Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Græs i sædskiftet er godt for klimaet

Forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES vil i et nyt projekt undersøge om det er muligt via optimering og udvikling af kvægsædskifter at øge kulstoflagring i jorden og reducere udledning af klimagasser. Projektet er en del af Miljø- og Fødevareministeriets klimaforskningsprogram.

19.11.2019 | Camilla Brodam

Et nyt projekt vil undersøge, hvordan landmænd vil kunne bruge kvægsædskifter med større andel af græs som virkemiddel til at øge kulstoflagringen. Foto: Jesper Rais

Et nyt projekt vil undersøge, hvordan landmænd vil kunne bruge kvægsædskifter med større andel af græs som virkemiddel til at øge kulstoflagringen. Foto: Jesper Rais

Når landmanden veksler mellem de afgrøder, der dyrkes på marken, kaldes det sædskifte. Det er et vigtigt redskab for landmænd i forhold til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, ligesom det er med til at styre tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden. Sædskiftet spiller også en vigtig rolle i forhold til klimaet, da det kan være med til at øge kulstoflagring.  

Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi vil i et nyt projekt undersøge, hvordan landmænd vil kunne bruge kvægsædskifter med større andel af græs som virkemiddel til at øge kulstoflagringen og dermed mindske klimaaftrykket. Miljø- og Fødevareministeriet har bevilget knap ni mio. kr. til forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES.

Kvægsædskifte som klimavirkemiddel

Med professor Jørgen Eriksen i spidsen vil forskerne skabe et videnskabeligt grundlag for måling af kulstoflagring i jorden og udledning af drivhusgasser, samt klimaeffekter for græs og nitrifikationshæmmere.

I projektet, der har titlen ”Kvægsædskiftet som klimavirkemiddel (Klimagræs)” udvikles kvægsædskifter som klimavirkemiddel ved at:

  1. Måle kulstoflagring under græs i omdrift
  2. Udvikle modeller for langsigtet kulstoflagring og miljøpåvirkning
  3. Minimere lattergasemissionen efter ompløjning
  4. Undersøge naturlige nitrifikationshæmmere i arten vejbred
  5. Analysere sædskifte-, fordringsmæssige og økonomiske konsekvenser på bedriftsniveau og sidegevinster i form af reduceret nitratudvaskning og øget biodiversitet
  6. Indbygge resultaterne i værktøjer til livscyklusvurdering

Effekter og barrierer for henholdsvis økologiske og konventionelle sædskifter vil i projektet blive adresseret særskilt; det samme vil eventuelle sideeffekter i form at f.eks. nitratudvaskning samt naturhensyn.


Yderligere oplysninger

Professor Jørgen Eriksen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: jorgen.eriksen@agro.au.dk
Tlf. 8715 7672

Forskning, Agro, DCA