Videreudvikling af minivådområder med filter er undervejs

I løbet af sommeren og efteråret 2017 bliver der etableret nye minivådområder med matrice med henblik på at skabe mere viden om denne form for virkemiddel mod udledning af kvælstof til vandmiljøet.

15.05.2017 | Janne Hansen

Snart tages det første spadestik til etablering af et nyt fuldskala minivådområde med matrice. Foto: Colourbox

Snart bliver det første spadestik taget til etablering af et nyt fuldskala minivådområde med matrice ved Gyldenholm Gods på Sydvestsjælland. Anlægget skal være med til at skabe yderligere viden og vurdering af, hvor gode minivådområder med matrice er til at fjerne kvælstof – også på lang sigt – og hvordan omkostningseffektiviteten er. 

Etablering af anlægget ved Gyldenholm Gods er en del af et nyt fireårigt projektet, som Miljø- og Fødevareministeriet har bevilget 15 mio. kroner til. Projektet, der ledes af seniorforsker Finn Plauborg ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, er et samarbejde mellem Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience.   

Som en del af projektet er det planen at etablere nogle nye minivådområder med matrice forskellige steder i landet. Formålet er at arbejde med design af anlæggene med henblik på at opnå en maksimal kvælstofeffekt for lokaliteten. Kvælstofeffekten er afhængig af temperatur og hydraulisk opholdstid, dvs. mængden af vand pr. tidsenhed, der føres gennem det pågældende anlæg. 

Stort anlæg ved Slagelse

Det første af de nye forsøgsanlæg kommer til at ligge ved Gyldenholm Gods i et område med systemdrænet opland. I forbindelse med et tidligere projekt finansieret af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), foreligger der allerede dokumentation for den relevante mængde af vand og kvælstof gennem hoveddrænet ved Gyldenholm Gods. 

Anlægget modtager vand fra 120 ha opland og er i sin vanddynamik væsentligt forskelligt i afstrømningsmønster og mængder end et allerede eksisterende forsøgsanlæg i Gjern, som en stor del af den hidtidige viden om minivådområder med matrice under danske forhold bygger på. 

Anlægget ved Gyldenholm Gods komme til at afspejle nogle af de udfordringer, som kan opstå i forbindelse med minivådområder med matrice – og forhåbentlig også medføre forslag til, hvordan disse udfordringer kan tackles. Afstrømningen ved Gyldenholm Gods sker kun om vinteren. Det betyder, at der fjernes langt mindre kvælstof end ved en høj temperatur. Topografien medfører, at vandet måske skal pumpes op i anlægget. Det vil gøre driften af anlægget forholdsvis dyrt, idet oplandet er stort. 

- Vi er i gang med at regne på, hvad det vil koste at løfte vandet 1-2 meter. En anden øvelse går ude på at omlægge hoveddræn og placere anlægget på en lokal skråning, forklarer Finn Plauborg. 

Anlægget kommer til at bestå af 4-5 bassiner, som er betydeligt større end pilotanlægget i Gjern på grund af den store vandmængde. For at optimere kvælstofeffekten bliver der udviklet en automatisk indkobling af bassiner relateret til den totale vandafstrømning. 

Flere anlæg kan være på vej

Senere på året bliver der muligvis også etableret et minivådområde med matrice ved Hofmansgave på Nordfyn. Her drejer det sig om et inddiget pumpet område, som giver fuld kontrol over optimering af kvælstofeffekten ved at regulere den hydrauliske opholdstid i takt med årstidsvariationen i drænvandet. Også her er der data fra et tidligere GUDP-projekt, som dokumenterer, at der er en relevant mængde kvælstof i det pumpede vand, der p.t. pumpes direkte ud i Odense Fjord. 

- Her er der ingen naturlig retention, og indsatskravet er højt for kystvandet. Vores forskning i dette tilfælde vil fokusere på at designe et anlæg, hvor udsving i kvælstofeffekten mindskes ved direkte at regulere den hydrauliske opholdstid via variation af pumpet tilstrømning til anlægget, forklarer Finn Plauborg.  

Placeringen af et muligt tredje anlæg er ikke vedtaget endnu, men der sigtes mod at etablere et anlæg i bakkeø eller randmoræne, der er punktdrænet. Anlægget skal etableres med opmagasinering af vand til udjævning af vandstrømning gennem anlægget og stabilisering af den hydrauliske opholdstid.  


Yderligere oplysninger

Besøg temasiden om landskabsfiltre



Seniorforsker Finn Plauborg
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: finn.plauborg@agro.au.dk
Telefon: 8715 7714
Mobil: 2218 1809

 

 

Agro, DCA, DCA Tema