Aarhus Universitets segl

Bachelor- og kandidatuddannelse

Bachelor- og kandidatuddannelser ved Institut for Agroøkologi

Vi står som samfund overfor store og nært forbundne udfordringer. Vi skal på en gang sikre, at der er fødevarer nok til en voksende verdensbefolkning, og samtidig reducere både CO2-aftrykket og belastningen på natur og miljø fra netop fødevareproduktionen.

Løsningen på disse udfordringer kan ikke findes indenfor en enkelt fagdisciplin. Derfor udbyder Institut for Agroøkologi i samarbejde med Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Fødevarer bachelor- og kandidatuddannelser, hvor vi har sikret et samspil mellem de faglige discipliner. Her vil du som studerende modtage forskningsbaseret undervisning på tværs af discipliner, der gør dig i stand til at forstå og undersøge de komplekse problemstillinger relateret til bæredygtig fødevareproduktion.

På uddannelserne vil du opleve følgende: 

  • Du kommer til at arbejde med fødevarer, natur, nye teknologier, dyr og mennesker. 
  • Du får redskaberne til at se sammenhængen mellem produktionen af fødevarer baseret på husdyr og planter samt produktionens samspil med natur og miljø. 
  • Du opnår kompetencer til at løfte de udfordringer, fremtiden byder på, når vi skal sikre fødevarer til verdens befolkning
Visninger
Bachelor i Agrobiologi På Agrobiologi får du en biovidenskabelig grunduddannelse. Efter et år kan du specialisere dig i enten husdyrvidenskab, plante- og miljøvidenskab eller fødevarevidenskab. Se her hvad tre studerende og en underviser kan fortælle om studiet og læs mere på www.bachelor.au.dk/agrobiologi