Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kul skal ned i jorden igen

Biochar eller biokul kan være løsningen til at mindske markernes emission af skadelige drivhusgasser og samtidig styrke jordens frugtbarhed. Det skal EU-forskningsprojektet Refertil, som forskere ved Aarhus Universitet deltager i, se nærmere på.

02.01.2012

Biochar er restproduktet efter en såkaldt pyrolyse-proces af biomasse. Biochar kan tilføres jorden og bidrage til øget plantevækst, øget kulstoflagring og mindre udledning af CO2. Foto: AU

I modsætning til kularbejdere, der graver kul op fra jorden, vil et nyt forskningsprojektet støttet af EU i bogstaveligste forstand lægge kul ned i jorden igen.

Biochar eller biokul er betegnelsen for det restprodukt, der er tilbage efter en såkaldt pyrolyse-proces af biomasser som halm og flis. Biochar har de seneste år fået stigende opmærksomhed blandt forskere, fordi kullene muligvis rummer nogle af de løsninger, der skal til for at mindske emissionen af drivhusgasser, som forværrer klimaforandringerne, og samtidig kan øge mængden af kulstof i jorden. Sidstnævnte er til gavn for jordens frugtbarhed, da kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden og dermed bremse nogle de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof.

Lars Elsgaard, lektor på Aarhus Universitet, er delprojektleder i et stort EU-forskningsprojekt, der de kommende fire år blandt andet skal påvise, at biochar kan benyttes som et jordforbedringsmiddel.

-          Det ser ud til, at biochar kan bruges som jordforbedringsmiddel og tilføre jorden en stabil kulstofpulje, der næsten ikke omsættes. Samtidig har biochar gode adsorptionsegenskaber, og det betyder, at det er i stand til at fastholde næringsstofferne i jorden, så de er tilgængelig for planterne. De gode adsorptionsegenskaber kan ligeledes forsinke omsætningen af ammonium til nitrat og dermed begrænse dannelsen af den skadelige drivhusgas lattergas, forklarer han.

Skal se på giftige stoffer
Sammen med Videncentret for Landbrug skal forskerne anvende to forskellige typer biochar og derefter registrere udbytter og drivhusemissioner fire forskellige steder i Danmark.

Forskerne fra Aarhus Universitet skal i projektet endvidere se på eventuelle sideeffekter af biochar samt øge kendskabet til, hvordan biochar påvirker mikrobielle processer i jorden særlig med hensyn til kvælstof-kredsløbet.

-          Pyrolyseprocessen omdanner biomasse til gas, biochar og olie ved høj temperatur og under iltfattige forhold. Det betyder, at der kan dannes en række kemiske forbindelser afhængigt af hvordan processen forløber. Vi skal sammen med de andre partnere i projektet teste hvordan forskellige typer af biochar påvirker jordens mikroorganismer og se, hvordan det opfører sig i jorden, siger Lars Elsgaard.

Forskerne fra AU har tidligere påvist, at pyrolyseret halm og træflis fra danske kilder ikke ser ud til at have side-effekter i forhold til jordens mikroorganismer, og forventer at kunne dokumentere dette også for de typer af biochar, der arbejdes med i det nye EU-projekt.

-          Vi forventer, at der skal være urealistiske høje niveauer af skadelige stoffer til i biochar’en, før det blokerer for de fysiologiske processer, der sker i mikroorganismerne, forklarer Lars Elsgaard.

Slutmålet for projektet har Lars Elsgaard en klar forventning om:

-          Jeg håber på, at vi ved projektets afslutning har en dokumentation for, at biochar har jordforbedrende virkning, og at det er noget, vi kan måle på høstudbytterne. Vi vil også have have opnået en god dokumentation for biochars indflydelse på jordens økosystem. Endelig skal vi have fundet frem til den rette teknologi og biomasse, der danner biochar, som bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser.

Refertil-projektet støttet af EU's 7. Rammeprogram startede 1. oktober 2011 og varer fire år. Projektets samlede budget er omkring 30 mio. kr., mens Aarhus Universitets andel er omkring tre mio. kroner.

I alt 14 partnere deltager i projektet, herunder en lang række europæiske virksomheder.

Yderligere oplysninger: Lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 7674, e-mail: lars.elsgaard@agrsci.dk

Tekst: Søren Tobberup Hansen

imported:auinstallation09.cs.au.dk:13:Nyheder, imported:auinstallation09.cs.au.dk:30:Forside