Svampesygdoms resistens overfor triazoler går den gale vej

I 2016 er der set yderligere reduktion i effekten på septoria fra de rene triazol-produkter Proline og Rubric. Dette er stærkt bekymrende, da triazolerne fortsat er grundstammen i vores bekæmpelsesstrategier.

21.10.2016 | Lise Nistrup Jørgensen og Thies Marten Wieczorek

Der er i stigende grad problemer med resistens mod visse sprøjtemidler, hvilket kan være et problem, når f.eks. hvede angribes af septoria. Foto: Lise Nistrup Jørgensen

Siden 2014 er der set nedsat effekt mod svampesygdommen septoria af fungiciderne epoxiconazol og prothioconazol, som tilhører triazol-gruppen. Denne udvikling er kendt fra andre lande og er meget bekymrende, da triazolerne fortsat er grundstammen i vores bekæmpelsesstrategier, og der kun er få alternative midler til bekæmpelsen af septoria. Tab af triazolernes effekt mindsker mulighederne for at undgå udbyttetab. 

I Danmark er der kun et begrænset antal af svampemidler, som må anvendes til bekæmpelse af svampesygdommen septoria i hvede. Det er en sygdom, som hvert år resulterer i betydelige udbyttetab.  

Fungicider bruges typisk to-tre gange per sæson for at hold angrebene og udbyttetabene nede. Det begrænsede udbud af midler leder til ensidig anvendelse af fungicidgruppen triazoler, som nu er truet af resistensudvikling. Hvis resistensen skal stabiliseres eller reduceres, vil det være vigtigt at mindske antallet af sprøjtninger og bruge fungicider med forskellige virkningsmekanismer.  

Effekten har været nedadgående i det senere år for alle triazol-fungiciderne. Selvom alle triazoler er påvirket af resistensudviklingen, har man set, at det enkelte triazol påvirkes forskelligt af mutationerne. Brug af forskellige triazoler i løbet af vækstsæsonen ved alternering eller i blanding har således vist sig at kunne medvirke til at holde resistensudviklingen nede.  

Nye data fra 2016 viser, at antallet af mutationer i svampene, som har indflydelse på den nedsatte effekt, er øget siden 2009, ligesom isolaternes følsomhed i laboratorietest er nedsat. Især stigningen af forekomsten af mutationerne D134G, V136A og S524T peger i retningen af, at vi bevæger os imod de samme mutationer, som man kender fra engelske og irske undersøgelser, hvor triazolernes markeffekt er stærkt reduceret. 

  

Procent bekæmpelse af septoria i hvede efter sprøjtning med 2 x halv dosering af forskellige triazoler  

Forskellige strategier selekterer forskelligt

For første gang i 2015 så vi fra forsøg med forskellige bekæmpelsesstrategier udført ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, at strategierne selekterer forskelligt for de enkelte mutationer. Resultaterne fra 2016 bekræfter udviklingen vi så i 2015. 

På baggrund af resultaterne anbefales følgende strategi til den kommende sæson for at modvirke yderligere erosion af triazolernes effekt:

  • Dyrk resistente sorter og sprøjt så få gange som muligt.
  • Undgå om muligt triazolerne ved den første sprøjtning. (Det er også den sprøjtning der som oftest giver det laveste nettomerudbytte).  
  • Brug højst tre sprøjtninger, hvor triazoler indgår per sæson og helst færre.
  • Brug højst den samme triazol to gange per sæson og gerne triazol-blandinger som Armure, ved den sidste sprøjtning.
  • Brug midler eller blandingsprodukter med andre virkningsmekanismer end triazoler, f.eks. boscalid og folpet. Specifikt har vi set, at boscalid er vigtig for at forbedre bekæmpelseseffekten.
  • Brug robuste doser, så antallet af behandlinger kan begrænses
  • Ved behov for specifik rust eller meldugbekæmpelse skal så vidt muligt anvendes andre alternativer end triazoler. 

