Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Gødningsanvendelse under fosforloftet

Husdyrloven blev ændret i 2017, og der blev bl.a. indført såkaldte fosforlofter for at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig ophobning af fosfor i landbrugsjorden. En rapport fra Aarhus Universitet redegør for problemstillinger, som fosforloftet giver for gødningsanvendelsen.

20.12.2019 | Lise Bundgaard

Foto: For- og bagsidefoto: Anker K. Vestergaard, Varde Maskinstation.

Fra 1. august 2017 er der i Danmark indført lofter for, hvor meget fosfor der må tilføres på landbrugsbedrifter med mineralske og organiske gødninger. Fosforlofterne er indført for at begrænse ophobningen af fosfor i landbrugsjorden.

DCA-rapporten ”Udredning om anvendelse af gødning i dansk landbrug i relation til indførslen af fosforlofter” giver en redegørelse for, hvor meget fosfor de forskellige husdyrarter udskiller i husdyrgødningen samt forholdet mellem fosfor og kvælstof (N/P-forholdet) i husdyrgødningen. Herudover redegør rapporten for en række problemstillinger, som fosforloftet giver for gødningsanvendelsen.

Rapporten er udarbejdet af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet efter bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Evaluering af fosforlofterne

Seniorforsker Peter Sørensen er én af forskerne bag rapporten. Han fortæller, at fosforloftet udfordrer de danske kvægbrug - særligt de kvægbedrifter, der får gyllen afgasset på biogasanlæg:

- Den afgassede biomasse har ofte et lavere N/P-forhold end ubehandlet kvæggylle, og den indeholder dermed relativt meget fosfor og relativt lidt kvælstof. Det medfører, at kvægbedrifter ikke kan anvende så meget kvælstof, når de bruger afgasset gylle, som når de anvender ubehandlet gylle. Biogasanlæg kan ellers spille en vigtig rolle ved omfordeling af næringsstoffer i husdyrgødning, da de fungerer som en udvekslingscentral for husdyrgødning.

Undtagelsesbrug kommer også i klemme med de nye fosforlofter. Disse kvægbrug, der må dække en større del af deres gødskningsbehov med husdyrgødskning end EU’s nitratdirektiv ellers tillader, kan udbringe op til 230 kg N/ha i husdyrgødning. Fosforindholdet i husdyrgødningen på undtagelsesbrug svarer til fosforloftet. Derfor kan undtagelsesbrug ikke indkøbe yderligere mineralsk fosforgødning til startgødskning af majs uden at skulle afsætte en større del af husdyrgødningen til andre bedrifter.

Der er dog råd for dette, fortæller Peter Sørensen:

- Nye resultater fra markforsøg med majs viser, at den mineralsk startgødning med fosfor kan udelades, hvis gyllen placeres direkte under de kommende majsrækker få dage før såning. Forsøgene viser også, at gyllen har større virkning på visse jordtyper, hvis disse forsures eller tilsættes nitrifikationshæmmere. Det er faktisk forholdsvist nemt at implementere, hvis man anvender GPS og nyt udstyr, der kan placere gyllen præcist under de kommende rækker af majs.

Fjernelse af fosfor med afgrøder

I DCA-rapporten er der lavet en opgørelse af, hvor meget fosfor der fjernes med afgrøder på forskellige bedriftstyper.

På kvægbedrifter er der beregnet en gennemsnitlig bortførsel på 19-26 kg P/ha, afhængig af jordtype og sædskifte. På planteavls- og svinebedrifter er der beregnet en bortførsel på 15-28 kg P/ha. Hvis der tilføres fosfor helt op til loftet på 30-35 kg P/ha, er der derfor betydelige forskelle i fosforoverskuddet, altså i ophobningen af fosfor i jorden, på de enkelte bedrifter.

- Fosforkoncentrationen i afgrøder varierer fra år til år, men for kornafgrøderne påvirkes fosforkoncentrationen i kernen ikke nævneværdigt af fosforgødskningsniveau. Bortførslen af fosfor i kerne vil derfor først og fremmest afhænge af udbyttet. Er udbyttet lavt, så er bortførslen lav, og omvendt. Udbytteniveauet på bedrifterne er således meget afgørende for overskuddets størrelse, siger Peter Sørensen og fortsætter:

- Koncentrationen af fosfor i halm er betydeligt lavere end i kerne, og det påvirkes mere af fosforgødskning og fosforstatus i jorden. Fosforkoncentrationen i græs og kløvergræs til slæt, roer og i kartofler påvirkes moderat af fosforgødskning. Bortførslen af fosfor med disse afgrøder vil både afhænge af udbyttets størrelse og af fosforgødskning.

En del fosfor i husdyrgødning er bundet, så planterne ikke kan optage det i deres første år. Den del som planterne kan få fat i, også kendt som plantetilgængeligheden, kan umiddelbart efter tilførslen være lavere for husdyrgødningen end for den mineralske fosforgødning. Plantetilgængeligheden af fosfor i kvæg-, svine-, fjerkræ- og minkgødning er næsten ens. Den lidt lavere tilgængelighed af fosfor i husdyrgødning er dog oftest uden betydning, fortæller Peter Sørensen:

- Langt størstedelen af afgrødens fosforbehov dækkes af den fosfor, der allerede findes i jorden, altså af jordens fosforpuljer. Målinger af opløseligt fosfor i jorden og af majsudbytter i et forsøg, hvor der over en meget lang periode er tilført fosfor med enten husdyr- eller handelsgødning, viser, at på længere sigt er virkningen af fosfor i husdyr- og handelsgødning ens.

Yderligere oplysninger:

Peter Sørensen

Institut for Agroøkologi – Jordbiologi og Næringsstoffer

Mail: ps@agro.au.dk

Telefon: 87157738

 

DCA-rapporten ”Udredning om anvendelse af gødning i dansk landbrug i relation til indførslen af fosforlofter” er bestilt og finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af en aftale med Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, og den kan hentes her.     

Agro, DCA