Aarhus Universitets segl

Nyt projekt vil reducere landbrugets CO2-udledning ved hjælp af droner og kunstig intelligens

Et nyt stort Innovationsfonds projekt har til formål at udvikle metoder og teknologi til kortlægning og analyse af tørveområder, som er en af landbrugets helt store kilder til udledning af CO2. Målet er at udvikle metoder til en mere nøjagtig bestemmelse af tørvejorders udbredelse samt deres kulstoflagre.

Foto: ReDoCO2 - redoco2.net

Der er et enormt fokus på CO2 udledninger fra landbruget, og det fokus bliver næppe mindre i fremtiden. Med Klimalovens mål om at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 (med 1990 som reference år) er fokus yderligere skærpet. Derfor har mange fået øjnene op for lavbundsområderne og deres potentiale til at mindske udledningen af CO2. 

Landbundsjorde og tørvejorde

Der findes forskellige typer af lavbundsområder. Tørvejorde indeholder mere end 12% kulstof, mens kulstofrige lavbundsjorde indeholder mere 6%. Det er førstnævnte, der er hovedfokus for et nyt projekt med deltagelse fra blandt andet Aarhus Universitet kaldet ReDoCO2, Men hvad er tørvejorde egentlig? Det har sektionsleder Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet en god forklaring på: 

”Tørvejorde er områder med et meget højt indhold af kulstof. De bliver dannet, fordi plantemateriale aflejres år efter år, mens jorden stadig er mættet af vand. Så længe området er vådlagt, så er jorden iltfattig, og derfor kan plantematerialet ikke omsættes af mikroorganismer. Der er brug for ilt til den proces. Med andre ord, så rådner plantematerialet ikke, og CO2 bliver lagret i jorden som kulstof i stedet for at bliver udledt til atmosfæren som drivhusgas.” 

Intensivering har ført til drænede tørvejorde

De sidste 200 års udvikling i landbruget har ført til øget intensivering, og det har betydet dræning af lavbundsområder, herunder også tørvejorde. Områderne er blevet drænet, så man har kunnet høste spagnum, græsse kvæg eller dyrke jorden.  

”Når et tørve- eller lavbundsområde bliver drænet, så kommer der ilt til de tidligere iltfattige jorde, og det betyder, at alt det aflejrede plantemateriale nu kan omsættes og nedbrydes, og det betyder, at områder, der tidligere ophobede CO2 pludselig bliver en af de helt store kilder til udledning af CO2. Men hvis vi tager tørvejorderne ud af landbrugsdriften igen, stopper dræningen og vådlægger arealerne, så er det faktisk muligt at bremse udledningen af CO2 fra de her kulstofrige jorde og igen binde CO2. Men vi har brug for at kortlægge områderne, så vi ved, hvor vi skal starte for at få den største reduktion i CO2,” for pengene forklarer Mogens Greve. 

Samarbejder om beslutningsværktøj

Ved hjælp af dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, kunstig intelligens og 3D-software vil partnerne i ReDoCO2 revolutionere kortlægningen af tørvejorde i Danmark, således at en vådlægning i sidste ende ikke alene bliver lettere og mere nøjagtig, men også så effektiv som mulig. 

Foruden Aarhus Universitet deltager Aalborg Universitet, Region Midtjylland, I·GIS og SkyTEM i ReDoCO2. Sammen vil de udvikle et kortlægningsværktøj, som med stor præcision og høj detaljeringsgrad skal kunne kortlægge store områder med tørvejord. Målet er, at værktøjet skal kunne afdække tørvens indhold og potentiale for reducering af CO2-udledning. Derudover er det også planen, at man skal kunne kortlægge dybden af det terrænnære grundvand i områderne førvådlægningen.  

”Vi vil gerne udvikle et værktøj, der kan opsætte forskellige klimatilpasningsscenarier, som viser nettoudledning af CO2 ved henholdsvis status-quo, ophør af landbrugsdrift og vådlægning af jorden,” forklarer Mogens Greve. 

Værktøjet er tænkt som et beslutningsredskab, som kan bruges i prioriteringen af, hvilke jorde, der bør udtages først for at opnå størst mulig klimaeffekt. 

Droner og sensorer skal kortlægge CO2

ReDoCO2 løber til udgangen af 2024, og i løbet af de første par år er det planen, at partnerne skal udvikle og afprøve screeningsværktøjet på tre udvalgte pilotområder:  

  • Termestrup Enge
  • Nørreådalen
  • Store Vildmose

”Vi har valgt netop de tre områder, da de repræsenterer forskellige sammensætninger og tykkelser af tørvejorde. Desuden er det nogle af de største områder med sammenhængedende tørvejord, vi har her i Danmark. Her kommer vi til at arbejde med en kombination af banebrydende dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, maskinlæring, 3D-software til visualisering og cloudbaseret data- og beregningsplatforme. I sidste ende vil forsøgene i vores pilotområder være med til at revolutionere kortlægningen af tørvejorde både nationalt og globalt, fordi det kan gøres i hidtil uset detalje, som giver os mulighed for at lave nøjagtige estimater af kulstoflagre og aktuelle CO2-emissioner,” fortæller Mogens Greve. 

ReDoCO2 kan hjælpe beslutningstagere

Som følge af målene om at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget, så er der stort fokus på udtagning af tørvejorde, men der er bl.a. usikkerhed om, hvor man opnår størst effekt. 

”Vi håber, at vores redskab kan give den nødvendige indsigt i, hvilke jorde, der kan give størst effekt her og nu,” forklarer Mogens Greve. 

Og ifølge partnerne i ReDoCO2, så er en analyse af Danmarks tørvejorde nødvendig, da de boringer og kort, som i dag bruges til at vurdere udbredelsen af tørvejordene er fra 2010.  

”Det er altså mere end 10 år siden, og meget kan ske på ti år i sådan et område. Tørvejorde er jo ikke en statisk størrelse og tørven svinder i størrelse i takt med at plantematerialet nedbrydes. Det betyder også, at i takt med at tørven svinder ind, så forsvinder potentialet for at bruge områderne til at mindske udledningen af CO2 tilsvarende. Og netop derfor er ReDoCO2 projektet så vigtigt, da vi i løbet af forholdsvis kort tid vil kunne hjælpe beslutningstagere træffe velinformerede prioriteringer i forhold til udtagning af tørvejorde i Danmark,” siger Mogens Greve.

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Finansiering:ReDoCO2 har et samlet budget på 32 mio. kr. og er støtte af Innovationsfonden med 24 mio. kr. Projektet løber til og med udgangen af 2024
Samarbejdspartnere:Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Region Midtjylland, I·GIS og SkyTEM
Læs mere:Læs mere om projektet ReDoCO2 på projektets hjemmeside, eller følg med på projektets LinkedIn side
Endvidere har Aarhus Universitet i marts 2021 udgivet en vidensyntese om kulstofrig landbundsjord
Kontakt:For mere information om ReDoCO2 kontakt sektionsleder Mogens Greve, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 20726734 eller mail: greve@agro.au.dk