Foulum

På Foulumgaard ved AU Foulum råder Institut for Agroøkologi over 90 ha jord af typen JB4 (fint lerblandet sand). Omtrent 70 ha anvendes til konventionelle markforsøg og de resterende 20 ha anvendes til økologiske forsøg. Desuden forpagter Institut for Agroøkologi fem ha sandjord (JB1) med henblik på at kunne udføre vandingsforsøg på denne jordtype.  

Af de samlede markarealer kan cirka 60 ha vandes via faste jordledninger.  

Ved Foulumgaard råder instituttet over faciliteter og teknik til håndtering af en lang række forskellige forsøgsopgaver, herunder produktion af biomasse til energi og bioraffinering, dyrkning af efterafgrøder, jordbehandlingsforsøg, måling af næringsstofudvaskning, forsøg med husdyrgødning, planteproduktion på lavbundsjorde samt dyrkning af grovfoder.  

Desuden er der semifield-anlæg med karforsøgsanlæg, lysimeteranlæg og bassinanlæg samt væksthuse og klimakamre.

Læs om AU Foulum her.

 

 

 

Adresse

Blichers Allé 20
Postbox 50
8830 Tjele

Kontakt

Jens Bonderup Kjeldsen

Jordbrugstekniker
M
P +4587157787
P +4540260782