser fra ikke-kvotebelagte sektorer med 40 procent. Ikke-kvotebelagte sektorer er landbruget, transport og bygninger, eller populært sagt: bønder, biler og boliger. 

En af de drivhusgasser, som landbruget udleder, er lattergas (N2O). Udledning af lattergas fra dyrkede marker er knyttet til forbruget af kvælstof i handels- og husdyrgødning samt afgrøderester. Udfordringen er, at hvis landbruget bliver bedt om at reducere tilførslen af kvælstof for at dokumentere en indsats for at reducere udledningen af lattergas, så er der alt andet lige udsigt til lavere udbytter. 

Spørgsmålet er, om alt andet er lige, eller om man kan opnå en reduktion i udledningen af lattergas, der også forbedrer kvælstofudnyttelsen. Dette vil seniorforsker Søren O. Petersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet diskutere i sit indlæg på Plantekongres 2018 i Herning i januar 2018.  

Udledningen af lattergas skyldes ikke kun kvælstof

- Det er en vigtig pointe, at mængden af kvælstof ikke er den eneste risikofaktor for udledning af lattergas. Jordbundsforhold og nedbør, og ikke mindst tilførslen af organisk stof i husdyrgødning og planterester, bestemmer også hvor meget lattergas, der udledes fra markerne. Derfor er der muligvis også andre virkemidler end blot at reducere tilførslen af kvælstof, siger Søren O. Petersen.  

Den vigtigste proces bag udledning af lattergas er denitrifikation. Denitrifikation er en proces, hvor nitrat (NO3-) reduceres til frit kvælstof (N2). Lattergas (N2O) er et frit mellemprodukt, som i større eller mindre grad slipper ud i atmosfæren. Processen kræver dog ikke kun nitrat, men også nedbrydeligt organisk stof og iltfattige forhold. Det er betingelser, som kan opstå lokalt i jorden omkring gylleklumper eller afgrøderester, eller mere udbredt i jorden i regnfulde perioder. 

Hvis alle tre forhold skal være opfyldt, så kan strategier til lattergasreduktion rettes mod en eller flere af forholdene. Man kan for eksempel undgå, at nitrat i høje koncentrationer forekommer sammen med iltbegrænsning og nedbryder-aktivitet. Som Søren O. Petersen kommer nærmere ind på i sit indlæg på plantekongressen, kan strategier til reduktion af lattergas omfatte både gødskningsstrategi og tidspunkt for markoperationer. En mulighed er også at bruge nitrifikationshæmmere i gyllen for at forsinke nitratdannelsen.   

I sidste ende kan en bedre fordeling af kvælstofforsyningen i forhold til afgrødernes behov føre til bedre kvælstofudnyttelse og dermed sænke behovet for kvælstofgødning, til fordel for både landmandens økonomi og miljøet. 


Læs mere om og tilmeld dig Plantekongres 2018. Søren O. Petersens indlæg er i session 76 ”Lattergasreduktion som klimavirkemiddel”. 


Yderligere oplysninger: Seniorforsker Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, email: sop@agro.au.dk, telefon: 8715 7756, mobil: 2812 4304

Plantekongres, Agro, Plantedyrkning, Natur, miljø og klima, DCA