Aarhus Universitets segl

Jordbrugssystemer og Bæredygtighed

Sektionen har som formål at opbygge og formidle viden om, hvordan forskellige jordbrugs- og fødevaresystemer kan udvikles i en bæredygtig retning; såvel i forhold til lokale som globale effekter. Der fokuseres på balancen mellem produktionens effektivitet, konkurrencedygtighed, natur-, klima- og miljøpåvirkningen samt bidraget til landdistrikternes udvikling. 

Vigtige indsatområder er, hvordan de agronomisk-biologiske faktorer i systemerne hensigtsmæssigt kan planlægges og påvirkes, hvad organiseringen af landbrugs- og fødevare produktionen betyder, samt hvordan en hensigtsmæssig regulering kan bidrage til en bæredygtig arealforvaltning. 

Den primære arbejdsmetode er systemanalyse baseret på eksisterende data suppleret med empiriske undersøgelser, casestudier og systemudvikling på forskellig skala, herunder jordbrugsbedriften, landskabsniveauet, fødevarekæden og på nationalt niveau. Samtidig arbejdes med indikatorer til brug for praktisk beslutningstagen på disse niveauer i forhold til produktion samt natur-, klima- og miljøpåvirkning. Arbejdet har også fokus på de særlige forhold der gør sig gældende ved økologisk produktion, og i særlig grad samspil mellem husdyr- og planteproduktion.  

Sekretær: Anne Sofie Nielsen mail: asn@agro.au.dk tlf: 9350 8808

Forskningsområder