Tiltrædelsesforelæsning: Der sættes fokus på teknologi og fremtidens landbrug

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har et omfattende samarbejde med erhvervet. Et eksempel herpå er samarbejdet med Ole Green, som er direktør for virksomheden Agrointelli. Ole Green er instituttets nyudnævnte adjungeret professor, og Institut for Agroøkologi inviterer til hans tiltrædelsesforelæsning i oktober 2017.

16.10.2017 | Janne Hansen

Teknologi og fremtidens jordbrug er i fokus i forbindelse med tiltrædelsesforelæsninen for adjungeret professor ved Institut for Agroøkologi Ole Green. Foto: Ole Green

Fremtidens jordbrug skal være produktivt, effektivt og bæredygtigt på en og samme tid. Det kræver blandt andet udvikling af ny teknologi. Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet sætter derfor fokus på teknologi og jordbrug i anledning af tiltrædelsesforelæsningen for nyudnævnt adjungeret professor Ole Green den 24. oktober 2017 på AU Foulum og den 31. oktober 2017 på AU Flakkebjerg. 

Institut for Agroøkologi har også et stærkt fokus på erhvervssamarbejde, hvor samarbejdet med virksomheden Agrointelli, som Ole Green er direktør for, er et eksempel. I forbindelse med Ole Greens tiltrædelsesforelæsning vil der derfor også være stande, hvor man kan lære mere om de 11 forskningsprojekter, som Institut for Agroøkologi og Ole Green allerede samarbejder om.     

Du kan læse mere om disse projekter på DCA’s temaside ”Teknologi og fremtidens planteavl”.

Har du husket at tilmelde dig tiltrædelsesforelæsningen i Foulum eller Flakkebjerg?  Hvis ikke, kan det nås senest 18. oktober 2017. 

Læs mere om tiltrædelsesforelæsningen ”Bæredygtighed, teknologi og intelligente løsninger går hånd i hånd i fremtidens jordbrug”. Bemærk! Forelæsningen er på engelsk.

 

 

Agro, Teknik, Plantedyrkning, DCA