Bæredygtig foderforsyning til danske malkekøer

  • Et projekt finansieret af Mælkeafgiftsfonden

Formål

Projektets formål var at bidrage med ny viden om bæredygtigheden af de enkelte fodermidler, og udvikle metoder til vurdering heraf på produktionens samlede miljøprofil.

Målet er, at landmanden i fremtiden kan sammensætte en ration, der på samme tid opfylder de ernæringsmæssige anbefalinger, er økonomisk forsvarlig og hvor produktionen af den samlede foderforsyning har belastet klima, miljø og biodiversitet mindst muligt.

Dette projekt vil bidrage med informationer om foderrationens virkning på bæredygtigheden og kan derfor fungere som beslutningsstøtte ift. et bæredygtigt valg af fodermidler i rationen. Projektets resultater kan direkte implementeres i indsatsen for øget bæredygtighed i mælkeproduktionen.

Projektperiode

Projektperioden er 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Publikationer

  • Aaes, O. & Nielsen, N.I. 2015. Klimaaftryk af mælk fra danske malkekøer. KvægInfo 2482.
  • ’Tabelværdier for bæredygtigheden af foder til danske malkekøer’. DCA rapport. På vej forår 2016
  • ’Sustainable cattle feed’. Abstract med projektets resultater indsendt til EAAP kongressen 2016

Aktiviteter

I dette projekt har vi udviklet en metode baseret på livscyklusvurdering (LCA) til at dokumentere relevante bæredygtighedsparametre for de mest anvendte fodermidler til danske malkekøer. Der et opstillet en udvidelse til ’fodermiddeltabellen’, således at de traditionelle næringsstofværdier kan suppleres med en værdi for hver af de nye bæredygtighedsparametre opgivet per kg tørstof (TS) foder.

Første delmål i projektet var at få afgrænset, hvilke bæredygtighedsparametre, der skal beskrive de enkelte fodermidlers bæredygtighed. Følgende bæredygtighedsparametre er medtaget:

* Klimaaftryk, kg CO2-ækv./kg TS foder (Bidrag fra dyrkning, forarbejdning, transport samt ændring i kulstofomsætning i jorden)

* Arealforbrug, m2/kg TS foder

* Påvirkning af biodiversiteten, PDF-indeks/kg TS foder

* Direkte fossile energiforbrug, MJ/kg TS foder

* Eutrofiering, g NO3-ækv./kg TS foder

Et andet delmål har været at få afgrænset, hvilke foderemner der skal beskrives og med i fodertabellen. I dette arbejde indgår at anvendelse af foderemner i den nuværende danske fodring af malkekøer er blevet beskrevet, herunder at få karakteriseret typiske kraftfoderblandinger og deres sammensætning.

Ved beregning af fodermidlernes klimaaftryk tages der udgangspunkt i LCA-metoden udviklet og beskrevet i Mogensen et al. (2014). For hvert foderemne beregnes en standard værdi for klimabidrag, ændring i biodiversitet osv. For det danskproducerede foder er beregningerne baseret på opdaterede gennemsnitlige markudbytter og gennemsnitligt input af kunstgødning. I den anvendte metode antages, at foderet dyrkes udelukkende baseret på kunstgødning. Alle emissioner fra husdyrgødning, der overstiger kunstgødnings emissioner ’betales’ af kvægbedriften, som til gængæld godskrives gødningsværdien af det opsamlede husdyrgødning. For det indkøbte foder, er der som udgangspunkt, anvendt eksisterende LCA data vedrørende primærproduktion og videre forarbejdning til foder (primært data fra AgriFootprint, LCAFood), men for foderemnerne kornbærme og mask har ARLA Food indsamlet nye primærdata for produktion og forarbejdning. På baggrund af disse input data er bæredygtigheden af det indkøbte foder kvantificeret med samme model som for det hjemmeavlede foder.

Klimabidrag fra ændring i kulstofomsætning i jorden baseres på metoden af Petersen et al. (2013), hvor ændring i kulstof i jorden beregnes ud fra input af C kvantificeret vha. C-tool modellen (Taghizadeh-Toosi et al., 2014).  Metoden til at kvantificere ændringer i biodiversitet som følge af afgrødedyrkning er udviklet og dokumenteret af Knudsen et al. (2016) med udgangspunkt i arbejdet af De Schryver et al. (2010) i UK. Biodiversitet beregnes som forskel i biodiversitet (med antal plantearter som indikator) i en mark med den pågældende afgrøde i forhold til antal arter i en europæisk skov, der anvendes som baseline. Vha. oplysninger fra foderstofindustrien og FAOStat er oprindelseslande og typiske transportveje for de indkøbte fodermidler kvantificeret. 

Som en indledende analyse er der opsat forskellige foderrationer til malkekøer for at kunne bestemme den samlede effekt af fodersammensætningen på dels de ernæringsmæssige parametre og metanudledningen fra fordøjelsen af rationen (begge bestemt vha. NORFor) samt på bæredygtigheden af produktion og transport af foderet bestemt vha. de nye værdier i den nye Bæredygtighedstabel