Aarhus Universitets segl

Er pesticider skyld i mænds dårlig sædkvalitet?

Metoderne til at måle mulige effekter af pesticider på mænds sædkvalitet trænger til en opstrammer. Nu sætter forskere fra Aarhus Universitet metoderne under lup med henblik på en mere sikker vurdering af pesticidernes effekt.

Forskere undersøger, om pesticider kan have en effekt på mænds frugtbarhed. Foto: Colourbox

Det går den gale vej med mænds sædkvalitet – den er forringet gennem de seneste årtier. Årsagerne til den dalende frugtbarhed kendes ikke, men der er fokus på kemikalier med hormonforstyrrende virkning, herunder pesticider. Er det muligt, at godkendte pesticider bærer noget af skylden? Det vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt projekt der støttes af Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion.

 

Formålet med projektet er at udvikle nye metoder, så pesticider og andre kemikalier kan testes mere effektivt og de farlige tilbageholdes. På længere sigt kan det være med til at bryde det fald, der ses i sædkvaliteten hos mænd.

 

Metoder ikke følsomme nok

Som forholdene er nu skal pesticider og andre kemikalier undersøges for mulige skadevirkninger i en række test, før de kan godkendes. Men det er tilsyneladende ikke godt nok.

 

- Til trods for, at godkendte pesticider er testet som værende ufarlige, er flere af dem efterfølgende sat i forbindelse med frugtbarhedsproblemer, siger lederen af projektet seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

 

Et af problemerne er, at de metoder, der anvendes til at teste pesticiderne, ikke er følsomme nok. En af metoderne man bruger til at undersøge pesticiders effekt på frugtbarheden er, at man måler på rotter, der har parret sig naturligt. Men en rotte er ikke det samme som et menneske. Naturlig parring hos rotter kan resultere i normal kuldstørrelse, selvom hannen har en meget dårlig sædkvalitet. Hos mennesker påvirker en dårlig sædkvalitet hos manden frugtbarheden markant mere. 

 

- Det viser sig, eksempelvis, at selv tilladte restkoncentrationer af stråforkorteren chlormequat i korn giver forringet sædkvalitet hos mus, vel at mærke, når sædkvaliteten måles med andre metoder end de officielt godkendte. Det sætter spørgsmålstegn ved de officielle testprocedurer, siger Martin Tang Sørensen.

 

Æg og sæd under lup

Sammen med forskerkollegaer fra Aarhus Universitet vil han udvikle nye og mere følsomme teknikker til måling af frugtbarheden. De teknikker vil omfatte reagensglasbefrugtning, analyser af befrugtede æg samt analyser af DNA og regulerende proteiner i sæden.

 

Forsøgene vil blive udført med mus, som behandles med en pesticid, der er kendt for at påvirke frugtbarheden, og en, der mistænkes for at påvirke frugtbarheden.

 

- Projektet vil give os grundlæggende viden om naturlig parring og reagensglasbefrugtning samt sædcellernes genfunktioner. Den viden kan så anvendes til at forbedre vurderingen af potentielle skadelige effekter af pesticider på frugtbarheden, siger Martin Tang Sørensen.

 

Det treårige projekt har et samlet budget på 6,0 mio. kr., hvoraf 5,4 mio. kr. er bevilget af Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: MartinT.Sorensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7819