Fakta om harlekinmariehønen

Langt de fleste arter af mariehøns er nyttedyr, som lever af bladlus i løbet af sommeren. Mariehøns overvintrer som voksne på beskyttede steder, f.eks. under bark eller sten. Enkelte almindeligt forekommende arter, blandt andre den toplettede mariehøne (Adalia bipunctata) og sjældnere den syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata), opsøger af og til huse og andre bygninger som vinteropholdssted. Her kan de være generende, hvis de er mange. 

Mariehønsene trænger ind i bygninger gennem revner og sprækker og vil oftest opholde sig i de kølige dele af bygningen, f.eks. loft, skunk og kælder. Ind imellem kan de optræde i beboede rum, og kan især i slutningen af vinteren trænge ind i beboelser fra uopvarmede dele af bygningen.

Harlekinmariehønen er kommet til Danmark

I USA og store dele af Europa volder den ikke-hjemmehørende art harlekinmariehønen (Harmonia axyridis), problemer. Den blev fundet udendørs i Danmark for første gang i 2006 og er siden fundet overvintrende inden døre. Nogle år kan overvintrende harlekinmariehøns være så talrige at, de bliver et generende bekendtskab.

Som alle andre arter af mariehøns overvintrer harlekinmariehøne i voksenstadiet. I foråret lægger hunnerne æg i små grupper tæt ved en fødekilde, typisk en bladlus­koloni. Æggene klækker til larver efter 3-5 dage, hvorefter larverne gennemgår fire larvestadier i løbet af et par uger. Herefter dannes en puppe, som er ubevægelig og sidder fasthæftet til blade og andre overflader. Efter nogle dage kommer den voksne mariehøne frem og kan herefter fortsætte sin livscyklus. I Danmark er der minimum to generationer om året.

Kan forveksles med hjemmehørende arter

Harlekinmariehønen er meget variabel i sit udseende. Den mest almindelige type i Europa har dækvinger, der varierer fra gul-orange til mørk rød, og som er forsynet med 0-19 sorte prikker. En anden type har sorte dækvinger med to, fire eller tolv røde prikker. Den store variation betyder, at harlekinmariehønen kan forveksles med hjemmehørende arter af mariehøns. De fleste af disse er dog mindre end harlekinmariehønen, som er 5-8 mm lang og 5-7 mm bred.

Blandt de mest almindelige mariehønearter i Danmark kan den syvplettede marie­høne, som er på størrelse med harlekinmariehønen, kendes fra denne ved, at dens farvetegning på dækvingerne er meget konstant med syv sorte pletter placeret i et mønster, som man ikke finder i harlekinmariehønen. Den toplettede mariehøne er også meget almindelig og er som harlekinmariehønen variabel i dækvingernes farvetegning. Den er dog betydeligt mindre end harlekinmariehønen.

Larven af harlekinmariehønen er meget karakteristisk og ser drabelig ud. Den kan findes til sent på året. 

Stor konkurrencedygtighed gør den uønsket

Harlekinmariehønen er et effektivt og grådigt rovdyr, og kan derfor udkonkurrere andre mere sjældne arter af mariehøns og forskellige andre grupper af insekter. Desuden kan den i sen­sommeren opsøge bløde frugter og bær. Den kan ødelægge de produkter, som man laver af frugt, f.eks. vin, fordi den er svær at rense ud af frugterne og smager rigtigt dårligt.

Harlekinmariehønene er berygtet for at invadere huse og andre bygninger i sin søgning efter et sted at overvintre. Invasionen sker ret sent på sæsonen, typisk sidst i oktober. Derfor kaldes den i USA Halloween-mariehøne.

Ofte opsøger harlekinmariehøns de samme huse år efter år og kan i kraft af deres antal give gener. Mariehønsene samler sig ofte i grupper, efter at de har fundet vej ind i huset, for eksempel i hjørner nær vinduer. Billerne kan være ubehagelige alene i kraft af deres store antal.

Hvis man forstyrrer dem, udskiller de et ildelugtende forsvarsstof, som kan misfarve tapet, gardiner og andre materialer. Fra USA er der rapporter om, at enkelte personer kan udvikle allergi overfor mariehønsene, mens andre personer kan beretter, at mariehønsene bider hvis man kommer i nærkontakt med dem. Dette skyldes dog ikke at dyrene er blodtørstige - de er blot dehydrerede og bider tilfældigt i let fugtige overflader. dette stof kan udløse astmaanfald. Nogle personer beretter, at mariehønsene bider, hvis man kommer i nærkontakt med dem.

Forebyggelse og bekæmpelse
Harlekinmariehøns opformerer sig ikke indendøre. De overfører ingen sygdomme til mennesker eller dyr, og angriber ikke træværk, madvarer eller tekstiler. Et mindre antal harlekinmariehøns behøver derfor ikke at være til gene, og hvis de f.eks. har samlet sig i vindueslister, kan de bare børstes væk og dermed sættes ud i det fri igen. 

Hvis ikke man kan leve med dem, eller hvis der er mange individer, kan de let fjernes ved hjælp af en støvsuger. Hvis man placerer en nylonstrømpe i støvsuger­røret, kan mariehønsene aflives i fryseren. Under alle omstændigheder vil mariehønsene begynde at være aktive i slutningen af vinterperioden og vil forsøge at komme ud.

I USA er udviklet forskellige typer fælder til fangst af mariehøns. Der er ingen erfaring med disse fælder i Danmark, men efter sigende skulle de være ret effektive. Såfremt man oplever tilbagevendende problemer med invaderende mariehøns, kan man forsøge at tætne revner og sprækker især på syd- og vestvendte flader af bygningen.

Det kan være en stor opgave at mariehønesikre et hus effektivt, da insekterne kan søge ind mange steder, og harlekinmariehønen er i stand til at trænge igennem 2 mm høje sprækker. Brug af insektgifte uden på bygningen, når mariehønsene samles for efterfølgende eventuelt at trænge ind i huset, er ikke nødvendigvis en mere effektiv løsning, da giften hurtigt vil nedbrydes af vejrliget. Når først mariehønsene er inde i huset, vil en støvsuger være den bedste løsning på problemet.

Harlekinmariehønens larver har en størrelse på op til 7-11 mm. Foto: Tove Steenberg

Harlekinmariehøns, der har over­vintret i en vinduesramme sammen med en toplettet mariehøne og guldøjer. Foto: Tove Steenberg