Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vidensyntese om Conservation Agriculture

En ny rapport samler den tilgængelige viden om Conservation Agriculture og giver en oversigt over klima- og miljøeffekter ved dyrkningssystemet. Rapporten peger både på situationer, hvor Conservation Agriculture vil forbedre planteproduktionens bæredygtighed, men også på svagheder og udfordringer.

03.11.2020 | Claus Bo Andreasen

Foto: Thomas Birger Jensen

Conservation Agriculture (CA) beskriver et dyrkningssystem, der omfatter minimal jordbearbejdning, permanent jorddække med planterester eller levende planter og alsidige sædskifter og herunder samdyrkning af afgrøder og udbredt brug af efterafgrøder.

Efter ønske fra Landbrugsstyrelsen har forskere ved Aarhus Universitet udarbejdet en vidensyntese om CA. Formålet har været dels at samle og syntetiseret den tilgængelige viden om dyrkningssystemet, dels at fremstille en oversigt over klima- og miljøeffekter af CA med tydelig indikation på hvilken retning effekten peger (positiv, negativ, eller neutral). Dette skal ses i forhold til arbejdet med at opfylde regeringens målsætninger på området. Herudover har formålet med vidensyntesen været at fremme konsensus blandt forskere og interessenter omkring definitioner, effekter af CA og effekternes usikkerheder.

Forskerne har på den baggrund gennemgået litteratur fra Danmark og sammenlignelige lande – først og fremmest nordvest Europa. Hvor det har været relevant, er der inddraget litteratur fra den øvrige verden. Den syntetiserede viden er samlet i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Det fortæller rapporten om

- Dyrkningsformerne under Conservation Agriculture  
- Ukrudtseffekter og herbicidforbrug
- Effekter på svampesygdomme og skadedyr
- Drivhusgaseffekter
- Miljøeffekter – tab af næringsstoffer
- Effekter på jordressourcen
- Biodiversitetseffekter  

 

Mulighed for forbedring af jordressourcen

Rapporten viser, at dyrkningselementerne i CA samlet set - og i nogle tilfælde hver for sig - kan bidrage til en udvikling af planteproduktion mod lav klimabelastning og forbedret klimatilpasning og bæredygtighed.

Sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder– giver CA muligheder for at forbedre jordkvaliteten, øge kulstoflagringen og biodiversiteten og formindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor.

Disse fordele kan relateres til ét eller flere af de tre CA dyrkningselementer (1. minimal jordbearbejdning, 2. permanent jorddække med planterester eller levende planter, samt 3. alsidige sædskifter med samdyrkning og efterafgrøder) og forudsætter således ikke altid, at alle elementerne anvendes på samme tid.

For eksempel kan mindsket kvælstofudvaskning primært relateres til effekten af efterafgrøder – som i mange år har indgået som et centralt virkemiddel i den danske regulering vedrørende kvælstoftab. Systemer med pløjefri dyrkning og særligt direkte såning lykkes dyrkningsmæssigt normalt bedst på veldrænede lerrige jorde, som har et moderat til højt kulstofindhold.

CA har også potentielle styrker set i relation til tilpasning til et mere vådt og variabelt klima, fordi CA  øger jordens infiltrationsevne og mindsker risiko for tilslemning og erosion.

Herudover peger rapporten på, at CA - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder – reducerer arbejds- og maskinomkostninger og herunder brændstofforbruget.

Forbrug og afhængighed af pesticider samt udfordring med lattergas

Rapporten viser dog også, at der er svagheder ved CA dyrkning, bl.a. i forhold til afhængighed og forbrug af herbicider, udledning af lattergas samt planteetablering og vækst. Ved CA i konventionelt planteavl er der stor afhængighed af at kunne anvende herbicider og særligt glyphosat, og det er en udfordring at holde forbruget af herbicider nede på samme niveau som i traditionelt pløjede systemer. Det er afgørende med alsidige sædskifter og gerne flerårige afgrøder for at nedbringe problemer ukrudt og sygdomme ved overgang til pløjefri dyrkning.

I forhold til lattergas er der udfordringer i forhold til at begrænse udledningen ved omsætning af planterester i systemer med intensiv brug af efterafgrøder og konsekvent efterladelse af halm. Der kan være dyrkningsmæssige udfordringer i forhold til planteetablering og vækst på særligt kulstoffattige lerjorde og meget sandede jorde. Det er udfordringer, som i mange tilfælde kræver en overgangsperiode før CA dyrkningen er fuldt gennemført.

Internationale studier på lerede jorde viser. at det kan være en udfordring på drænede arealer at begrænse tabet af fosfor til drænene, men dette er ikke belyst under danske forhold.

Oversigt over CA

Vidensyntesen giver i tabelform en oversigt over effekter af CA dyrkningselementerne på drivhusgasser, miljøeffekter, jordressourcen og biodiversitet sammenlignet med pløjede kornbaserede systemer.

Se tabel

Udfordringer ved dyrkningsformen

Der er en række udfordringer ved dyrkningsformen. Rapporten peger bl.a. på, at udbytter i CA – og dermed input af kulstof til jorden i planterester -  er på niveau med udbytterne i konventionelle kornbaserede pløjede systemer. Øget input af planterester er en forudsætning for optimal effekt af CA dyrkning i forhold til kulstoflagring.

Det er særligt vanskeligt at praktisere CA i økologisk jordbrug på grund af problemer med ukrudt. Herudover kan systemer med minimal jordforstyrrelse som ved direkte såning ikke praktiseres ved dyrkning af kartofler og hvor der skal indarbejdes fast husdyrgødning. Endvidere giver kravene til varieret sædskifte mindre mulighed for at have en høj andel af vintersæd (med højere udbyttepotentiale end vårsæd) i sædskiftet.

Driftsformen kan også forårsage problemer med agersnegle og etablering og vækst under særligt våde og kolde forhold om foråret.

Endelig er der større krav til driftsledelse, da succes med CA afhænger af et frugtbart samspil mellem CA dyrkningselementerne og god timing af operationerne.

Forsknings- og udviklingsbehov

Professor Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi har ledet udarbejdelsen af vidensyntesen. Han peger på, at der er behov for at udvikle CA med henblik på at forstærke de positive aspekter og mindske eller eliminere de negative aspekter.

- Der er brug for en koordineret indsats, som både fokuserer på at optimere enkeltelementerne – f.eks. timing og intensitet af jordbearbejdning i forhold til lattergasudledning – og det samlede CA dyrkningssystem, siger Lars Juhl Munkholm.

Fremlæggelse af resultater

Resultater fra Videnssyntesen om Conservation Agriculture fremlægges på et online seminar onsdag den 25. november. Se program og tilmelding på dette link.

Bag om forskningen
Læs mereVidensyntese om Conservation Agriculture er udgivet som DCA rapport nr. 177. Rapporten er udarbejdet af Lars J. Munkholm, Elly Møller Hansen, Bo Melander, Per Kudsk, Lise Nistrup Jørgensen, Goswin J. Heckrath, Sabine Ravnskov fra Institut for Agroøkologi, og Jørgen Aagaard Axelsen fra Institut for Bioscience. Download rapporten her.
Finansiering

Rapporten er rekvireret af Landbrugsstyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2020-2023    

KontaktProfessor Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: lars.munkholm@agro.au.dk. Mobil: +45 2515 2716    



DCA, Agro