Aarhus Universitets segl

Ny emballage skal mindske madspild

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad ud. Forskere fra Aarhus Universitet er i samarbejde med kolleger og virksomheder i gang med at udvikle og afprøve ny emballage, som skal sikre, at frugt og grønt ikke rådner så hurtigt.

Forskere fra AU skal undersøge forskellen på jordbærs vægt og kvalitet alt efter, om de alene bliver pakket i papbakker eller i papbakker med folie omkring. Foto: Justyna Wieczynska

Frugt og grønt er levende – selv efter høst. Af samme grund ender rigtig mange produkter i dag i skraldespanden, fordi de bliver pakket i emballage, der ikke tager højde for, at produkterne ikke tåler hvad som helst.

I et nyt projekt er Aarhus Universitet i samarbejde med en række virksomheder og Teknologisk Institut i gang med at udvikle nye emballager, der kan forlænge holdbarheden af frugt og grønt. Projektet har fået ca. 3,5 mio. kroner i tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP).

– Faktorer som temperatur, kvalitet ved høst og fugtighed er alle afgørende for produkters holdbarhed – og det skal der tages højde for, når man vælger emballage. Hvis en emballage eksempelvis er for tæt, kan fugten ikke slippe ud – og det fremmer vækst af mikroorganismer. Det kan føre til, at varen rådner. Derfor er det enormt vigtigt, at vi finder løsninger til at forhindre og mindske de problemer, der opstår i dag, forklarer lektor Merete Edelenbos, der repræsenterer Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet i projektet.

Jordbær – med eller uden folie

De første undersøgelser er allerede godt i gang. Over sommeren har forskerne på Aarhus Universitets afdeling i Årslev gennemført  en række indledende forsøg med jordbær fra friland og har bl.a undersøgt forskellen på jordbærrenes vægt og kvalitet alt efter, om de alene bliver pakket i papbakker eller i papbakker med folie omkring.

- Vi har undersøgt betydningen af råvarens kvalitet på plukketidspunktet – dvs. om bærrene er tørre eller fugtige, når de bliver pakket. På tværs af projektet skal vi også se på, om vi ved at indarbejde naturligt forekommende planteekstrakter, sukker og salte i selve emballagen kan hæmme udvikling og vækst af mikroorganismer, fordi vi skaber en bedre emballage for produkterne, siger Merete Edelenbos. 

Sorte pletter på rodfrugter

En anden gruppe fødevarer, der får forskernes opmærksomhed, er rodfrugter, der ofte rammes af sorte overfladepletter, såkaldt vaskerisvamp om efteråret. Pletterne er ganske harmløse, men giver alligevel problemer. - Svampen giver anledning til et stort spild i husholdningerne, fordi rødderne får uappetitlige grå og sorte pletter, når de ligger i køleskabet i plastposen. Samtidig ved forbrugerne ikke, hvad de skal stille op med dem, siger Merete Edelenbos, der sammen med kolleger vil undersøge, om de kan finde nye løsninger til at nedsætte forekomsten af vaskerisvamp, uden at der opstår andre kvalitetsproblemer.   De skal endvidere se nærmere på sammenhængen mellem emballagens egenskaber og udvikling af hvidt skær og brune misfarvninger på skrællede og skårne, letforarbejdede, convenience rodfrugter.

I projektgruppen har man store forventninger til projektets effekt. Aktiv emballage forventes at give bedre kvalitet og holdbarhed af frisk frugt og grønt hos forbrugerne, ligesom det forventes at medføre besparelser for omkring 244 mio. kroner årligt i reduceret madspild. Projektet har samtidig potentiale for at reducere klimabelastningen med 14.500 tons CO2 årligt.


Yderligere oplysninger

Lektor Merete Edelenbos
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Forskergruppen Fødevarekvalitet, perception og samfund
Tel.: +45 87158334
Mobile: +45 29450133
Email: merete.edelenbos@food.au.dk

Emballageprojektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Hunsballe Grønt, Limfjord Danske Rodfrugter, DLG Lammefjords Grønt A/S, Schur Pack Denmark a/s, NNZ Scandinavia ApS, Scanstore Packaging A/S, Dansk Supermarked A/S. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2018.