Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stor interesse for at se effekten af biochar i praksis

Mere end 30 konsulenter, landmænd og forskere lagde mandag 13. juni vejen forbi AU Askov Forsøgsstation for at høre om erfaringer med biochar og se effekten af biochar på plantevæksten i mark- og lysimeterforsøg.

23.06.2016 | Nina Hermansen

Biochar har fået stigende opmærksomhed, da meget tyder på, at det både kan bruges til at mindske emissionen af drivhusgasser og samtidig anvendes som middel til jordforbedring. Foto: Anne-Luise Skov Jensen

Biokul eller biochar er betegnelsen for det faste restprodukt, der er tilbage, når biomasse som halm og flis bliver afgasset ved høj temperatur uden ilt og derved omdannet til gas og olie. De senere år har biochar fået stigende opmærksomhed, da meget tyder på, at det både kan bruges til at mindske emissionen af drivhusgasser og samtidig anvendes som middel til jordforbedring. 

Det var baggrunden for, at Aarhus Universitet, Innovationsnetværket for Biomasse og det for nyligt afsluttede projekt NimaChar mandag 13. juni arrangerende en temadag om biochar på AU Askov Forsøgsstation. Her lagde over 30 interesserede  vejen forbi for at høre om erfaringer med biochar og se effekten af biochar på plantevæksten i en række forsøg.

Et af forsøgene er udlagt i vinterhvede, hvor der forud for etablering i efteråret 2015 var indarbejdet to typer af biochar i jorden – én type biochar lavet fra halm og en type lavet fra gyllefibre. Samtidig blev der medtaget en behandling, hvor begge typer biochar blev tilført samtidigt. Lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, er ansvarlig for at opgøre forsøgets resultater:

- Ved den tidlige vækst af vinterhvede i foråret var der en tydelig effekt af den tilførte biochar; indekset for plantebiomasse var markant størst i behandlingerne med biochar og især for halm-biochar. Forskellen blev relativt mindre i løbet af vækstsæsonen frem til skridning, men kunne stadig observeres, fortæller Lars Elsgaard, og tilføjer, at det fortsatte forsøgsarbejde omfatter måling af kerne- og halmudbytte ved høst, hvor effekten af biochar endeligt bliver opgjort.

Større græsudbytte

Ud over markforsøget i vinterhvede fik deltagerne lejlighed til at besigtige AU Askovs lysimeterforsøg, hvor det er muligt at måle plantevækst og udvaskning fra forskellige jordtyper under identiske klimatiske forhold. Her blev der i 2015 anlagt forsøg med biochar, hvor den første afgrøde var rajgræs til slæt.

Resultaterne tyder på, at den tilførte biochar har en vis gødningsvirkning og giver et større græsudbytte end de behandlinger, der alene gødes med kvælstof. Udvaskning af kvælstof og atmosfærisk tab af kvælstof i form af lattergas vil blive bestemt i de følgende sæsoner.

Som afslutning på markdagen var der mulighed for at bese de langvarige gødningsforsøg, der blev anlagt i 1894. Disse forsøg er grundlag for studier af spørgsmål i relation til aktuel planteproduktion og for studier af mere grundlæggende karakter, der typisk gennemføres i internationalt samarbejde.


Yderligere information

Markdagen var arrangeret af Aarhus Universitet, Innovationsnetværket for Biomasse og det for nyligt afsluttede projekt NimaChar.

Formålet i dette projekt var at forgasse halm og gyllefibre med efterfølgende udnyttelse i en gasturbine – elgenerator samt kortlægge potentialet i brugen af restproduktet biochar i planteproduktion.

Partnere i projektet var Frichs A/S, Radijet og Agro Business Park og projektet var delvist finansieret af Region Midtjylland.

Inden rundvisningen i marken var der oplæg om resultater og praktiske erfaringer med biochar i jordbruget ved lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, AU og Inspektør Lars Erik Nielsen fra Bregentved Gods på Sjælland.

Agro, DCA