Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Positive miljøeffekter af EU's landbrugspolitik, men plads til forbedringer

En gruppe forskere har undersøgt, hvilken effekt den seneste reform af den fælles europæiske landbrugspolitik har haft på miljø, klima og biodiversitet i Danmark.

20.12.2019 | Claus Bo Andreasen

Foto: Colourbox.

I den seneste reform af den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP 13+) blev der indført en række grønne elementer, som bl.a. skulle reducere landbrugets miljøpåvirkning. Landbrugspolitikken står i 2020 over for en ny reform, hvor der kan forventes øget fokus på miljø, klima og naturbeskyttelse

For at øge vidensgrundlaget af CAP13+ reformens effekt i Danmark, og som en del af forberedelserne til den kommende landbrugspolitik, CAP2020, har en forskergruppe tilknyttet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet efter ønske fra Landbrugsstyrelsen undersøgt effekterne i Danmark af den eksisterende landbrugspolitik. Undersøgelsen dækker perioden 2015-2017.

Flere positive elementer

Samlet set viser undersøgelsen, at CAP13+ reformen har haft en række positive effekter ift. næringsstoffer, biodiversitet, og klima

I perioden er der således estimeret en kvælstofreduktion på op til3800 tons kvælstof, primært i form af nitrat, og en reduktion af klimagas-udledningen på op til 0,2 mio. ton CO2-ækv. årligt. Dette svarer relativt set til en reduktion på ca. 2% af landbrugets samlede kvælstoftab i form af nitrat og ammoniak, og ligeledes en reduktion på op til ca. 2% i landbrugets samlede klimagas-udledning, men andre forhold kan have øget udledningerne og forskerne peger på, at der er stor usikkerhed forbundet med opgørelserne, og at det er svært at sige, hvor stor en andel af reduktionen, der reelt kan tilskrives CAP’en.

Størstedelen af den estimerede effekt skyldes ordningerne under landdistriktsprogrammet; såsom økologi, vådområder og skovrejsning, samt ikke mindst ordninger til investering i ny teknologi såsom biogas og gylleforsuring. Andre effekter skyldes bl.a. braklægning og opretholdelse af randzoner.

Ordninger til etablering af særligt naturbeskyttede områder i form af hævet vandstand, egentlige vådområder og skovrejsning haft en relativ stor værdi for biodiversiteten, ligesom pleje af græs- og naturarealer samt økologisk jordbrug også har haft en effekt.

Mulighed for større positive effekter

En vigtig pointe i undersøgelsen er dog, at flere ordninger ikke vurderes at have haft nogen særlig effekt. Ligeledes har den konkrete implementering af ordningerne også stor betydning.

Konklusionen er derfor, at selvom der har været positive virkninger af den hidtidige landbrugspolitik, så er der store muligheder for at opnå større effekter. Det gælder både i forhold til samfundsmæssige mål som miljø, klima og biodiversitet, men også i forhold til at opnå større fleksibilitet i udmøntningen af ordningerne til fordel for landmanden som både producent og naturforvalter.  

Rapporten kan derfor bidrage som baggrund for en gentænkning af den fælles landbrugspolitik, som vil kunne resultere i væsentlig større positive effekter på miljø, klima og naturbeskyttelse.

Læs mere

DCA-rapport nr. 159: Hvilken effekt har CAP13+ reformen haft på næringsstoffer, klima og biodiversitet?

Information om EU’s fælles landbrugspolitik (CAP)

Finansiering

Undersøgelserne er udført som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID 8.04 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2019-2022”

Yderligere oplysninger

Sektionsleder, professor Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi, e-mail: tommy.dalgaard@agro.au.dk, telefon: 8715 7746, mobil: 2070 6132

Agro, DCA