Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Strategiske skift mellem svampemidler forebygger resistens

Den enkelte landmand kan selv gøre en indsats for at forebygge udvikling af resistens mod svampemidler brugt ved hvededyrkning. Det viser forsøg fra Aarhus Universitet.

19.11.2015 | Af Lise Nistrup Jørgensen og Thies Marten Wieczorek, Institut for Agroøkologi

Ved at skifte mellem svampemidler på en gennemtænkt måde kan man forebygge, at svampene udvikler resistens mod midlerne. Foto: Janne Hansen

I Danmark er der et begrænset antal af svampemidler, som må anvendes mod svampesygdommen septoria. Det er en bladsygdom, der hvert år resulterer i betydelige udbyttetab i vinterhvede. Det begrænsede udvalg kan føre til, at svampen udvikler resistens og til sidst ikke påvirkes af svampemidlerne.

Men den enkelte landmand kan selv gøre en indsats for at forebygge udvikling af resistens mod svampemidlerne (fungiciderne). Forsøg hos Aarhus Universitet viser, at risikoen for resistens kan reduceres ved at mindske antallet af sprøjtninger og ved at veksle mellem fungiciderne på en velgennemtænkt måde.

Fungiciderne bruges almindeligvis to-tre gange per sæson for at hold angrebene og udbyttetabene nede. I Danmark blev der i 2014 set nedsat effekt mod septoria af fungiciderne epoxiconazol og prothioconazol, som tilhører triazol-gruppen. Denne udvikling er kendt fra andre lande og er meget bekymrende, da det mindsker mulighederne for at undgå udbyttetab.

Dansk begrænsning på brug af fungicider

Når det gælder godkendelse af pesticider er Danmark placeret i EU’s såkaldte nordzone. På grund af specifikke miljøkrav til pesticider, har vi i Danmark færre aktivstoffer til rådighed end flere af vores nabolande. Det øger vores sårbarhed over for udvikling af resistens, da vi har færre midler at veksle i mellem. Tiltagende problemer med resistens bekymrer og kræver, at vi nuancerer vores middelvalg mest muligt. Dette skal ses i sammenhæng med, at der også bør inddrages principper om integreret plantebeskyttelse (IPM) for at reducere risikoen for sygdomme mest muligt. 

For at modvirke tendensen til udvikling af resistens kom Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES i vinteren 2015 med en række anbefalinger, der har til hensigt at modvirke ydereligere erosion af specifikt triazolernes effekt.

Følgende hovedpunkter anbefales i hvede for at forsinke resistens:

  • Brug højst tre sprøjtninger med triazoler per sæson
  • Brug højst den samme triazol to gange per sæson
  • Brug midler eller blandingsprodukter med andre virkningsmekanismer end triazoler, f.eks. boscalid og folpet
  • Ved behov for specifik rust eller meldugbekæmpelse skal anvendes andre alternativer end triazoler

Rigtigheden af de beskrevne anbefalinger bliver nu yderligere belyst i markforsøg som del af et ph.d.-projekt ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. I specifikke forsøg testes effekten af forskellige strategier på resistensudviklingen. Resistensen måles som procent forekomst af specifikke mutationer, som påvirker triazolernes bindingsevne til svampen. Resultaterne fra første forsøgsår viser, at resistens var som forudset højest efter tre behandlinger med den samme triazol, hvor Proline var valgt som testprodukt.

Når en Proline-sprøjtning blev udskiftet med 0,5 l/ha Bell, var resistensniveauet lavere. Når yderligere en Proline-sprøjtning blev skiftet ud med et andet middel, f.eks. Prosaro eller Armure, var resistensen på næsten samme niveau som i den ubehandlede parcel.

Der var en tilsvarende effekt, når kun en eller to sprøjtninger blev udført, ligesom det hjalp at erstatte den første sprøjtning med Folpan, som er en multisite-hæmmer, dvs. et middel, som virker forskellige steder i svampecellen og derved kun har lille risiko for udvikling af resistens. Efter nogle af behandlingerne var der en dårligere effekt og et ringere udbytte. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at de valgte strategier stadig skal være effektive og nyttige.  

Den enkelte landmands indsats nytter   

I 2015 var effekten af epoxiconazol og prothioconazol mod septoria bedre end i 2014, men ikke tilnærmelsesvis på det niveau, der var engang. Ved at følge anbefalingerne, kan vi være med til at styre, hvor længe midlerne vil forblive effektive.

Den opløftende nyhed er, at det nytter, at den enkelte landmand gør en indsats for at diversificere valget af fungicider mest muligt og/eller mindske antallet af behandlinger. Det sidst kan bedst gøres ved valg af IPM-strategier, der inddrager de mest resistente sorter. 

Projektet forsætter i 2016.


Yderligere oplysninger

Få et overblik over afprøvninger vedrørende plantebeskyttelse i denne DCA-rapport.

Se videoen, hvor seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fortæller om septoria

 

Kontakt
Ph.d.-studerende Thies Marten Wieczorek
Institut for Agroøkologi
Email: thiesm.wieczorek@agro.au.dk
Telefon: 8715 8119

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen
Institut for Agroøkologi
Email: lisen.jorgensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 8234
Mobil: 2228 3352

 

 

 

 

 

 

 

Plantedyrkning, DCA