Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vurdering af forekomsten af honningbivirus forenkles

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en model, der gør det nemmere for biavlere at vurdere, hvor alvorligt forekomsten af virus er hos honningbier.

20.10.2015 | Janne Hansen

Det kan være svært at vurdere, hvor alvorligt et angreb af virus i bistaden er. Et nyt redskab fra Institut for Agroøkologi gør det nemmere. Foto: Colourbox

Skal man slå alarm, hvis man har 100.000 viruspartikler i sine bikuber – eller er der slet ikke noget at være bekymret om, før der er 10.000.000? Det kan være vanskeligt for de fleste mennesker at jonglere med så store tal, men nu har forskere fra Aarhus Universitet gjort det nemmere for biavlere at danne sig et billede af, hvor alvorligt infektionspresset med virus er i deres bikolonier.

På grundlag af iagttagelser hos danske bikolonier har forskerne grupperet forekomsten af virus i fire kategorier. Det betyder, at man i stedet for at forholde sig til en glidende skala af tal med en hel masse nuller bagefter, kan nøjes med at forholde sig til de fire klasser. Det gør det nemmere for biavlere at arbejde med, når de eksempelvis skal tage stilling til, om der skal skrides til forebyggende behandling eller ej, og om en bikoloni kan bruges til videre avl. Det er også et vigtigt redskab for forskerne.

 - Når man vil bekæmpe sygdomsepidemier er det vigtigt at vide, hvor udbredt sygdommen og dens årsag er. Det gælder også for forekomsten af vira hos honningbier. Med vores metode er det enklere at evaluere udbredelsen, siger seniorforsker Per Kryger fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Bier er vigtige

Honningbier er vigtige spillere i vores fødevareproduktion. De er med til at sikre, at afgrøderne bliver bestøvet, så f.eks. blomster bliver til frugt. I de senere år har honningbier været i problemer på verdensplan; bikolonier kollapser af ukendte årsager. I USA har man siden 2006 mistet omkring 30 procent af honningbikolonierne på årsbasis. Mens situationen i Danmark er knap så alvorlig, er det alligevel et problem, at kolonier falder sammen, uden at man kender den nøjagtige årsag.  

Flere faktorer kan være på spil enten alene eller i kombination, herunder virus, parasitter og forskellige former for stress. Det er lykkedes at avle honningbier, der er modstandsdygtige overfor henholdsvis varroamider og den mikroskopiske, svampelignende parasit nosema. Det samme kan måske gøre sig gældende i kampen mod virus.

Tidligere undersøgelser har vist, at virus er ret udbredt i mange bifamilier, og at kun meget få honningbikolonier er helt fri for virus. Det gælder også for tilsyneladende sunde kolonier, så der må være udviklet en form for tolerance, der bevirker, at bierne ikke bliver syge, selvom de er inficerede.

Dette forhold kan betyde, at det er muligt at avle modstandsdygtige kolonier. Et målrettet avlsarbejde kræver dog, at man kan registrere, hvor mange viruspartikler der er, så de rigtige kolonier kan selekteres til næste generation.

Honningbikolonier under lup

For at pejle sig ind på, hvordan det står til med bikoloniernes infektionsniveau i Danmark, undersøgte forskerne sunde danske honningbikolonier for syv forskellige slags virus. Derudover undersøgte de kolonier fra bigårde med en høj forekomst af varroamider eller en høj dødelighed om vinteren.

- Vi så på danske biers virusbelastning med fokus på raske bifamilier. Resultaterne kan danne basis for at bedømme, hvordan det helst skal se ud, siger Esmaeil Amiri, der som en del af sine ph.d.-studier på Aarhus Universitet lavede disse undersøgelser med hjælp fra talrige danske biavlere, som sendte sunde bier til undersøgelsen.

Det viste sig, at der var stor forskel på forekomsten af virus i de syge og raske kolonier. Blandt de raske kolonier var 36 procent helt uden virus. I de syge kolonier var der mindst en slags virus i hver af kolonierne. Der var desuden stor variation i mængden af viruspartikler i begge grupper, og det var almindeligt at se flere slags virus samtidigt i kolonierne. De mest almindeligt forekommende virus var Sækyngelvirus (SBV), Sort Dronningecellevirus (BQCV) og Deformeret Vingevirus (DWV).

Baseret på deres iagttagelser lavede forskerne fire kategorier af infektion:

  • Fri (0 virus partikler)
  • Lav (flere end 0 men færre end 103 viruspartikler)
  • Mellem (flere end eller lig med 103 men færre end 107 viruspartikler)
  • Høj (flere end eller lig med 107 viruspartikler)

 - Når biavlere kan arbejde med fire kategorier af antallet af virus i stedet for en glidende skala af tal gøres det nemmere for dem at træffe beslutninger om driftsstrategier med henblik på at forebygge yderligere spredning af sygdom eller i avlsarbejdet, siger Per Kryger og fortsætter:Klassificering af antallet af virus i fire kategorier gjorde det muligt for forskerne at lave statistiske sammenligninger af virusniveauer i syge og sunde bikolonier. Klassificeringen af mængden af virus i fire kategorier er dog ikke kun til gavn for forskerne.

 - Det er vigtigt, at den viden, vi producerer, kan forstås af lægfolk. Vi tror, at dette forenklede datasæt er en hjælp mod dette mål.


Yderligere oplysninger

Læs den videnskabelige artikel ”Four categories of viral infection describe the health status of honey bee colonies”, som er publiceret i PlosOne

Seniorforsker Per Kryger
Institut for Agroøkologi
E-mail: per.kryger@agro.au.dk
Telefon: 8715 8219

Agro, DCA