Anbefalingerne understøttes som nævnt af resultater fra markforsøg, som indgår som en del af et ph.d.-projekt ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. I forsøgene testes effekten af forskellige strategier specifikt på resistensudviklingen. Resistensen måles som procent forekomst af specifikke mutationer, som påvirker triazolernes bindingsevne til svampen. 

Forskellige sprøjtestrategiers effekt på specifikke mutationer hos septoria svampen.  Til højre i tabellen er givet en score for den samlede selektion fra løsningen (lave værdier er bedst). I tabellen er også vist nettomerudbyttet og graden af sygdomsangreb i gennemsnit af to forsøg fra 2016.  

Resultaterne fra begge forsøgsår har vist, at resistensen, som forudset var højst efter tre behandlinger med den samme triazol, hvor Proline var valgt som testprodukt.

Når Proline-sprøjtninger blev udskiftet med 0,5 l/ha Bell sænkes niveauet ganske lidt, men effekten af bekæmpelse forbedres. Når den sene Proline udskiftes med en blandings-triazol f.eks. Armure eller Prosaro, har selektionen været klart mindre. Den bedste resistens-reducerende effekt har man målt, når der kun sprøjtes en eller to gange i stedet for tre. Det har også hjulpet at erstatte den første sprøjtning med Folpan, som er en multisite-hæmmer – et middel, som virker forskellige steder i svampecellen og derved kun har lille risiko for udvikling af resistens.  

I forsøgene fra 2016 blev der for flere løsninger opnået det samme nettomerudbytte. Det var også tilfældet efter en strategi med kun to sprøjtninger. I 2015 var der efter nogle af behandlingerne en dårligere effekt og et ringere nettomerudbytte. Det gjaldt bl.a. efter sprøjtestrategien med kun en og to behandlinger. Chancen for, at man kan klare sig med en eller to sprøjtninger, øges betydeligt, hvis man samtidig inddrager resistente sorter.  

Dansk begrænsning på brug af fungicider

På grund af specifikke miljøkrav til pesticiders godkendelse, har vi i Danmark færre aktivstoffer til rådighed end flere af vores nabolande. Det øger vores sårbarhed, hvis triazolerne fejler, da vi har færre alternative midler at veksle i mellem.  

Hvis man sammenligner merudbytterne efter brug af rene triazoler med forskellige løsninger, hvor der bruges ny og ikke-godkendt kemi til septoriabekæmpelse, er der typisk opnået dobbelt så høje merudbytter svarende til typisk 7-10 hkg/ha ekstra. Den reducerede effekt, som man nu ser med triazolerne, koster i det samlede opnåelige udbytte.  

Tiltagende problemer med resistens er derfor stærkt bekymrende og kræver, at vi nuancerer vores mulige middelvalg mest muligt. Det øger også behovet for at inddrage andre elementer end kemiske i bekæmpelsen. Forsøg viser, at har man anvendt resistente sorter eller sortsblandinger, kan man mindske risikoen for sygdomme. Ofte vil kun en enkelt sprøjtning være økonomisk rentabel i sådanne marker.    

Den enkelte landmands indsats nytter   

Ved at følge anbefalingerne kan vi være med til at styre, hvor længe midlerne vil forblive effektive. Desværre kan vi se, at der er sket et skred i resistensniveauet fra 2015 til 2016. Så det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal bevare midlernes effekt. Det er derfor vigtigt at stå sammen om at følge anbefalingerne. Kemi gør det ikke alen; vi er nød til at tage bestik af, hvornår der er behov for bekæmpelse og bevæge os mod at dyrke mere resistente sorter, herunder at inddrage sortsblandinger. 


Yderligere oplysninger:

Ph.d.-studerende Thies Marten Wieczorek, Institut for Agroøkologi, e-mail:  thiesm.wieczorek@agro.au.dk, telefon: 8715 8119 

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Institut for Agroøkologi, e-mail: lisen.jorgensen@agro.au.dk, telefon: 8715 8234, mobil: 2228 3352 


Sustainable Pest Management – eller bæredygtig plantebeskyttelse - er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

DCA, Agro, Plantedyrkning