Aarhus Universitets segl

Landmænd kan imødegå ødelæggelser ved skybrud – og tjene på det

Aktiv vandforvaltning som et element i lokal klimatilpasning til skybrudsoversvømmelser kan blive et nyt forretningsområde for landmænd.

Selv store vandløbssystemer kan være udfordrede af for meget vand ved sammenfald af forskellige vejrforhold. Foto: Jane Bang Poulsen

Netværket ”Landmanden som vandforvalter” peger i ny rapport fra DCE – Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet, på en række forslag til virkemidler, der kan gennemføres i landbrugsområder.

Skybrud er ikke et nyt fænomen i Danmark, men klimaforandringer kan bevirke, at de vil forekomme hyppigere. Klimaforandringerne stiller sammen med ønsket om en renere og mere forskelligartet natur nye teknologiske krav til planlægning og forvaltning af landskabet.

Derfor er et netværk bestående af Videncentret for Landbrug (VFL), institutterne Bioscience og Agroøkologi ved Aarhus Universitet, GEUS, Orbicon, DHI samt de lokale landbrugsrådgivningscentre LMO og Heden & Fjorden gået sammen om at udarbejde nogle løsningsmodeller, som myndigheder og landbrug kan lade sig inspirere af, når de skal udforme klimatilpasningsplaner.

Læs mere her.