Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fikserende efterafgrøder som pligtige efterafgrøder

Et notat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet dokumenterer, at kvælstoffikserende efterafgrøder har flere fordele end andre typer efterafgrøder, idet de ud over at reducere udvaskningen af nitrat også kan binde kvælstof fra luften, som vil kunne udnyttes af de efterfølgende afgrøder. Ifølge notatet kan fikserende efterafgrøder give samme reduktion i udvaskningen, som ikke-fikserende arter, når der tages højde for den øgede eftervirkning.

21.01.2021 | Camilla Brodam

Foto: Colourbox

En del landmænd har længe ønsket at bruge fiksende efterafgrøder som pligtige efterafgrøder, og især på økologiske bedrifter har det været et stort ønske. Fikserende efterafgrøder er afgrøder, der kan omsætte luftens kvælstof til plantetilgængeligt kvælstof, det kunne f.eks. være kløver. Men indtil nu har det ikke været tilladt, fordi der har været usikkerhed om, hvad det øgede kvælstof input fra fikseringen betyder for udvaskningen på længere sigt.

Notatet er en bestilling fra Landbrugsstyrelsen og er udarbejdet af forskere fra Institut for Agroøkologi  som en del af myndighedsbetjeningen. 

”Det er vores vurdering, at man vil kunne opnå samme effekt på nitratudvaskningen med fikserende efterafgrøder, som ved ikke fikserende, men det kræver at en række betingelser overholdes,” fortæller seniorforsker Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi

De betingelser er: 

  1. De fikserende arter skal være vinterfaste, og skal sås i blanding med minimum 75% frø af ikke-fikserende arter.
  2. Den fikserende efterafgrøde må først destrueres efter 1. februar på sandjord, men kan evt. destrueres tidligere på lerjord.
  3. Der indregnes en gødningsmæssig eftervirkning på 50 kg N/ha, hvor andre efterafgrøder tilregnes en eftervirkning på 17-25 kg N/ha.   

Grundlæggende markforsøg

Ovenstående betingelser og vurdering er baseret på en lang række markforsøg ved Institut for Agroøkologi. I et langvarigt forsøg, som blev startet tilbage i 1997, har forskerne sammenlignet dyrkningssystemer med kontinuert anvendelse af enten fikserende efterafgrøder eller ikke-fikserende. Disse er sammenlignet med systemer uden efterafgrøder. 

”I forsøget har vi løbende målt nitratudvaskning. Og vores forsøg viser, at selv når man har en meget kraftig bestand af fiksende kløver i blanding med ikke fikserende arter som efterafgrøde, så sker der ikke en øget udvaskning i det efterår og vinter, hvor efterafgrøden er på jorden. Jo kraftigere afgrødedække man har, jo mere effektivt reduceres udvaskningen,” fortæller Peter Sørensen. 

Forskerne fandt at hos en efterafgrøde, der udelukkende består af fikserende plantearter, kan reduktionen i nitratudvaskning i nogle tilfælde være lavere end ved dyrkning af ikke-fikserende efterafgrøder. Og dermed vil der ikke kunne opnås samme effekt som af pligtige efterafgrøder. 

”Andre forsøg har vist, at det ekstra fikserede kvælstof allerede frigives til en efterfølgende afgrøde. Det betyder, at der ikke efterlades mere kvælstof i jorden, der kan frigives på længere sigt, hvis blot man tager højde for den ekstra gødningsvirkning, man har på den efterfølgende afgrøde,” siger Peter Sørensen.

Eftervirkningen af en fikserende efterafgrøde i en følgende afgrøde kan variere fra 10-80 kg N/ha, men i gennemsnit vurderer forskerne, at en godt etableret fikserende efterafgrøde vil have en eftervirkning på 50 kg N/ha. 

Fiksering afhænger af efterafgrødens størrelse

Kvælstoffikseringen i en efterafgrøde afhænger meget af, hvor kraftig efterafgrøden bliver, samt af hvor meget kvælstof, der frigives fra jorden. 

”Vores forsøg viser, at de fikserende planter først optager det kvælstof, de kan få fat i fra jorden, og derefter kan supplere op med en fiksering af kvælstof fra luften. Så-tidspunktet, eller høsttidspunktet, når der er undersået i en afgrøde, har stor betydning for, hvor kraftig en efterafgrøde der kan opnås. Der er i vores forsøg målt en kvælstoffiksering i efterafgrøder varierende fra 0 til 120 kg N/ha,” siger Peter Sørensen.

På jorde med en lav kvælstoffrigivelse om efteråret kan anvendelse af en fikserende efterafgrøde medvirke til, at der trods lav forsyning af kvælstof fra jorden alligevel kan opnås en kraftig efterafgrøde. Dermed kan der også bindes mere kulstof i jorden.

Bag om forskningen
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Finansiering: Besvarelsen af udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 7.09 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2020-2023"
Læs mere: Notatet ”Flerårigt sædskifte med tætning som alternativ til pligtige efterafgrøder” er udarbejdet af Peter Sørensen, Chiara de Notaris, Elly Møller Hansen Ingrid K. Thomsen og Jim Rasmussen. Notatet er fagfællebedømt af Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Kontakt: Seniorforsker Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf. 25125632 eller e-mail: ps@agro.au.dk

Forskning, Agro, DCA